Berlingske Business

Skandalesager giver Deutsche Bank tab

pix-bankl

Overskuddet falder på grund af de mange retssager, kæmpebanken er indblandet i.

Det er dyrt at føre retssager. Man ved det godt, men det er sjældent, at det får så dramatiske konsekvenser for et regnskab, som det nu har fået for Deutsche Bank.

Verdens trejdestørste bank – kun kinesiske Industrial and Commercial Bank og britiske HSBC er større – har det seneste kvartal måttet hensætte yderligere 630 millioner euro på udgifter til at føre sager. Dermed er ikke alene de samlede hensættelser til tab på retssager vokset til tre milliarder euro, kvartalsresultatet efter skat er også halveret i forhold til sidste år.

Prisen for de mange kostbare retssager er ikke en oplysning, Deutsche Bank har megen lyst til at give fra sig; tallet står kun i en fodnote omme på side 74 i regnskabet. Men udgiften dækker da også over en sump af retssager, som banken står i; retssager, der går tilbage til de glade dage før finanskrisen.

Først og fremmest er der LIBOR-skandalen; sagen om de store banker, der har jongleret med referencerenten LIBOR, som det passede dem.

I Storbritannien og USA er der allerede givet milliardbøder til Barclays, Royal Bank of Scotland og UBS, og Deutsche Bank er også i farezonen, for Deutsche Bank-ansatte deltog i narrestregerne. Flere af bankens ansatte er blevet fyret, men efter en intern undersøgelse er banken sikker på, at ingen højtstående chefer har kendt til sagen. Det er faktisk også, hvad det tyske finanstilsyn, BaFin, indtil videre er nået frem til; skandalen drejer sig ikke om »systematisk kriminalitet i Tyskland«, som BaFins direktør har udtrykt det.

Men erstatninger og advokatregninger skal der nok komme ud af det.

Skjulte måske tab

Og så er der et par amerikanske sager, der fortsætter med at plage kæmpebanken. Der er selvfølgelig kunder, som har sagsøgt banken for tab på forskellige investeringer, ikke mindst subprime-boliglån. Men værre er det, at tre tidligere ansatte i USA sidste år fortalte det amerikanske finanstilsyn, SEC, at banken værdisatte nogle derivater forkert, da finansmarkederne var allermest urolige fra 2007 til 2009. Angiveligt skjulte Deutsche Bank på den måde et tab på 12 milliarder dollar, et beløb som kunne have bragt banken i konflikt med solvensreglerne.

Deutsche Bank afviste i december sidste år totalt beskyldningerne. De »stammer fra mennesker uden personlig kendskab til, eller ansvar for, centrale fakta og oplysninger«, sagde en talsmand, og så skulle der jo ikke være mere at sige om den sag. Men det er der åbenbart alligevel, for i begyndelsen af sidste måned rejste embedsmænd fra Bundesbank til USA for at tale med de tre tidligere ansatte.

Det kan blive et ubehageligt forløb for Deutsche Bank, så meget desto mere som i hvert fald én af de tre bankfolk, Eric Ben-Artzi, faktisk gik til sin overordnede først. Da det ikke hjalp, gik han til sin overordnedes chef, og da det heller ikke hjalp, kontaktede han ifølge Spiegel Online bankens interne whistleblower-hotline. Så skete der noget: Han blev nemlig fyret. En anden af de tre whistleblowere, Mathhew Simpson, røg også ud, og Deutsche Bank endte med at betale ham 900.000 dollar i erstatning for at forlige en retssag. Den tredje whistleblower kender vi ikke navnet på, og han har angiveligt forladt banken frivilligt.

Inkonsistent vidne

Endelig er der en hjemlig skandalesag, som banken kæmper med – fallitten i mediekoncernen Kirch. Boet efter Kirch mener, at Deutsche Bank har et medansvar for konkursen og har krævet to milliarder euro i erstatning. Bankens ansvar består i, at dens daværende topchef offentligt sagde, at man ikke ville låne Kirch flere penge – og så kom kreditorerne.

En domstol i München har allerede afgjort, at Deutsche Bank er erstatningspligtig, men banken har anket dommen, som i øvrigt ikke var venlig over for de af bankens direktører, som har vidnet. Et tysk specialmedie, Juve.de, har gennemgået dommen og kan fortælle, at en af bankens tidligere topchefer, Rolf Breuer, har talt direkte usandt i retten, og en anden, Josef Ackermann, i hvert fald har aftalt sit vidneudsagn med andre, mens den ene af bankens to nuværende sideordnede topchefer, Jürgen Fitschen, har aflagt et »inkonsistent« vidneudsagn præget af en »tydeligt fejlagtig« hukommelse.

Kapitalmål nået

Alt sammen er det sager, som allerede har kostet på renommeet og nu også på regnskabet. Heldigvis er den grundlæggende evne til at tjene penge stadig intakt, og banken fuldt tilstrækkelig solid.

Mange havde ventet, at banken ville benytte halvårsregnskabet til at offentliggøre en storstilet plan for, hvordan balancen kan bringes yderligere ned, så der bliver et bedre forhold mellem egenkapital og aktivmasse, men det er tilsyneladende ikke nødvendigt.

Efter forårets udvidelse af aktiekapitalen er Deutsche Bank nu nået op på det egenkapitalkrav, som man regner med, at EU vil pålægge de store banker at opfylde fra 2018. Gearingen, eller leverage, altså forholdet mellem egenkapital og aktivmassen uden nogen form for risikovægtning, er nede på 33 – svarende til tre procents egenkapital, og kernekapitalen er oppe på de ti procent, som ellers først skulle nås i 2015.

»Det skyldes både en stærk operativ performance, og at vi har reduceret aktivpositioner disciplineret. Vi vil fortsætte med at mindske vores balance,« siger de to sideordnede topchefer, Jürgen Fitschen og Anshu Jain, i en udtalelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen