Berlingske Business

Risiko for global gældsfælde

For at puste nyt liv i økonomien er mange lande tvunget til at optage gigantiske lån på de internationale kapitalmarkeder. Lånene er så store, at det er tvivlsomt, om der kan skaffes penge nok. Læs her, hvad der kan ske, hvis finansmarkedet mister tilliden til de politiske redningspakker.

Et banklån til en ny bil eller bolig kræver god indkomst og sikkerhed. Banken vil se lønsedler og årsopgørelser, før den udbetaler penge til private.

På samme måde er det med regeringer og statsledere, der skal låne penge til at sænke skatten eller øge de offentlige udgifter, som det lige nu sker i stribevis af lande. Investorerne vil have sikkerhed for, at de får deres penge retur. Er sikkerheden ikke i top, kræver de høje renter på lånet. Hvor stor risiko, der er ved at låne penge til et land, afgør store udenlandske finanshuse som Standard & Poor’s og Moody’s løbende. De deler point ud og bestemmer dermed kreditværdigheden. Fineste karakter er »AAA«. Den har Danmark haft i mange år.

Men på det sidste har Standard & Poors advaret både Spanien, Grækenland og Irland om, at de er i fare for at få sænket deres kreditvurdering. Det skyldes, at deres statsgæld i forvejen er ganske stor, og at yderligere låntagning derfor begynder at blive farlig.

Samme vej kan det snart gå med flere andre lande. Det er således et faktum, at statsobligationer fra stribevis af lande lige for tiden vælter ud på de internationale finansmarkeder i et omfang, som aldrig før er set større. USA, Storbritannien, Tyskland, Japan, Spanien, Italien og flere andre lande er ved at hente nærmest ufatteligt store summer på de globale pengemarkeder. Pengene skal senere spredes ud over international økonomi ved at sænke skatter og øge offentlige investeringer i nye veje, sundhed og bedre sociale ydelser.

Økonomien bremses
Men de store summer skal komme et sted fra, og eftersom beløbene er enorme, er der stigende frygt for, om det overhovedet kan lade sig gøre at rejse de mange penge. Køberne af statsobligationer er typisk store pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller rige lande, der har store overskud, og som bruger mindre, end de tjener.

Der er fare for, at disse investorer trækker følehornene til sig, hvis gældsætningen og dermed risikoen bliver for stor. Sket det, vil det sende renten i vejret. Eller ligefrem føre til at en del lande må opgive at rejse den planlagte kapital med de alvorlige følger, det også vil få for økonomien, eftersom der så også bliver færre penge til stimulering af økonomien.

Der er også fare for, at de gigantiske offentlige låneprogrammer gør det vanskeligere for private virksomheder at hente kapital på finansmarkedet ved salg af eksempelvis virksomhedsobligationer. Sker det, vil de offentlige initiativer fortrænge privat aktivitet og bremse frem for at stimulere økonomien.

Alene USA og de 16 eurolande planlægger at sælge obligationer for 3.000 milliarder dollar i år. Det er tre gange mere end i 2008. Men Japan, Storbritannien og Brasilien har også store ambitioner på dette område.

Ved første øjekast set alt ud til at fungere fint på markedet for handel med statobligationer. Den aktuelle uro på aktiemarkedet har således sat fart på en kæmpe pengeflugt væk fra farlige investeringer og over mod de engang så sikre statsobligationer. Det har sendt renten ned på det laveste niveau i mere end 50 år i mange lande. Renten på toneangivne statsobligationer er nu så lav som én procent i Japan, to procent i USA og tre procent i Tyskland og Storbritannien. Det sætter disse lande i stand til at låne penge til historisk lave renter. Mange forudser endda, at renten kommer endnu længere ned, fordi stort set alle verdens centralbanker for tiden sænker deres renter og ventes at holde dem i bund det næste års tid eller mere endnu.

Obamas opgave
Men under overfladen knager systemet i fugerne. Afstanden mellem renten på obligationer fra Tyskland og så fra de økonomisk lidt mere skrøbelige lande er steget pænt på det sidste. Spaniens rente er nu 0,5 procentpoint over tysk niveau, hvis der ses på ti-årige statsobligationer, og disse spænd er steget til ét procentpoint i Portugal og to procentpoint for Italien og Grækenland, der er eurozonens mest gældsatte lande, og som begge har en offentlig gæld, der er oppe på mere end 100 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

De aktuelle rentespænd er dermed på det højeste niveau, siden euroen blev sat i søen for ti år siden. Også Irland og Østrig må for tiden betale pænt højere renter end Tyskland for at tiltrække investorer. Måske havner USA i samme suppedas. Underskuddet på det amerikanske statsbudget vil i hvert fald i år at blive på mindst 1.200 milliarder dollar. Det svarer til tæt ved 25.000 kroner per indbygger.

Omsat til danske forhold ville det svare til, at der var et hul i finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) statslige pengekasse på 135 milliarder kroner, hvilket ville overgå alt, hvad der nogensinde er set. Danmark havde således sidste år et overskud på de offentlige finanser på 52 milliarder kroner.

Underskud af den amerikanske kaliber er uholdbare på længere sigt. En af de vigtigste opgave for USAs nye præsident Barack Obama bliver derfor at forklare, hvordan han vil bringe de store underskud under kontrol, når den aktuelle recession er overstået. Formår han ikke det, kan det i værste fald skabe frygt for, at USA ikke kan betale sin gæld tilbage. Det vil få uoverskuelige følger for renter og dollarkurs. Men i endnu større fare for at havne i den situation er de skrøbeligste europæiske økonomier, som Standard & Poor’s har sendt en første rykkerskrivelse med følgende besked:

»Bring venligst gælden ned, ellers stiger renten, hvilket gør det hele værre for jer selv.«



»Men de store summer skal komme et sted fra, og eftersom beløbene er enorme, er der stigende frygt for, om det overhovedet kan lade sig gøre at rejse de mange penge.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen