Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Skattelæk afslører: Kvinde forblev direktør otte år efter sin død

Skat billede
Skat er ligesom skattemyndighederne i en lang række øvrige lande gået glip af skat af formuer, som er sendt til skattelylande som Panama. Foto:

Ifølge en DR-dokumentar har Nordea medvirket til kunders skatteunddragelse i skattelylande. Det gælder blandt andet brugen af stråmænd som direktører, hvor en død kvinde var direktør i et selskab i otte år. Nordea afviser.

Medier verden over kunne søndag aften dansk tid afsløre detaljer om, hvordan erhvervsfolk, sportsstjerner og politikere med hjælp fra en række banker i årevis har undgået skat ved at sende formuer i skattely.

Bag afsløringerne står det internationale netværk af journalister ICIJ, som sammen med den tyske avis Süddeutsche Zeitung og mere end 100 andre medier fra hele verden - i Danmark er det Danmarks Radio og Politiken - har haft adgang til et kæmpe skattelæk.

Lækket består af en enorm database af millioner af dokumenter, der koncentrerer sig om advokatfirmaet Mossack Fonseca, der er beliggende i skattelylandet Panama.

Nordea billedeee

I en dokumentarudsendelse søndag aften kunne DR fortælle, at blandt andre verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, og en islandsk minister angiveligt har oprettet selskaber i lande som Panama og De Britiske Jomfruøer for at undgå en for stor skatteregning.

Også danske erhvervsfolk har benyttet sig af de omstridte skattemetoder. Blandt andet fortalte DR, hvordan erhvervsmanden Harry Rosenberg, tidligere ejer af Hotel Marienlyst i Helsingør og stormagasinet Illum, har haft suspekte forretninger i Panama.

Angiveligt skulle Harry Rosenberg stå bag et dansk investeringsselskab kaldet KBUS. KBUS solgte ifølge dokumentaren et datterselskab, der var 32 mio. kr. værd, for blot én million kroner til Harry Rosenbergs hustru via et selskab i Panama.

pix-Apple Cork

Kort efter gik KBUS konkurs og efterlod kreditorer med krav for 100 mio. kr., hvor de største kreditorer angiveligt var danske banker. Det lykkedes dog ikke DR at få en kommentar til sagen fra Harry Rosenberg.

Dokumentaren har i øvrigt fokus på brugen af stråmænd. Et opslag i en virksomhedsdatabase i Panama viste, hvordan en kvinde i Panama stod registreret som direktør i flere end 10.000 selskaber på samme tid.

En anden kvinde stod ifølge DR-dokumentaren fortsat registreret som direktør i et selskab otte år efter sin død. Der findes endda dokumenter fra den mellemliggende periode med den pågældende kvindes underskrift på.

claus hjort

Særligt storbanken Nordea blev i dokumentaren fremhævet for at have medvirket til kunders skattespekulation, herunder via selskabet med den afdøde direktør.

Ifølge DR-dokumentaren opdagede en ledende medarbejder i Nordeas afdeling for velhavende kunder i Luxembourg på et tidspunkt, at den indsatte direktør var død. I den forbindelse bad banken ifølge dokumentaren om at få tilbagedateret en underskrift, så tingene passede sammen.

Dokumentaren fortalte, at tilbagedateringer af underskrifter ikke er et engangstilfælde, eftersom advokatfirmaet Mossack Fonseca opererer med et decideret fast "tilbagedateringsgebyr".

pix-Apple

Nordeas chef for Private Banking, danskeren Thorben Sander, erkendte i DR-dokumentaren, at det var en fejl at bede om tilbagedateringen. Ellers var hans kommentarer i øvrigt generelt, at Nordea ikke begår nogen ulovligheder.

DR var i dokumentaren taget til Panama for at få en kommentar fra advokatfirmaet Mossack Fonseca, men uden held.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen