Berlingske Business

S vil indføre stikprøvekontrol af banker

kofoed
Foto:

Socialdemokratiet foreslår at give et fælleseuropæisk banktilsyn mulighed for at lave stikprøvekontroller af banker, advokatfirmaer og revisorer for at komme skatteunddragelse til livs.

På baggrund af DRs dokumentar »I skattely« foreslår Socialdemokratiets Jeppe Kofod (S), at man som en del af EUs bankunion laver en bankindsatsstyrke, der laver stikprøvekontroller på banker for at teste, om deres rådgivning følger loven, eller om den opfordrer til svindel.

»Jeg forestiller mig, at banktilsynet får mulighed for at lave stikprøvekontroller af banker, advokatfirmaer og revisorer for at tjekke, om de overholder reglerne - lidt ligesom man i dag laver stikprøver hos restauranter,« siger Jeppe Kofod, spidskandidat til Europa-Parlamentet og medlem af Folketingets Skatteudvalg.

Forslaget kommer i kølvandet på DR-dokumentaren »I skattely«, der med skjulte optagelser viser en rådgiver fra Jyske Banks schweiziske afdeling, som tilsyneladende rådgiver en undercover-journalist om, hvordan man opnår skattely.

»DRs metode kan være én måde at gøre det på - altså at man udgiver sig for at være en fiktiv kunde. En anden måde kunne være, at man får afrapporteringer fra sektoren, således, at hvis banker mistænker andre banker for at snyde, så videregiver de oplysninger, så tilsynet kan sætte ind,« siger Jeppe Kofod, som også mener, at stikprøver vil have en forebyggende effekt, da de sender et signal til bankerne om, at der bliver holdt øje med dem.

Jeppe Kofod understreger samtidig, at det ikke er nok at kontrollere det skriftlige materiale.

»Det er lige så vigtigt at kontrollere den mundtlige rådgivning, for det er - som vi kan se i DRs dokumentar - ofte her, de lyssky aktiviteter foregår,« siger han.

Finansministrene i EU gav for tre uger siden formelt håndslag på, at de vil oprette et fælleseuropæisk banktilsyn, der skal være et bolværk mod fremtidige finanskriser. Der er dog fortsat mange knaster forude i arbejdet. Eksempelvis bliver landenes særinteresser ved med at spøge, hvilket gør en endelig aftale svær at handle på plads.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen