Berlingske Business

Ringkjøbing Landbobank melder om tilfredsstillende halvår

Investerings
Foto:

Ringkjøbing Landbobank, der er blandt de danske banker, som har klaret sig bedst igennem krisen, har haft et tilfredsstillende første halvår.

Sådan betegner banken selv halvåret, der bød på en stigende basisindtjening, faldende nedskrivninger på udlån og en bundlinje, der var højere end i samme periode 2012. Banken spår nu, at basisresultatet for året lander i den øvre ende af de hidtidige forventninger.

Basisindtjeningen steg med 1 pct. til 424 mio. kr. fra 418 mio. kr. i første halvår sidste år oven på et fald i netto renteindtægterne på 4 pct. til 304 mio. kr. og en stigning i gebyrer, provisioner og valutaindtjening på 15 pct. til 113 mio. kr. Ringkjøbing Landbobank betegner basisindtjeningen som tilfredsstillende.

Da omkostninger og afskrivninger samtidig faldt en anelse, og nedskrivninger på udlån mindskedes til 61 mio. kr. fra 79 mio. kr. i første halvår af 2012, steg basisresultatet til 231 mio. kr. fra 206 mio. kr.

- Niveauet for nedskrivningerne er faldende i forhold til samme periode sidste år og svarer til 0,8 pct. p.a. af de samlede gennemsnitlige udlån og garantier. Bankens kunder ser fortsat ud til at klare sig bedre igennem den økonomisk svage periode end gennemsnittet i Danmark, skriver banken i regnskabet.

Selvom beholdningsindtjeningen faldt til 15 mio. kr. fra 33 mio. kr., steg resultatet før skat til 245 mio. kr. fra 237 mio. kr., hvilket forrenter egenkapitalen med 19 pct. Det betegnes som tilfredsstillende med baggrund i den nuværende økonomiske situation i samfundet.

Ringkjøbing Landbobank venter nu et basisresultat i toppen af det udmeldte forventningsinterval på 350-425 mio. kr. i 2013.

ritzau/Finans

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen