Berlingske Business

Sass øger kravene til bankbestyrelser

ole andersen
Danske Banks formand, Ole Andersen, kommer til at kigge langt efter en række af sine bestyrelsesposter i dansk erhvervsliv. Foto:

Antallet af tilladte bestyrelsesposter i de store banker begrænses, mens også forsikrings- og pensionsselskaber skal i arbejde for at sikre tilstrækkelig bestyrelseskompetence.

Flere prominente bestyrelsesmedlemmer såsom Danske Banks formand Ole Andersen bliver tvunget til at opgive en eller flere bestyrelsesposter.

Således indfører et nyt lovforslag fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) en grænse for, hvor mange bestyrelses­poster en enkelt person må varetage, når denne besidder en bestyrelsespost i et finansielt institut.

Som Business kunne fortælle tidligere på året, er kravene en del af EU-direktivet CRD IV og kan derfor ikke fraviges. Det har dog hidtil været uklart, hvilke institutter der ville blive omfattet af kravene. I lovforslaget fremgår det, at det i Danmark kun skal gælde de systemisk vigtige institutter (SIFI), hvilket vil sige Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og BRFkredit.

»I store virksomheder kræver bestyrelses­arbejdet en betydelig mængde arbejde fra det enkelte medlem. Der indføres derfor en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter og direktionsposter det skal være muligt for en enkelt person at varetage. Begrænsningen finder anvendelse på bestyrelses­medlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter,« lyder det således i lovforslaget, der netop er sendt i høring.

Én plus to eller nul plus fire

Grænserne lyder på samlet én direktionspost kombineret med to bestyrelsesposter eller samlet fire bestyrelsesposter, og det vil blandt andet ramme Danske Banks formand, Ole Andersen, der udover posten i Danske Bank også er formand i B&O, Chr. Hansen, ISS og Zebra, der ejer Tiger-butikkerne.

Også erhvervsfolk som Danske Banks næstformand, Niels B. Christiansen, der er adm. direktør i Danfoss, og tidligere Nationalbank­-direktør Torben Nielsen, der sidder i bestyrelsen i Sydbank, Sampension og DLR Kredit, bliver ramt af kravene.

Udvalg skal sikre kompetence

Større forsikrings- og pensionsselskaber sættes dog også i arbejde sammen med bankerne. Samtidig indføres der nemlig krav om, at alle finansielle virksomheder, der er børsnoterede eller har flere end 1.000 ansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Udvalget skal løbende tage stilling til, om bestyrelsen har de fornødne kompetencer, og om der er behov for en styrkelse af kompetencerne.

Kravet skal opfyldes fra årsskiftet, mens loftet på bestyrelsesposter får forlænget frist til 1. juli 2014, da det ifølge lovforslaget »forventeligt vil medføre et vist behov for tilpasning for nogle ledelsesmedlemmer.«

Opfylder bestyrelsesmedlemmerne i SIFIerne ikke kravene om antallet af direktions- og bestyrelsesposter pr. 1. juli, kan Finanstilsynet påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen