Berlingske Business
18:04Britisk modekoncern i frit fald efter triste salgstal

Roskilde Bank: Bankfolk rystede over kreditkaos

Roskilde Bank: Bankfolk rystede over kreditkaos - 1
Foto:

De banker, der har overtaget en række fillialer fra Roskilde Bank, tror ikke deres egne øjne i takt med at de gennemgår bankens låne-aftaler.

Ligene vælter ud af skabene i Roskilde Banks tidligere filialnet i en sådan grad, at selv hærdede bankfolk er chokerede, skriver DAGBLADET Roskilde.

Nordea, Arbejdernes Landsbank og Spar Nord Bank er i disse uger i gang med at gennemgå de private kunder i de 21 filialer, som de tre banker overtog fra den krakkede Roskilde Bank i september sidste år.

DAGBLADET har talt med en række centrale personer omkring filialovertagelsen, og fra alle lyder det enslydende, at den krakkede banks udlånspolitik i filialnettet har været dybt, dybt kritisabel.

"Det her er en større skandale end som så. Det er helt vildt at se, hvor stort et forretningsomfang Roskilde Bank havde, inden den krakkede, og så se, hvor lidt der vil være tilbage, når alt er gjort op. Nogen må ende med at skulle stå til ansvar for dette," siger en helt central kilde i processen.

Større lån end budgettet kan bære
De overtagende banker kan fortælle om talrige eksempler, hvor private kunder har fået lov til eksempelvis at købe hus for flere millioner kroner mere, end privatøkonomien kunne bære - tilsyneladende baseret på en forventning om, at væksten i ejendomsmarkedet ville fortsætte til evig tid. Samtidig er der i stor stil blevet lånt penge ud til privates køb af Roskilde Banks egne aktier.

"Det er rart at være kunde et sted, hvor man bare kan låne alle de penge, man vil - og mere til. Men der er en masse mennesker, som nu sidder med en privat økonomi, som de ikke kan håndtere. I bankens filialer har der været en nærmest udbegrænset udlånspolitik, så længe det handlede om at låne penge ud til fast ejendom," forklarer en anden kilde.

Ingen intern kritik
Men ingen ønsker at lægge navn til kritikken, fordi der er lavet en aftale mellem de tre banker, som har købt filialnettet og afviklingsselskabet efter Roskilde Bank, om ikke at kritisere hinanden.

"Men omvendt ender det med at blive os, som står med den dårlige omtale, fordi vi sender tusindvis af kunder tilbage. Men faktum er, at rådgivningen og kreditgivningen i Roskilde Bank har været helt ude i skoven," lyder det fra en af de tre banker.

Roskilde Bank har tidligere meldt ud, at mellem 2500 og 3000 private kunder forventes at blive sendt tilbage til Roskilde Bank. Men det tal kan blive væsentligt højere. De tre banker har fået til udgangen af januar til at afgøre, hvilke kunder, der skal sendes tilbage.

Flere af de kilder, som DAGBLADET har talt med, forudser, at antallet af tvangsauktioner vil eksplodere i de områder, hvor Roskilde Bank har stået stærkest, fordi økonomien nu vil bryde helt sammen i hundredvis af private familier.

Direktør Søren Kaare-Andersen fra Roskilde Bank ønsker ikke at kommentere sagen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen