Berlingske Business
09:41Høreapparatgigant vil sælge produkter under eget navn

Rabat til 700.000 boligejere: Nykredit går i offensiven med pensionskasserne i ryggen

BM
Foto:

Realkreditkæmpen Nykredit sætter nu tal på de fordele, som købstilbuddet fra de fem pensionskasser kan give selskabets boligkunder hos Totalkredit. Eksperter efterlyser dog større gennemsigtighed i priserne.

De omkring 700.000 boligejere, der er kunder hos Totalkredit, kan se frem til en årlig rabat, der ved årsskiftet stiger fra 1.000 kroner til 1.500 kroner per lånte million.

Nykredit sætter nemlig nu tal på de konsekvenser, det får for boligkunderne, hvis købstilbuddet fra de fem pensionskasser bliver stemt igennem af ejeren, Forenet Kredits, repræsentantskab om knap halvanden uge.

Realkreditkæmpen vil ifølge topchef Michael Rasmussen nemlig udnytte den kapital, som bliver frigjort fra Finanstilsynets krav, hvis realkreditkæmpen får de fem pensionskasser ind i ejerkredsen, til at blive stærkere i realkreditmarkedet.

»Forhøjelsen af Kundekroner betyder, at vi bliver billigst på bidragssatsen på vores hovedprodukter her og nu. Sammen med vores partnere kommer vi endnu mere i offensiven. Det er godt for konkurrencen, for vores partnere, for os selv, og ikke mindst vores nuværende kunder,« siger han.

Kundekroner er en gimmick

Lars Krull, der er bankforsker og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, kalder Kundekroner-modellen en »gimmick«, som burde være afgået ved døden, da børsnoteringen gjorde.

»Det var en gimmick, der blev skabt til at kunne etablere en »pricing power«, altså at Nykredit kunne konkurrere på pris og indtægter. Nu har man forladt børsnoteringen. Nu får Nykredit en helt anden type investorer i form af pensionskasserne, og så burde selskabet efter min bedste vurdering også forlade Kundekroner-modellen af hensyn til gennemsigtigheden og selskabets egen konkurrencekraft,« siger han.

Også Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, efterlyser større gennemsigtighed for kunderne.

»Det er et lille plaster på såret i forhold til de bidragsstigninger, vi har set. Kundekroner-modellen er stadigvæk en noget uigennemsigtig måde at prissætte på. Først kræver man op, og så sender man noget tilbage til kunderne, som man kan ændre størrelsen på løbende. Det giver en utrolig uigennemsigtighed på realkreditmarkedet. Det gør det sværere som forbruger at agere,« siger han.

Michael Rasmussen mener, at effekten er den samme for kunderne på den korte bane, uanset om Nykredit havde sænket bidragssatsen eller hævet rabatten, som det nu er tilfældet – i hvert fald frem til udgangen af 2019.

»Begge ting betyder, at de betaler mindre hvert kvartal. Men modellen med Kundekroner betyder, at vi tjener pengene først. Den højere indtjening er f.eks. obligationsejerne glade for, og den muliggør, at vi kan få den kapitallettelse, som betyder, at vi overhovedet kan uddele Kundekroner-rabatten. Det er en cirkel.«

Begrænset konkurrence

Den øgede konkurrence, som Nykredit her lægger for dagen, vil ifølge Lars Krull blive imødegået af rivalerne. Det bakkes op af en analyse fra Danske Bank, som netop estimerer, at Totalkredit vil hæve rabatten med de 50 pct., og at det vil betyde, at Jyske Bank må holde fast i dets lavere priser længere end ventet for at kunne indfri egne ambitioner om at kapre markedsandele.

Morten Bruun Pedersen erkender, at trækket fra Nykredit kan skubbe til konkurrencen på realkredit, som så mange aktører har sukket efter. Men omfanget bliver begrænset.

»Der skal meget store prisforskelle til, før kunderne skifter. Det er dyrt at skifte, og man har ofte andre bankforretninger, som kan blive forringet, hvis man flytter sit boliglån væk,« siger han.

Han mener også, at løsningen med de eksterne investorer på længere sigt betyder, at Nykredit er nødt til at tilfredsstille deres krav til afkast og dermed også vil være nødt til igen at hæve bidragssatserne.

Nykredit-boss Michael Rasmussen »køber« ikke det dilemma mellem aktionærtilfredshed og kundetilfredshed.

»Vi får en indtjening, som vi kan udbetale til alle vores aktionærer. Men da 80 pct. ejes af kunderne, sikrer vi, at vi kan tilfredsstille både aktionærerne og kunderne,« siger han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen