Berlingske Business

Skandalerne i kø på Wall Street

Skandalerne i kø på Wall Street - 1
Foto:

Luksus til millioner har længe været hverdag for bankbosserne i USA. Men nu er det slut.

Et nyt direktionsfly til 280 mio. kr. Et gulvtæppe til en halv mio. – på et renoveret chefkontor til godt 6,5 mio. Skandalehistorierne står i kø på Wall Street for tiden. For efter adskillige år i overhalingsbanen er bankbosserne kommet på skatteydernes lønningsliste. Så nu er det med at skære ned på forbruget i en fart.

Er det blevet tid til at købe et nyt privatfly til direktionen? Ja mente de i Citigroup. Men nej, sagde USA’s finansminister Tim Geithner på sin allerførste arbejdsdag, og sådan blev det.

Præsident Obamas talsmand Robert Gibbs fulgte op med en kommentar om, at præsidenten »ikke mener, det er den bedste måde at bruge pengene på netop nu. De burde hellere bruges til udlån til forbrugerne.«

Tidligere på ugen nægtede Citi at opgive det nye fly. Banken ville sælge to ældre fly og ville i øvrigt komme til at betale op mod 4 mio. dollar for at annullere ordren nu, lød argumentet.

Men torsdag fik piben en anden lyd. Efter pres fra Geithners folk meddelte Citis talsmand, at banken alligevel ikke køber noget fly.

Forklaringen er enkel. Citi fik i efteråret en kapitalindsprøjtning fra de amerikanske skatteydere på 45 mia. dollar. Obamas team af rådgivere arbejder netop i disse dage på at pumpe endnu flere penge ud i finanssektoren. Så kønt ville det ikke just se ud med en sag om et luksusfly til 50 mio. dollar netop nu.

Sparekursus
Citigroups direktører er dog slet ikke de eneste, der i en fart er ved at lære at spare. Spørg bare John Thain; for få måneder siden blev han hyldet, da han i løbet af en hektisk septemberweekend solgte investeringsbanken Merrill Lynch til Bank of America, mens konkurrenten Lehman Brothers røg udover kanten og krakkede.

Nu er Thain en færdig mand hos Bank of America, hvor han blev fyret i sidste uge. Han er også netop blevet stævnet og skal afgive forklaring til New Yorks statsanklager Andrew Cuomo om sin rolle i udbetalingen af milliardbonus til Merrills ansatte kort før nytår.

Og hans ellers så glimrende ry og rygte er plettet af historier om, hvordan han i 2007-08 – midt i årtiers, måske århundredets finanskrise – renoverede sit chefkontor for godt 6,5 mio. kr. Komplet med en papirkurv til 1.400 dollar, antikke møbler og et gulvtæppe, der alene kom til at stå banken i godt 87.000 dollar eller 490.000 kr.

Thain har nu lovet selv at betale for sine ekstravagante indkøb. Han har forklaret, at han traf beslutningen "i et helt andet miljø" end det, der hersker på Wall Street i dag, og at han begik "en fejltagelse set i lyset af den verden, vi lever i nu."

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen