Berlingske Business

Schouw-topchef: Trods hård konkurrence har vi fremgang

xx
Jens Bjerg Sørensen Foto:

Selv om konkurrencen er hård, er der positive takter i det regnskab for tredje kvartal, som Schouw & Co.-koncernen har leveret.

Det siger koncernchef Jens Bjerg Sørensen til Ritzau Finans.

»Det positive i regnskabet er, at vi fortsætter med at vokse både omsætningen og driftsoverskuddet, og at vi er i stand til at fastholde vores forventninger til året trods den hårdere konkurrence,« siger han.

jens

HÅRD KONKURRENCE I BIOMAR OG PERSONAL CARE

Den øgede konkurrence mærkes først og fremmest i selskaberne Biomar og Fibertex Personal Care og skyldes øget kapacitet i markederne.

»Der er kommet ekstra kapacitet i markedet, og derfor er konkurrencen blevet hårdere for at fastholde volumen,« siger Jens Bjerg Sørensen.

Den øgede kapacitet skyldes kapacitetsinvesteringer i markedet og gør, at der skal arbejdes hårdere for at sikre sig volumen.

Fibertex Personal Care omsatte i kvartalet for 505 mio. kr., og Biomar omsatte for 3048 mio. kr. Samlet havde Schouw & Co. en omsætning på 4835 mio. kr.

Jens Bjerg Sørensen vurderer, at konkurrencen ikke forsvinder og skal kompenseres på andre måder.

»Det konkurrencemæssige pres er kommet for at blive - det går ikke væk,« siger han og peger på, at der kun er en måde at løse det på.

»Det er ved at være stærkere internt og øge effektiviteten,« siger han.

schouw

RÅVARER UDFORDRER I NONWOVEN

En anden ting, der rammer koncernens resultater, er området Fibertex Nonwoven, som producerer til bilindustrien.

»I Fibertex Nonwoven har vi oplevet udsving på råvarer, som det har været svært at sikre sig priskompensation for hos kunderne,« forklarer direktøren, men pointerer, at det også er absorberet i det aflagte regnskab.

De råvarer, der har været udsat for store udsving, er viskose, der er et halvsyntetisk stof, og polypropylen, der er en syntetisk fiber.

Også udfordringer på valutafronten er absorberet i regnskabet.

Der er primært tale om udsving relateret til ændringer i tyrkiske lira, malaysiske ringgit og dollar, oplyser selskabet.

Derfor er forventningerne til koncernens nettofinansieringsomkostninger øget fra 25 mio. kr. til 40 mio. kr. for hele 2017.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen