Berlingske Business

Risikoen for at stramme bankerne ihjel

Jens Christian Hansen.
Bylinefoto: Jens Christian Hansen. Foto:

Danske Bank har selv proklameret »new normal« og dermed »new standards« for det at drive bank. Men banktoppen i Holmens Kanal, formanden Ole Andersen og topchefen Eivind Kolding, har sandsynligvis tænkt sig, at denne »new normal« først og fremmest skulle referere til kontakten til kunderne og næppe i så høj grad den nye normal i forhold til lovgiverne.

Storbanken må dog nok indstille sig på, at det i høj grad også er »new normal« i forhold til både lovgiverne i Danmark og EU i øvrigt. Der strammes voldsomt i disse år. Bankerne skal have mere polstring på sidebenene, Finanstilsynet er helt inde i maskinrummet med ret til at blande sig og diktere ændringer, og lovgiverne i EU arbejder med så megen ny lovgivning, at borgerne skal forsikres om, dels at bankerne straffes, dels at bankkrak blandt de store »too big to fail«-banker ikke kan forekomme.

Det giver selvfølgelig god mening efter en finanskrise at stramme op, men faren for en overregulering er så afgjort til stede. Det er absolut ikke populært at tale om faren for en overregulering lige nu, dertil er følelserne over for den finansielle sektor generelt og bankerne i særdeleshed alt for hidsige. Stramningerne handler om, at der skal lægges stadig flere kroner ned i sikkerhedsboksen, hver gang der lånes ud, eller hver gang der gøres forretninger.

Tidligere var kravet til solvensen forholdsvis enkel, nemlig at der skulle lægges otte kroner (en solvens på otte) til side som sikkerhed, hver gang der blev lånt 100 kroner ud; egenkapital i forhold til balancen. Det har som bekendt vist sig ikke at være nok. Staten og dermed skatteborgerne har måttet træde til.

Som noget nyt opereres der i dag med en række forskellige solvensbetragtninger. Ansvarlig kapital vægtes forskelligt, noget kaldes kernekapital, andet hybridkapital og så videre, men i bund og grund handler det om finansielle buffere, der skal sikre en bank mod at krakke.

Danske Banks solvens var ved udgangen af marts 2013 på 21,3 procent, men man kunne givetvis sagtens argumentere for, at denne solvens burde være 30 eller 40 procent for at tilfredsstille lovgiverne, ratingbureauerne, og hvem der ellers truer med at gå i stramnings-panik.

På et tidspunkt må det være relevant at diskutere, hvad definitionen skal være på en bank, der fortsat skal kunne låne ud og så en bank, som ikke må krakke. Det er en frygtelig svær balancegang, men i dag synes holdningen at være, at der først og fremmest skal hældes stramninger til kapital og likviditet ud over den ramponerede sektor, og så må hensynet til det at drive bank komme i anden – eller måske tredje og fjerde række.

Finanstilsynet er naturligt nok gået til biddet, men det er nyt, set med mange årtiers historiske briller, at tilsynet har placeret sig inde i Danske Banks allerhelligste, der hvor direktion og bestyrelse ellers enerådigt har resideret.

Tilsynet har givet Danske Bank to markante påbud i år. Først et påbud i februar om at reducere indlånsunderskuddet med 75 mia. kr., og senere et påbud i maj om, at Danske Bank skulle øge deres finansielle buffere med hvad der svarer til otte mia. kr. Det første påbud accepterede banken, det andet ankes sandsynligvis til Erhvervsankenævnet.

Begge gange lagde Finanstilsynet ikke skjul på, at hensynet til Danske Banks betydning for samfundsøkonomien er ekstraordinært stor. Det er ekstraordinært, at tilsynet bevæger sig så langt ind, og frem for alt så detaljeret ind, i maskinrummet på en bank af Danske Banks kaliber.

»Finanstilsynet fandt, at der i lyset af bankens størrelse og kompleksitet ikke var tilstrækkelig klarhed vedrørende alle bankens væsentlige aktiviteter, bemyndigelser og ansvarsfordelinger i relation til styring af bankens likviditetsrisiko,« hed det således i en af de medfølgende kommentarer fra tilsynet.

Der er næppe tvivl om, at der fra flere sider, både fra konkurrenter og fra tilsynets side, er en hel del »tak for sidst« i den markant skrappere holdning til især Danske Bank.

Stramninger er selvklart nødvendige, men forhåbentlig overskygger disse følelses­ladede holdninger ikke for en knivskarp lovgivning, det gør det muligt for en storbank som Danske Bank ligeledes i fremtiden at låne penge ud med en vis grad af risikovillighed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen