Berlingske Business
17:42

Skattely-finte er stadig mulig

06BUSPANAMA-PAPERS-185517.jpg
Millioner af lækkede dokumenter, kaldet The Panama Papers, har afsløret, at politikere, rigmænd, sportsstjerner og kendisser fra hele verden har forbindelse til hemmelige selskaber indregistreret her i Panama City for at undgå beskatning i deres hjemlande. Foto: Alejandro Bolivar/EPA

Velhavere kan stadig oprette selskaber i lande med skattely for at slippe for at betale skat, lyder det fra eksperter i skattely efter skandalen om kæmpe skattelæk fra Panama. Nye regler gør det dog sværere i løbet af få år.

Det er blevet langt sværere at gemme sine penge væk i skuffeselskaber og skattely, har det lydt efter det gigantiske læk af dokumenter fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama.

Men selv om der er blevet indført skrappere regler, så er det stadig muligt at gemme sine penge i lande med skattely. Det vurderer en række eksperter, som Berlingske har talt med i kølvandet på skandalen om de såkaldte »Panama Papers«.

Mossack Fonseca har ifølge afsløringer fra det internationale journalistsamarbejde ICIJ oprettet såkaldte skuffeselskaber på vegne af blandt andre politikere, rigmænd og sportsstjerner.

Konservative om udskudt reform: Tilståelsessag for minister

Skuffeselskaberne skjuler, hvem de reelle ejere er, og kan derfor bruges til at undgå at betale skat. Den form for konstruktioner er stadig mulige, vurderer Niels Johannesen, der er lektor i økonomi med speciale i skattely ved Københavns Universitet. Han anslår, at den danske stat går glip af mellem tre og fem milliarder kroner i skatteindtægter ved, at danskere placerer deres formuer i skattely.

»Som udgangspunkt kan man godt benytte sig af finten. Schweiz rapporterer eksempelvis ikke automatisk til Danmark. Det betyder, at man kan opnå det samme ved at have en konto i Schweiz i sit eget navn. Men fordelen er, at man er bedre beskyttet, hvis man ejer kontoen gennem et Panama-selskab,« siger han.

De danske skattemyndigheder har nemlig mulighed for at spørge Schweiz om danskeres formuer i landet, og så er de schweiziske skattemyndigheder forpligtede til at rapportere tilbage til de danske skattemyndigheder.

PANAMA PAPERS

Forskellige grader af hemmelighed

Skattelyekspert og international chef i ulandsorganisationen Ibis Lars Koch mener også, at det stadig er muligt at undgå de danske skattemyndigheder i eksempelvis Panama.

»Der er en række lande med skattely, der tilbyder forskellige grader af hemmelighed. Det er selvfølgelig lande, som har lav eller ingen skat for udenlandske selskaber eller kunder. Panama har et selskabsregister, hvor de ikke registrerer de egentlige ejere, så man kan lave stråmandsselskaber. Pointen er, at man kan skjule sine penge fra myndighederne. Det er ulovligt, hvis man på den måde undgår at betale skat,« siger han.

Økonomen Gabriel Zucman, der er adjunkt ved Berkeley Universitet og forfatter til en bog om skattely, mener, at de seneste par dages afsløringer viser, »hvor dybt forankret kriminalitet er i offshore-verdenen«.

»Dette illustrerer behovet for at tage en ny tilgang til regulering af skattely. Det er ikke nok blot at bede skattely om at følge internationale regler, fordi disse læk viser, at mange af disse institutioner ikke gør det. Det har simpelthen ikke noget incitament til at følge reglerne,« påpeger han over for Berlingske.

pix-Telenor-skilt

Den tidligere skatteminister Holger K. Nielsen (SF) indgik en såkaldt gennemsigtighedsaftale med Panama i 2012, der skulle sætte en stopper for danskeres skattely i landet.

Men Jan Pedersen, der er professor i skatteret ved Aarhus Universitet, mener, at det stadig er muligt at oprette selskaber i Panama for at undgå at betale skat.

»Der er lavet en aftale om, at myndighederne i Panama skal give relevante oplysninger til de danske myndigheder. Men det forudsætter, at der er nogle oplysninger at videregive. Jeg kunne forestille mig, at det er hemmeligt, hvad der findes af selskaber, så der er ikke nogle oplysninger at videregive. Så det kan sagtens lade sig gøre fortsat,« siger han.

ICELAND PROTEST PANAMA PAPERS

Lektor Niels Johannesen påpeger dog, at det i løbet af tre år bliver væsentligt sværere for danskere at have konti i skattely, selv om de er ejet af selskaber i eksempelvis Panama.

»Reglerne er blevet strammet inden for de seneste fem år. Der kommer nye regler om tre år, der er vedtaget. I fremtiden vil banker i en lang række skattelylande være forpligtede til automatisk at rapportere om danskeres konti til de danske skattemyndigheder. Hvis du opretter en konto i Schweiz, skal de hvert eneste år afrapportere, hvad du har tjent på den konto, til Skat i Danmark,« siger Niels Johannesen.

Stein Bagger

Flere lande at udveksle informationer med

Bankerne har også pligt til at se igennem selskabskonstruktionerne for at finde frem til den virkelige ejer af værdierne.

»Hvis der kommer et selskab, der gerne vil eje en konto i en schweizisk bank, så skal banken spørge, hvem der ultimativt ejer pengene,« siger Niels Johannesen.

Lars Koch fra Ibis fortæller, at man internationalt er ved at udvide antallet af lande, der forpligter sig til at udveksle skatteinformationer med de relevante myndigheder.

»Nettet strammer sig. Nogle lande deltager og udveksler skatteinformationer, men hvis de ikke i deres selskabsregister registrerer, hvem ejeren er, så er det, de udveksler, meningsløst. Men der sker internationalt en bevægelse, som gør det vanskeligere at lave skattelykonstruktioner,« påpeger han.

US-"PANAMA-PAPERS"-RENEW-FOCUS-ON-MIAMI-LUXURY-REAL-ESTATE-MARKE

Den store lækage af dokumenter fra Mossack Fonseca kommer fra en anonym whistleblower, der udleverede 11,6 mio. dokumenter til den tyske avis Süddeutsche Zeitung fra advokatfirmaet. Ifølge den tyske avis ville personen ikke have penge for de mange oplysninger, men ville »gøre disse forbrydelser offentlige«. Det er sket gennem journalistsamarbejdet ICIJ, der i Danmark har givet dokumenterne til Politiken og DR. De har blandt andet afsløret, at Nordea og Jyske Bank optræder i papirer fra firmaet. Samtidig kunne DR mandag fortælle, at de to tidligere landsholdsspillere Marc Rieper og Brian Steen Nielsen ifølge dokumenterne har gjort brug af det omstridte advokatfirma.

Sagen har skabt voldsomme dønninger

Internationalt har afsløringerne givet voldsomme dønninger og sat massivt fokus på det internationale samarbejde for at blotlægge skatteskjul.

»Vi har brug for klare sanktioner over for lande, der lader disse finansielle slyngler fungere. Hvorfor tillader vi overhovedet, at der eksisterer en finansiel industri på de Britiske Jomfruøer eller i Panama, når det kan dokumenteres, at den anvendes til at facilitere forbrydelser? Sanktioner bør anvendes som standard og kun ophæves, når disse stater har bevist, at de har korrekt identificeret alle de retmæssige ejere af virksomheder registreret på deres område,« lyder forslaget fra økonomen Gabriel Zucman.

RB PLUS Banker med lav moral er svære at stoppe

Han mener, at myndighederne har brug for bedre og nye værktøjer til at bekæmpe og registrere velhavernes brug af skattely:

»Der er grundlæggende to måder at regulere skattely: For det første ved at regulere de institutioner, der opererer der. Men dér støder man på det problem, at de formuer, der bliver administreret i Panama og Hong Kong, er investeret i Europa og USA. Derfor er den anden vej at prøve at identificere de reelle ejere af disse formuer. Begge tilgange er nødvendige, men indtil videre har man kun brugt første tilgang, som er utilstrækkelig og naiv. Det er på høje tid, vi prøver den anden tilgang,« siger Gabriel Zucman.

Lars Koch foreslår, at EU laver en sortlistning af lande med skattely, som ikke samarbejder ud fra nogle objektive kriterier.

»Man skal registrere, hvem der ejer selskaberne, sørge for, at de aflægger regnskab, og så skal myndighederne udveksle information med andre lande. Det kunne eksempelvis være et krav til Panama, og hvis ikke de vil det, kan man sanktionere dem,« siger han.

NORDEA SALES REPORT

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen