Berlingske Business

Saxo Bank fordobler overskuddet og er sulten efter mere

billede lars seier
Saxo Bank-medstifter Lars Seier Christensen. Foto:

Saxo Bank præsenterer et årsregnskab for 2014 med en stor fremgang i forhold til året før. Bundlinjen mere end fordobles, mens tabet på den schweiziske valutabombe i januar ikke påvirker resultatet.

2014 blev et givtigt år for investeringsbanken Saxo Bank. Banken, der er specialist i handel og investering, mere end fordobler årets resultat fra 162 mio. kr. i 2013 til 381 mio. kr. i 2014.

Samtidig har banken rekord i kundeindskud til handel, der på ét år er steget med 17,6 mia. kr. og pr. 31. december 2014 udgjorde 68,2 mia. kr. Kundernes indskud er fortsat voksende, og pr. 28. februar 2015 udgør de 73,9 mia. kr., oplyser Saxo Bank.

Saxo Privatbank i Tuborg Havn

Kim Fournais og Lars Seier Christensen, stiftere og adm. direktører i Saxo Bank, er tilfredse med resultatet og ser potentiale for at udvide forretningen.

»Resultatet for 2014 er tilfredsstillende og i overensstemmelse med markedsforholdene. Tilgangen af nye kunder og stigningen i kundeindskud vidner om, at der er potentiale til, at Saxo Bank fortsætter den stærke vækst i 2015,« siger de to i en fælles udtalelse.

I 2014 har Saxo Bank forbedret platforme og produkter i bestræbelsen på at tilbyde private og institutionelle kunder den mest sofistikerede multiasset handelsplatform på markedet, skriver banken, hvis fokus er på kundeoplevelsen, effektivitet og generelt at optimere den samlede værdikæde.

Banken fortsætter den strategi i 2015 og vil samtidig fortsat udvikle forretningen inden for såkaldt White Label - udvikling af produkter, som andre selskaber kan benytte og få til at fremstå som værende deres egne -, institutionelle kunder, formuende kunder og den digitale forretning.

24BUSsaxo-bank.jpg

Saxo Banks årsregnskab for 2014 bliver ikke påvirket af den valutabombe, der faldt i januar, hvor den schweiziske nationalbank kappede båndet til euroen, hvilket gav kæmpe udsving i kursen.

En række af Saxo Banks kunder, der havde spekuleret i schweizerfrancen, havde ikke tilstrækkelig sikkerhed til at dække deres tab på positionerne i schweizerfrancen, og Saxo Bank estimerer, at det potentielle tab kan blive på 700 mio. kr.

Men eftersom begivenheden fandt sted efter 31. december 2014, vil tabet først indgå i regnskabet for 2015.

Saxo Bank har fortsat en stærk kapitalbase, og den samlede egenkapital udgør i alt 4,225 mia. kr. I november 2014 styrkede Saxo Bank sin kapital yderligere og udstedte Tier 1 kapital for 334,8 mio. kr. i obligationer.

af

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen