Berlingske Business

Ringkjøbing Landbobank tjener rekordmange penge på udlånsvækst

John Fisker
Ringkjøbing Landbobank. Foto:

Ringkjøbing Landbobank har øget kundetilgangen og udlånene i fjor, hvilket har bidraget til det bedste resultat nogensinde for den midt- og vestjyske regionalbank.

Overskuddet før skat steg i 2017 med 11 pct. til 735 mio. kr., mens basisresultatet gik op med 9 pct. til 675 mio. kr., viser årsregnskabet, der er offentliggjort onsdag morgen.

Til at trække resultaterne op har der været en forbedring i den samlede basisindtjening, som i 2017 endte på 1019 mio. kr. mod 983 mio. kr. året før. Herunder har nettorenteindtægterne i 2017 udgjort 643 mio. kr. mod 665 mio. kroner i 2016, svarende til et fald på 3 pct.

- Dette skal sammenholdes med en stigning i udlånsmængderne på 11 pct., hvilket understreger, at nettorenteindtægterne er påvirket af konkurrencen i sektoren, ligesom posten også er påvirket af et ændret udlånsmiks samt det fortsatte lave renteniveau, skriver Ringkjøbing Landbobank i regnskabet.

På grund af det øgede aktivitetsniveau har banken i løbet af 2017 blandt andet udvidet medarbejderstaben og investeret yderligere i it og markedsføring. Det har medvirket til samlede omkostninger inklusiv af- og nedskrivninger på materielle aktiver på 334 mio. kr. i 2017 mod 318 mio. kr. i 2016, hvilket udgør en stigning på 5 pct.

- Omkostningsprocenten er i 2017 marginalt højere end i 2016, og er for 2017 opgjort til 32,8 pct., hvilket fortsat er landets laveste, skriver Ringkjøbing Landbobank.

29BUSCoop-Lasse-Bolander-12.jpg

For 2018 venter banken et basisresultat i intervallet 600-675 mio. kroner. Hertil kommer resultatet af bankens fondsbeholdning.

- Eftersom fondsbeholdningen i årets løb kan blive påvirket af en vis volatilitet, er det forbundet med usikkerhed at budgettere resultatet af bankens fondsbeholdning og dermed også resultatet før skat, skriver Ringkjøbing Landbobank.

Men det fremhæves, at da Finanstilsynet i december har præciseret, at "udmeldte resultatforventninger skal kunne relateres til et resultatmål beregnet efter regnskabslovningens almindelige bestemmelser", gives der også skøn for resultatet før skat.

Da banken venter, at resultatet af fondsbeholdningen i 2018 vil udgøre mellem minus og plus 60 mio. kr., ser banken et overskud før skat i intervallet 540-735 mio. kr.

/ritzau/FINANS

US-LATEST-CONSUMER-TECHNOLOGY-PRODUCTS-ON-DISPLAY-AT-ANNUAL-CES-

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen