Berlingske Business

Saxo Bank leverer kanon-resultat

pix_saxo
Saxo Bank har oplevet massiv fremgang i andet kvartal. Foto:

Investeringsbanken Saxo Bank er kommet særdeles stærkt igennem årets seks første måneder. Bankens overskud er seks gange højere end sidste år.

Saxo Bank får tilsyneladende ikke problemer med at få råd til at fortsætte sit sponsorat af Bjarne Riis' cykeldrenge de næste år.

Banken har netop leveret et stærkt resultat efter skat på 266,7 millioner kroner for årets seks første måneder. Det er seks gange højere end de 43,5 millioner kroner, banken fik med sig ud af første halvår 2012.

Driftsresultatet før skat, renter og afskrivninger (EBITDA) lander på 676 millioner kroner, hvilket er mere end en fordobling i forhold til de 267 millioner kroner for første halvår sidste år. 

Handelsaktiviteter er røget i vejret

De positive resultater skyldes blandt andet, at Saxo Banks samlede handelsaktiviteter steg i årets første måneder. Flere af bankens kunder handler med valuta, optioner og såkaldte CDF - som er værdipapirer, der gør det muligt at investere i aktieudsving.

Samlet har den øgede handlet ført til, at de primære driftsindtægter stiger med 23 procent til 1,7 milliarder kroner.

Derudover skriver banken, at den har styrket sit fokus på kerneforretningen, som blandt andet er onlinehandel og den har samtlige udvidet med nye produkter, der gør det muligt at spekulere i f.eks. valuta-spotkryds. 

Meget tilfredse direktører

Bankens stiftere og administrerende direktører, Kim Fournais og Lars Seier Christensen siger i en fælles udtalelse i en pressemeddelelsen, at de er »meget tilfredse med resultatet«.

»Saxo Bank vil fortsætte med at udnytte vækstmulighederne ved at tilføje flere produkter til handelsplatformen, gå efter nye markeder og tiltrække nye kundesegmenter med potentiale for ekspansion,» skriver de to direktører og fortsætter:

»Banken vil således fokusere på at opbygge mere værdifulde relationer med finansielle institutioner, professionelle investorer og større privatkunder, mens vi fortsat høster fordele af vores stærke brand i masse-markedssegmenterne.«

Saxo Bank forventer, at den langsomme globale konjunkturopgang vil fortsætte i 2013, men at markedsudsigterne stadig er meget usikre.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen