Berlingske Business

Skal Nordea gøres klar til salg?

NORDEA/
Foto:

Det er ikke overraskende, at Nordea-formanden Björn Wahlroos har sat gang i processen med at finde en ny topchef efter Christian Clausen. Det ville derimod være overraskende, hvis Nordea IKKE havde sat gang i en konkret proces med hjælp udefra.

Topchefer og især topchefer i bankverdenen sendes typisk på pension som 60, 61 eller 62-årige. Christian Clausen er fyldt 60 år, og derfor er det et godt gæt, at han forlader Nordeas top i løbet af 2016. Det giver umiddelbart god tid til at finde afløseren, men topchefstillingen i Nordens største bank er ikke så let at besætte. Derfor kan søgeprocessen og den endelige beslutning sagtens trække ud til sidst på året 2015 eller måske endda ind i 2016. En fejlansættelse på denne øverste post kan blive skæbnesvanger i en tid, hvor banksektoren er under voldsom forandring fra en klassisk bankvirksomhed til i højere grad at være en IT-virksomhed.

Christian Clausen har i den grad leveret varen. Han og det øvrige toplederhold har ført Nordea frelst igennem finanskrisen til positionen, som ikke bare Nordens største bank, men samtidig også en af Europas største banker målt på børsværdien. Nordea er en effektiv pengemaskine. Samtidig er Christian Clausen også en stjerne på den europæiske bankhimmel, hvor han har bestridt flere tillidsposter.

17BUSChristian-Clausen.jpg

Men skjules kan det heller ikke, at Nordea står foran enorme investeringer i IT, i branchen taler man om et investeringsbehov på 15-20 mia. kr. Nordea har underinvesteret de senere år og halter derfor bagefter konkurrenterne, blandt andet Danske Bank på mobilbankområdet.

Når det ikke desto mindre er forstyrrende for Nordea udadtil at skulle forholde sig til det kommende chefskifte, skyldes det, at dette skifte kan resultere i et vakuum, hvis det ikke håndteres knivskarpt. Christian Clausen risikerer at blive kastet ud i en »dead-man-walking«-position, eftersom både omverdenen og organisationen internt vil begynde at tage sigte på den nye topchef. Det taler for et forholdsvis hurtigt og effektivt skifte.

Christian Clausen, koncernchef (CEO) for Nordea.

Nordea-bestyrelsen er i dag kendetegnet ved en meget stærk og enerådende formand, nemlig Björn Wahlroos, som sidder på magten hos bankens største aktionær, Sampo. Det vil være at gå for vidt ligefrem at påstå, at Wahlroos selv tager denne beslutning, men det er tæt på. Banken har en nomineringskomite, hvor Wahlroos selvfølgelig er medlem, men lidt overraskende er det hans højre hånd i Sampo-koncernen og direktør i Sampo-selskabet IF, Torbjörn Magnusson, der er formand for nomineringskomiteen.

Derudover er bl.a. Mogens Hugo, tidligere formand i rederiet Norden, med i denne komité. Det er han som repræsentant for Nordeas næststørste aktionær, nemlig Nordea Fonden, der sidder på lige knap fire procent af aktierne i Nordea. Sampo og dermed Wahlroos råder dog over mere end 21 procent af stemmerne.

Den store ubekendte i Nordea er netop Sampos ejerpost på 21 procent. For hvad skal der ske med denne post? Planlægger Sampo og dermed Björn Wahlroos at fintune Nordea-pengemaskinen, således at aktieposten kan sælges enten som én stor enkeltpost eller i småbidder? Det er dog svært at se en køber til 21 procent i Nordea i en tid, hvor en række store europæiske banker ligger underdrejede.

aaa

Mere sandsynligt vil en exit derfor kunne komme til at omfatte en placering af denne aktiepost i småbidder hos institutionelle investorer som pensionsfonde. I givet fald så til en noget lavere pris, end hvis aktieposten kan indgå i en større handel, hvor Nordea bliver fusioneret sammen med en partner. Det er disse strategiske overvejelser, den nye Nordea-topchef bliver en meget vigtig del af.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen