Berlingske Business

Saxo Bank går i offensiven

Saxo Bank går i offensiven - 1
Direktøren for Saxo Privatbank, Peter Andreasen, har store planer for i år. Banken har investeret 30 millioner kroner i en ny handelsplatform, og banken vil åbne to filialer i hhv. Esbjerg og Aarhus. Foto: Simon Læssøe Foto:

Efter flere år med skuffende regnskaber vender Saxo Privatbank for første gang minus til plus i 2014. Det har skabt optimisme i banken, som nu investerer 30 mio. kroner i en ny handelsplatform, og som åbner to nye filialer for at kunne kapre de danske privatkunder.

Det har ikke just været en dans på roser, siden Saxo Bank i 2010 købte Brørup Sparekasse og erklærede sig klar til at drive almindelig bankforretning for privatkunder. Men nu ser den administrerende direktør for Saxo Privatbank, Peter Andreasen, anderledes lyst på 2015, der vil byde på nye filialer, samtidig med at en helt ny handelsplatform skal tiltrække investeringslystne kunder.

»Vi har investeret massivt i at skabe et bankunivers og en handelsplatform, der er bæredygtigt i den nye konkurrencesituation. I virkeligheden ser vi større ligheder mellem Saxo Bank og firmaer som Google og Facebook end mellem os og de andre banker, og det er også den virkelighed, vi udvikler vores løsninger efter,« siger Peter Andreasen fra sit hovedkontor i Hellerup.

27BUSJesper-Kasi-Nielsen-Je.jpg

Dermed kan Saxo-direktøren også garantere, at tallene i banken for første gang bliver positive for det forgangne år. Alligevel skal kunderne ikke forvente at kunne se endnu større plusser i 2015.

»Vores regnskab i 2015 vil være styrket i forhold til 2014, men bære præg af, at jeg vil bruge nogle af besparelserne på at åbne nye filialer i Esbjerg og Aarhus. Det er vi nødt til, når vi er de nye drenge i klassen. På den måde får vi en noget stærkere tilstedeværelse på vores hjemmemarked end i resten af verden, hvor Saxo Bank er til stede.«

GERMANY-ECB-EUROZONE-ECONOMY-FILES

Finansmarked i opbrud

Men ligesom de andre store banker fylder IT-delen også mere i Saxo Privatbank. Ingen banker kan efterhånden føle sig sikre på, at deres klassiske kerneopgaver vil være de samme i fremtiden, som de altid har været. For mens konkurrencen gradvist fortsætter med at blive hårdere blandt de eksisterende banker, dukker helt nye, gigantiske aktører som Facebook og Google op i den ukendte horisont. Trusler, som kan ramme de danske banker med en jernnæve.

Frygten for at miste indtægtsgrundlaget har fået landets to største pengeinstitutter, Danske Bank og Nordea, til at ruste sig i krigen mod de ukendte fjender. I et interview med Berlingske Business fortalte Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen for nylig, at banken hvert år har besluttet sig for at investere et stort trecifret millionbeløb i digitale løsninger. Ligeledes har Nordea-bossen Peter Lybecker valgt at gå ad samme vej med investeringer på hele fem milliarder kroner.

Konkurrencen har også fået Saxo Privatbank til at vågne op. Banken har investeret 30 millioner kroner i en ny handelsplatform, og sammenholder man beløbets størrelse med Danske Bank og Nordeas IT-investeringer, virker det måske en anelse beskedent. Det ændrer dog ikke på, at banken har store forhåbninger til en platform, som gør det muligt for kunder i Saxo Privatbank at gå direkte fra netbanken og ind i Saxo Banks handelsplatform og handle aktier, obligationer, ETFer og investeringsforeninger.

US-HALLIBURTON-CEO-RINGS-NYSE-OPENING-BELL-ON-COMPANY'S-95TH-ANN

Salg ud af huset

Løsningen er først og fremmest tiltænkt Saxo Banks egne kunder, men banken drømmer om at sælge løsningen videre til andre af landets pengeinstitutter, som på den måde kan få adgang til flere produkter til en lavere pris.

»Jeg håber, at vi har en løsning, der også kan sælges videre til andre danske pengeinstitutter. Men jeg glæder mig primært over, at investeringen er tjent hjem bare ved, at vi selv benytter den, så det vil være glasur på kagen, hvis jeg også kan få andre banker til at bruge platformen,« siger Peter Andreasen.

Hvor meget regner I konkret med at spare?

»Da vi allerede har afskrevet den gamle infrastruktur i 2014, har vi en række omkostninger, der forsvinder. Derfor kommer vi til at spare 20 millioner kroner i omkostninger samt 20 millioner kroner i afskrivninger næste år. Derfor er vi også rimelig fortrøstningsfulde, når vi kigger ind i 2015.«

saxo

Kunder i 180 lande

Peter Andreasen forklarer, at han især lader sig inspirere af moderkoncernen Saxo Bank, der i dag er en global handelsplatform, som bliver benyttet af private investorer i 180 lande. Derfor er det også hans ambition at bringe Saxo Privatbank eller dele af den til udlandet, hvilket den nye handelsplatform i første omgang skal hjælpe med at sikre.

»De erfaringer, vi gør os herhjemme, kan Saxo Bank bruge i resten af Norden eller uden for Europa. Det tror jeg nok, vi skal lykkes med, men det kræver formentligt, at vi først finder nogle at holde i hånd med. Når man får en række nye kompetencer, skal man selvfølgelig også sætte dem i spil.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen