Berlingske Business

Sådan vil Swipp-banker knække MobilePay

Mandag
Mandag: Succesen for Danske Banks MobilePay skal bremses. Mandag kom det store angreb fra SWIPP, der ejes af de øvrige banker. Lavere priser i detailhandlen og en bedre teknisk løsning skal indhente forspringet til MobilePa. Foto:

En lang række tiltag skal få danskerne til at droppe MobilePay og bruge de andre bankers Swipp. Få historien om fødslen af den danske banksektors højteknologiske smertensbarn.

Ingen havde det set komme. Næppe heller Danske Bank selv, da de første barneskridt til den største teknologisucces i årevis på bankområdet, MobilePay, blev taget. Der blev da heller ikke taget meget notits af dagsorden-punktet på det afgørende møde, da det teknologiske våbenkapløb mellem Danske Bank og de øvrige banker blev en realitet.

22BUSDanske-Bank-og-Dansk-S.jpg

Det skete under et udvalgsmøde i bankernes fælles organisation, Finansrådet, et stenkast fra Amalienborg, da daværende Danske Bank-direktør Peter Trier Schleidt rejste sig op og under mødepunktet »Eventuelt« sagde, at Danske Bank ønskede at træde ud af samarbejdet om at udvikle en fælles ny mobil betalingsløsning.

Dagen efter blev årsagen uddybet i en mail fra Danske Bank – nu lød det i en mail til de øvrige banker – at Danske Bank ville udvikle sin egen mobilbetalingsmodel for at have en fælles platform i alle lande, som banken er repræsenteret i.

På mange måder var bankens udmelding et udtryk for, at det kunne være trægt at udvikle højteknologiske løsninger i samarbejde med 60-70 mindre banker, hvad totalfadæsen Mobilpenge, der havde været et fælles projekt bankerne imellem, havde vist. Flere bankdirektører, herunder Nordeas Peter Lybecker, ærgrede sig offentligt over at være blevet snigløbet af Danske Bank.

aaa

Enorm vækst

Efter den efterårsdag for to et halvt år siden indledtes et teknologikapløb med alle andre danske banker på den ene side og Danske Bank på den anden. Det er et opgør, som hidtil kun har haft en vinder, Danske Bank, som er en af de første danske virksomheder, der for alvor har haft held med tidens business-modeord, disruption, ved på rekordtid at opfinde mobilbetalingssystemet MobilePay, som 44 pct. af alle danskere har brugt inden for de seneste tre måneder. Væksten i brugen af MobilePay er enorm. For væksten i antallet af transaktioner pr. måned har i gennemsnit været på 25 pct. Alene i år har MobilePay fordoblet antallet af transaktioner fra februar til april. Netop den ekstremt høje vækst er et kendetegn ved den såkaldte »disruption«, som via ny teknologi er i stand til at forstyrre et etableret marked. I dette tilfælde for pengeoverførsler og i stadig stigende grad for betaling i butikker.

Til sammenligning oplyser Swipp ikke om antallet af transaktioner og brugere. Men de udgør kun en brøkdel af MobilePays.

Danske Bank beskriver selv fire nøglepunkter, som har gjort app’en til så stor en succes. Det er simpelt at overføre penge, indbetalingsdetaljer skal kun indtastes en gang og app’en kan bruges af alle uanset bank eller mobiltelefon. Desuden sker betalingen øjeblikkeligt, og det er ifølge Danske Bank ligeså sikkert som kortbetalinger, og så er det nemt at komme i gang.

Til gengæld har MobilePay det problem, det er en relativ dyr løsning, selv om det for kunderne er gratis at bruge app’en. Danske Bank bruger nemlig kundernes Dankort og Mastercard til at gennemføre transaktionerne, som Dankort-ejer Nets tager sig betalt for. Selve prisen pr. transaktion er en forretningshemmelighed, men det har været fremme, at det er omkring 1 kr. pr. overførsel. Sandheden er, at det er lidt lavere. Alligevel er MobilePay et markedsføringsstunt, som koster Danske Bank et to- eller måske trecifret millionbeløb om året, hvis alle omkostninger inkl. udvikling og medarbejdere regnes med.

22BUSDanske-Bank-og-Dansk-S.jpg

Lave omkostninger hos Swipp

Omkostningerne pr. transaktion er præcis det våben, som Swipp-bankerne vil bruge til at baske MobilePay med. For på det punkt har bankerne bag Swipp en overlegen teknisk løsning. Det skyldes, at Swipp kører fra konto til konto, og det koster ikke gebyr til mellemmændene hos Dankort-ejeren Nets. Omvendt har Swipp den udfordring, at Danske Bank-kunderne ikke er med, og det er temmelig meget op ad bakke at sælge en pengeoverførsels-app, som ikke har ca. 20 pct. af privatkunderne med. Så ryger ideen med app’en.

Selv om Danske Bank-modstanderne i form af alle danske banker med Jyske Bank, Nykredit, Nordea og dusinvis af række mindre banker har tabt første runde, så er kampen endnu ikke afgjort. For modangrebet mod MobilePay er netop i disse dage ved at tage form. Siden selskabet Swipp Aps blev stiftet i 2014 på en adresse i det indre København et stenkast fra luksushotellet Skt. Petri, er flere end ti millioner kroner pumpet ind i det bankejede selskab, som netop blev stiftet for at undgå, at der gik snakkeklub i den, når 70 banker alle skulle blive enige om det rigtige modangreb mod Danske Bank.

Direktøren for Swipp er den tidligere udviklingsansvarlige for Nordeas danske netbank, Martin F. Andersen. Han er ansvarlig for at genvinde det tabte terræn fra Danske Bank – en opgave, som der arbejdes på højtryk for at løse. Men det er ikke uden udfordringer.

mobilepay

Danske Bank blokerer for Swipp-succes

Som nævnt er et afgørende punkt at få Swipp til at kunne bruges hos alle bankkunder i Danmark. Derfor har Martin F. Andersen forsøgt at få Danske Bank til at indgå en forhandlingsløsning, hvor banken giver adgang til kundernes kontonumre, men ifølge Swipp-direktøren er det ikke lykkedes at indgå en sådan aftale:

»I første omgang har vi koncentreret os om bankernes egne kunder, men nu kommer der en løsning, hvor alle bankkunder – også Danske Banks kunder – er med. Det gør vi med eller uden Danske Banks medvirken. Det kan være, at vi er nødt til at bruge kort-infrastrukturen, når det gælder Danske Bank kunder, men så vil det i givet fald kun være en mindre del af dem, som bruger Swipp, der koster os penge,« forklarer Martin F. Andersen.

Men forinden kommer der en fælles app, som er den samme, uanset hvilken Swipp-bank man er kunde i. Men selv om Martin F. Andersen får inddraget Danske Bank-kunderne, har Swipp stadig det grundlæggende problem, at appen er ukendt i den brede befolkning, hvor MobilePay dag for dag vinder terræn.

Den næste stor slagmark

Men også det har Martin F. Andersen lagt en plan for. Den går via detailhandlen, som bliver den næste store slagmark for kampen mellem Swipp og MobilePay. Her mener Swipp-direktøren at have en konkurrencefordel med sin teknologiske løsning. For her giver det for alvor mening at være billig.

For selv om det på overfladen er gratis at betale med både Dankort, MobilePay og Swipp i butikkerne, koster det butikkerne penge, hver gang du betaler. Penge, der går til Dankort-udbyder Nets eller til Mastercard, banker og så videre. Desuden kan man med nogle betalingsformer komme ud for, at en butik først får pengene uger efter, at handlen er gennemført.

»I en kortaftale som MobilePay er der flere spillere med i værdikæden. Der er både Nets, Teller, VISA og Mastercard, og hvem der ellers er med. De skal alle have et lille gebyr. Hos Swipp er der kun to banker, som pengene skal overføres mellem. Det kommer erhvervslivet til gode, så vi kan tilbyde nogle transaktioner, der er væsentlig billigere,« understreger Swipp-direktøren.

P.t. er både MobilePay og Swipp på charmeoffensiv for at kapre butikker til netop deres betalings-app. Men her mener Martin F. Andersen virkelig, at der er et potentiale:

»Vi går først og fremmest efter at gøre Swipp tilgængelig, hvor du plejer at handle. Vi er allerede ude i over 8.000 butikker, og vores mål er nå ud til næsten alle butikker. Det kommer til at gå godt, når det først går op for butikkerne, hvor stor en business case der er f.eks. for de store supermarkedskæder med 200 mio. dankorttransaktioner pr. år. At de kan spare nogle øre pr. transaktion, bliver til mange rigtig penge.«

Martin F. Andersen erkender, at Swipp har tabt slaget om forbrugernes pengeoverførsler, idet kendskabsgraden hos forbrugerne er markant dårligere. Men det har ikke givet mening at markedsføre Swipp for alvor, før løsningen er fuldt ud på højde med MobilePay – og herunder at den også kan rumme Danske Banks kunder. Indtil videre har Swipp kun været i luften med den noget kritiserede reklamefilm, hvor Reimar Bo præsenterede Swipp som en verdensnyhed i en fiktiv TV-avis kort før jul sidste år:

»Vi var egentlig tilfredse med den kampagne. Selv om der var mange holdninger til den. Nogle mente, at det var gammeldags at bruge humor i reklamer, men kendskabsgraden viste, at den virkede. Hvis jeg før reklamen gik ind i en butik og spurgte, om de havde Swipp, svarede folk – er du fræk? I dag siger de, ja så gerne, eller også at de ikke har fået én endnu.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen