Berlingske Business

Sådan vil Nykredit vinde slaget om boligejerne

06BUSNykredit.jpg
Nykredits strategi skal blandt andet gå på at hente nye kunder på banksiden, især fra bankerne i de største byer, Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. I de kommende uger vil Nykredit komme med en helt ny produktpalet. Arkivfoto: Torben Christensen

Landets største realkreditselskab rykker endnu tættere på de 60 mindre banker, man samarbejder med for at udgøre en stærk modpol til Danske Bank og Nordea. Men medarbejderne skal ikke vide sig sikre, for der er nedskæringer på vej.

Som en klog og stærk storebror vil Nykredits topchef, Michael Rasmussen, vinde hjerterne hos bankdirektørerne. Det er en central del af Nykredits strategi i en tid, hvor den danske bankverdens fælles korpsånd ser mere og mere ud som en sønderskudt ruin. For i modsætning til før er bankerne stadig mere splittede om de løsninger, som skal tegne fremtidens banklandskab.

06BUSMichaelrasmussen.jpg
låner til landbruget trods svært år

Det mest synlige eksempel på dette farvel til venskabeligheden er Danske Banks opbygning af mobilbetalingsløsningen MobilePay, som de øvrige banker slås for at hale ind på via deres fælles konkurrent SWIPP. Denne tiltagende uenighed vil Nykredit udnytte for at holde sammen på den underskov af 61 mindre banker og sparekasser, som Nykredit samarbejder med i det såkaldte Totalkredit-samarbejde:

»Før i tiden afviste vi et tæt parløb om f.eks. prioritetslån med de 61 banker, vi samarbejder med. Nu tager vi den anden vej. Nu vil vi stille digitale løsninger til rådighed for vores partnerbanker. For vi har meget svært ved at se, hvor fremtidens sektorløsninger skal komme fra. Især den største (Danske Bank. red.) har meget travlt med egne digitale løsninger. Det er helt OK, at de benytter deres kundebase til at komme af sted. Men vi og vores samarbejdsparnere har kun i fællesskab kundebase nok til at udvikle vores egne løsninger,« lyder meldingen fra Nykredits topchef, Michael Rasmussen, mens realkreditkoncernen aflagde årsregnskab, og der kom flere detaljer om Nykredits mål og tostrengede strategi, hvor man både vil være boligejernes foretrukne bank og udvikle relationen til de 61 banker og sparekasser, som man samarbejder med under Totalkredit-navnet. Det indebærer, at Nykredit vil stille sin digitale platform til rådighed for bankerne. Deres kunder kan så få glæde af Nykredits netbank på realkreditområdet. Er det sådan en slags white label-platform, som andre banker kan bruge direkte?

»Ja, det kan sagtens være. Men det er meget forskelligt, hvordan bankerne håndterer vores Totalkreditbrand. Nogle bruger det direkte i filialerne, andre siger nej, vi vil være vores egen bank. Det må de selv bestemme. Vi kommer ikke og omklamrer dem, men stiller løsninger til rådighed. Der bliver et behov for, at dem uden for Danske Bank og Nordea kan holde sammen. Der vil vi gerne være den samlende partner i at skabe synergier. Vi er selvfølgelig konkurrenter, men vi fokuserer ikke på at tage deres kunder.«


pix

Den anden del af Nykredits strategi skal på banksiden især hente kunder i de store byer fra Danske Bank, Nordea og Jyske Bank. I løbet af de kommende uger vil Nykredit præsentere en helt ny produktpalet og markedsføringsplan under navnet BoligBank, som skal sikre, at Nykredit bliver »boligejernes førstevalg«. Detaljerne vil først komme senere, men Michael Rasmussen lover, at Nykredit vil være konkurrencedygtige på priserne.

Men I har jo netop hævet priserne på bidragssatserne igen. Hvordan hænger det sammen med, at I vil være boligejernes foretrukne?

»Vi er nødt til at styrke vores kapitalsituation. Vi kan ikke køre med bidragssatser, som er markant anderledes end konkurrenternes. Du kan selv se på vores priser, at vi er de billigste på realkreditlån. Det vil vi også være fremover.«

nykredit

Michael Rasmussens langsigtede mål er at nå en egenkapitalforrentning på 11 pct. om året. Det skal opnås ved at øge indtjeningen på kerneforretningen, mens omkostningerne skal beskæres med 500 mio. kr., og der investeres 100 mio. kr. i »kundevendte og digitale initiativer«. Situationen betyder, at der også fremover bliver skåret i antallet af medarbejdere i Nykredit:

»Vi skal løbende blive mere effektive og være hurtigere på fødderne, vi skal være færre. Vi skal i højere grad digitalisere processer og kundetilbud. Det gode er, at kunderne ønsker sig mere digitalisering. Derfor har vi samme interesse som boligejerne,« lyder det fra Michael Rasmussen, som f.eks. vil digitalisere den ret manuelle boligkøbsproces og stille den viden til rådighed for partnerbankerne.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen