Berlingske Business

Saxo Bank fejer kundeklager af bordet

10BUSsaxobank.jpg
Det vælter ind med klager til Saxo Bank over hændelserne, da schweizerfranc kappede bindingen til euro – her hovedsædet i Hellerup. Foto: Simon Læssøe

Finanstilsynet stiller spørgsmål ved, om Saxo Bank agerede hurtigt nok og benyttede de korrekte afregningskurser, da massevis af Saxo Bank-kunder tabte millioner af kroner på den schweiziske nationalbanks kapning af båndet til euroen. Saxo Bank afviser kundernes klager og beskyldninger.

Den danske investeringsbank Saxo Bank har for alvor været på anklagebænken og måttet forsvare en masse angreb fra oprørte kunder siden den fatale dag 15. januar 2015, hvor den schweiziske nationalbank (SNB) kappede båndet til euroen, hvilket gav masse- vis af Saxo Banks kunder tab, der samlet kan løbe op i 700 millioner kroner.

En række Saxo Bank-kunder fra både ind- og udland føler sig snydt af Saxo Bank og har i desperation kontaktet Finanstilsynet og bedt om hjælp. Klagerne har ført til, at Finanstilsynet nu stiller spørgsmål ved Saxo Banks ageren i sagen, og på den baggrund har tilsynet bedt om en redegørelse fra Saxo Bank.

Berlingske Business har fået aktindsigt i tilsynets brev til Saxo Bank samt de kunde-klager, der ligger til grund for tilsynets undersøgelse af Saxo Bank.

saxo

Af klagerne fremgår det blandt andet, at en norsk Saxo Bank-kunde på fire investeringer i euroens spænd til schweizerfrancen havde sikret sig en såkaldt stop loss på kurs 1,2005. En stop loss på kurs 1,2005 betyder, at hvis kursen falder til 1,2005, skal handlerne afregnes til denne kurs. Alligevel blev de afregnet til tre forskellige kurser i et tidsinterval på blot ét sekund fra klokken 10.30.45 til 10.30.46, henholdsvis til kurs 1,2005, 1,2004 og 1,2000.

Senere samme dag blev alle fire afregningskurser ændret til 0,96, hvilket førte til, at nordmanden pludselig havde en negativ saldo på godt 1,2 millioner norske kroner.

I en anden klage skriver en østrigsk Saxo Bank-kunde, at vedkommende i første omgang tabte 203.000 euro af de 290.000 euro, personen havde på sin konto, men da Saxo Bank senere på dagen ændrede på kundens afregningskurser, var saldoen negativ med 1,1 million euro. Kunden skriver, at Saxo Bank har bedt kunden om at udligne saldoen, men at det vil kunden aldrig få råd til.

Fælles for flere af klagerne er, at Saxo Bank i første omgang har afregnet til bestemte kurser – hvilket skete omkring klokken 10.30, da den schweiziske nationalbank udsendte sin meddelelse – og dermed har kunderne troet, at handlerne var gennemført til disse kurser. Men efterfølgende – omkring klokken 12.00 – har Saxo Bank oplyst, at afregningskurserne muligvis ville blive ændret, hvilket så skete senere på dagen.

På den baggrund har Finanstilsynet i sit brev til Saxo Bank stillet spørgsmål ved Saxo Banks reaktionstid.

pix-saxo bank

»Finanstilsynet skal i den forbindelse bede banken redegøre for, om man, ved at vente mere end 1,5 time med at orientere sine kunder om den særlige markedssituation og de implikationer, dette kunne ventes at have for kundernes afregningskurs, mener at have efterlevet investorbeskyttelsesbekendt-gørelsens § 27, stk. 1, nr. 2-3.,« skriver Finanstilsynet.

Finanstilsynet beder i øvrigt Saxo Bank redegøre for, om bankens justering af afregningskurser er sket i henhold til bankens ordreudførelsespolitik, og om det er korrekt, at Saxo Bank – sådan som kunder har beskrevet i klager – har oplyst kunderne om, at Finanstilsynet har gennemgået og godkendt bankens udregningsmetode og udregninger til at fastsætte kursjusteringer.

Derudover hæfter Finanstilsynet sig ved, at Saxo Bank i markedsføringsmateriale tilbyder kunderne såkaldt dedikeret likviditet. Saxo Bank beskriver selv dedikeret likviditet på følgende måde:

»I tilfælde af at du vil sælge EUR mod USD, når der er meget volatile markedsforhold, kan det at finde en køber være meget svært eller endda nogle gange umuligt for mange mæglere. Saxo Banks dedikeret likviditet til alle og enhver af kunderne løser dette problem.«

Det er særligt interessant, da Saxo Bank gentagne gange har sagt, at det netop var et illikvidt marked – altså hvor der ikke var nogle købere – der har medført, at afregningskurserne er blevet så lave, som de er.

Berlingske Business ville mandag gerne have stillet Saxo Banks finansdirektør Steen Blaafalk en række spørgsmål, herunder spørgsmålene rejst af Finanstilsynet, men Saxo Bank valgte i stedet på e-mail at sende de svar, som banken også har sendt til Finanstilsynet mandag, der var sat som fristdato af Finanstilsynet.

Saxo Bank skriver, at reglerne om information er overholdt, og at nedlukning af positionerne er hjemlet i Saxo Banks forretningsbetingelser og var absolut nødvendig for at eliminere yderligere tab for kunderne og indirekte Saxo Bank – hvis kunderne ikke kan betale deres gæld til Saxo Bank.

saxo

»Det var vigtigere for Saxo Bank at sikre, at nedlukningen af kundernes positioner skete til de efter forholdene mest korrekte afregningspriser end at sikre, at kunderne fik en endnu hurtigere afklaring af afregningspriserne, end tilfældet var,« skriver Saxo Bank.

Saxo Bank skriver videre, at »afregningspriserne er fastlagt af Saxo Bank på grundlag af de observerbare markedspriser i den relevante, meget illikvide periode«, og at »Saxo Bank naturligvis ikke har oplyst over for sine kunder, at den anvendte beregningsmetode er blevet gennemgået og godkendt af Finans-tilsynet«.

Til spørgsmålet om den såkaldte dedikeret likviditet skriver Saxo Bank:

»I Saxo Banks markedsføring giver banken ikke løfter om, til hvilke priser handler kan eksekveres i ekstremt volatile og illikvide markeder, og der tages i teksten bevidst ikke stilling til eksekvering af handler i ekstremt illikvide markeder. Det bemærkes for en god ordens skyld, at Saxo Bank faktisk har eksekveret nedlukninger på et ekstremt volatilt og illikvidt marked til de observerbare markedspriser på det pågældende tidspunkt, hvilket er i overensstemmelse med teksten på hjemmesiden.«

Finanstilsynet skal nu på baggrund af redegørelsen fra Saxo Bank vurdere, om det giver anledning til påtaler eller påbud fra tilsynet.

pix

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen