Berlingske Business

Reformation med nye ledere i spidsen

DEUTSCHE BANK-STRATEGY/
Deutsche Bank har skiftet topledelsen ud. Back to basis er vejen frem. Finansielle operationer skal koncentreres og styres stramt. Omkostningerne skal ned med ti pct. Foto:

Deutsche Bank har skiftet topledelsen ud. Back to basis er vejen frem. Finansielle operationer skal koncentreres og styres stramt. Omkostningerne skal ned med ti pct.

I løbet af april er direktionen i Deutsche Bank blevet fornyet med folk indefra. Christian Sewing har overtaget jobbet som administrerende direktør fra John Cryan, og straks efter er der møbleret om i direktionens kerne.

Bestyrelsen har grebet ind efter en skuffende udvikling. Budskabet er, at nu skal de store planer for forbedringer gennemføres effektivt, og de samlede omkostninger SKAL nedbringes. Den nye finanschef, James von Moltke, har fået ansvaret for besparelserne. Antallet af selskaber skæres ned, og der er solgt aktiviteter i Polen og Portugal for at samle kræfterne om de forretninger, hvor man står stærkt og kan se et potentiale. Banken vil reducere sin interbank-aktivitet i USA og primært satse på Europa.

En vigtig forandring er netop blevet godkendt af myndighederne, nemlig en fusion af Deutsche Bank og Deutsche Postbank. På et tidspunkt ville den tidligere ledelse sælge Postbank via børsen, og denne kovending viser, at der ikke har været en stringent retning og eksekvering af planerne.

Bankens egentlige udfordring er behovet for en modernisering, så virksomheden atter kan tjene penge uden at påtage sig høj risiko. Officielt er der ryddet op i problemerne med risici fra investeringsprodukter, hvoraf det meste var sat i søen før finanskrisen i 2008. Dengang valgte ledelsen en hård linje med at klare sig selv uden statslig hjælp til en oprydning. Det resulterede så i en langstrakt juridisk kamp i USA, før man til sidst indgik et forlig – med staten. Der kan fortsat dukke tabsrisici op fra fortiden, men det burde være af begrænset størrelse.

Facit for denne lange oprydning er, at bankens indtjening igennem ti år er blevet ædt op af nedskrivninger, tab og udgifter til retssager, forlig mv. Den daglige forretning er stagneret og volumen bevidst blevet nedbragt for at reducere risikoen, så solvensdækningen forbedres. Aktionærerne har flere gange indskudt ekstra kapital. I 2014 og 2017 tilførtes i alt 16 mia. euro, og det svarer til 2/3 af dagens børsværdi på 23 mia. euro. For aktionærerne har Deutsche Bank været en dyb skuffelse.

Målet for indtjeningen er et afkast på den reelle egenkapital (excl. immaterielle aktiver) på mindst ti procent. Denne justerede indre værdi er 25,7 euro, og indtjeningen pr. aktie skal derfor op over 2,6 euro. Vi regner lidt optimistisk med, at dette tal i år bliver på 0,7 euro. Der er altså langt op til målet (et nettooverskud på 5,4 mia. euro), og hensættelserne til tab ligger på et lavt niveau, så de kan ikke forbedres. Pengene skal tjenes hjem.

Risikogrundlaget må ikke øges

Enten skal indtægterne op eller udgifterne ned - og helst begge dele på en gang. Opgaven skal løses samtidig med, at risikoomfanget ikke øges væsentligt, da det vil kræve større egenkapitalgrundlag jævnfør solvensreglerne. På det punkt har banken en dækning med egenkapital på 13,4 procent, men da ledelsens eget mål er sat til mindst 13,0 procent er der ikke plads til vækst. Det bredere risikobegreb »levera­ge« dækker samtlige bogførte forpligtelser i balancen og beregnes til 4,0 procent mod ledelsens mål om mindst 4,5 procent. Tallet afspejler bankens enorme volumen og indebærer udsigt til neddrosling for at opfylde normen.

Vel er banken stor, men det skyldes ude­lukkende aktiviteterne med finansiel handel og transaktioner. Det gælder ikke udlånet, der kun udgør 387 mia. euro (skes gange egen­kapitalen). Man er for lille i egentlig bankdrift med en pæn indtjening på rigtige kunder og for stor inden for finansielle produkter med lav marginal og et enormt volumen. På det punkt begrænses indtjeningen af kredit­værdigheden, der af S&P ansættes til kun BBB-. En bank skal være stor, stærk og tillidsvækkende. Den nye topchef påpeger da også selv, at hovedopgaven består i: »We have to regain creditability«.

Behov for drastisk modernisering

Samfundsøkonomien præges af lempelig pengepolitik med lav rente og kreditrigelighed. Bankernes traditionelle rolle som et om­drejnings­punkt i økonomien findes ikke længere.

Samtidig giver den teknologiske udvikling med digitalisering og selvbetjening behov for en drastisk modernisering. Bankens styrke består i et godt renomme, et bredt udbud af finansielle produkter og en solid markeds­position med 20 mio. kunder.

Aktien handles til 0,42 af den justerede indre værdi. Det er uhørt med en sådan rabat. Investorerne har vendt selskabet ryggen i skuffelse over, at problemerne ikke løses, så forretningen på ny kan vise dynamik og et rimeligt niveau i indtjening. Der har ikke været et klart vendepunkt.

Bekymringen er derfor, om det hele i virkeligheden er en gentagelse af forløbet for en række store japanske banker i 1990erne med en langstrakt nedtur, hvor de fremstod som en slags zombier, der af myndighederne (statsmagten) fik lov til at overleve og gnave tab af år for år?

For et år siden skrev vi ved kurs 15,75 euro, at man kunne samle 1/3 op af den ønskede aktie­post og vente med resten, til der kom signaler om en klar forbedring.

Konklusionen er blevet styrket – aktie­kursen er endnu lavere, og nu giver en ny ledelse håb om kraftfuld handling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen