Berlingske Business

Pyha, bankunionen er sparket til hjørne

BM
Byline - bylinebillede Jens Chr. Hansen, BM Business Foto:

Så er den endelige beslutning om et ja eller nej til EUs bankunion sparket til hjørne. Altså i Danmark, men ikke i det øvrige Europa. Her kører bankunionen og især etableringen af EUs bankunion for fuld skrue. Fra dansk side blev det et forventet, njarh, lad os nu vente og se. Selv om vi ikke hopper på, kører EU-toget dog alligevel.

De beslutninger, der i denne tid tages i EU-regi med den konkrete udformning af et fælles bankoveropsyn, kommer til at sætte rammerne for bankunionens arbejde over de næste mange år.

Beslutninger der direkte og indirekte selvfølgelig også vil have betydning for Danmark, danske banker og ikke mindst det danske realkreditsystem. Hvadenten vi er med eller ej. Derfor kan den danske vent og se-holdning blive lidt som at tisse i bukserne på en kold vinterdag. Det varmer her og nu, men det bliver pokkers koldt senere hen.

LATVIA-EU-FINANCE-MEETING

Set fra politisk side er den tikkende bank-unionsbombe blevet afmonteret. Altså i Danmark. Emnet bliver næppe et tema i den verserende valgkamp, der allerede kører. En eventuel dansk tilslutning ligger på et eller andet tidspunkt ude i fremtiden. Det er måske en god ting, al den stund en ny EU-institution indeholdende navne som »bank« og »union« næppe er folkekære og letforståelige emner at drage rundt i landet med, hverken for rød eller blå blok.

Den varmeste fortaler for dansk tilslutning til EUs bankunion er nationalbankdirektør Lars Rohde. Han har tidligere vurderet, at det vil koste Danmark op imod 50 milliarder kroner at stå udenfor. Fordi der efter hans mening skabes usikkerhed om de danske banker og den danske realkredit, og det vil betyde, at investorerne vil kræve endnu bedre polstrede danske banker.

Altså ifølge Rohde en merpris. Regeringens konklusion er, at Lars Rohde er helt galt afmarcheret, og at det ikke koster noget at forblive uden for bankunionen. Altså en sjældent set markant forskellig opfattelse hos regeringen og regeringens nationalbank.

Etableringen af et fælles finansielt overopsyn og praksis med afvikling af store banker i problemer kom på dagsordenen tilbage i 2012. I kølvandet på den værste finansielle krise i nyere tid. En finanskrise, der samtidig også smadrede makroøkonomien i Europa. I første omgang fandt eurolandene sammen om fælles rammer for blandt andet tilsynet med banker og helt konkrete afviklingsmekanismer for de helt store europæiske banker.

Konkret trådte EUs bankunion, hvor den europæiske centralbank ECB får en meget tung rolle, i kraft 4. november. ECB har overtaget tilsynet med de store banker i eurolandene, og modellen med en fælles afviklingsmekanisme for syge banker konkretiseres i disse måneder, således at den model kan virke fra og med 1. januar 2016.

06BUSECB.jpg

Danmark står som bekendt uden for eurosamarbejdet og har derfor selv kunnet beslutte, om vi skal med ind fra begyndelsen eller stå udenfor. Regeringen har tøvet og tøvet og udsat den endelige beslutning flere gange. Samtidig med at justitsministeriet har skullet afgøre, hvorvidt der er tale om suverænitetsafgivelse. I givet fald skulle det have været ud til folkeafstemning.

30. april, dagen før store bededag og 1. maj, kom regeringen så med sin beslutning »Rapport om mulig dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde«. Der er ikke tale om suverænitetsafgivelse og derfor ikke behov for at lægge det ud til folkeafstemning.

»Det er vurderingen, at der samlet set er meget, der taler for, at det vil være i dansk interesse at deltage i det styrkede banksamarbejde. Der er samtidig nogle områder, hvor yderligere afklaring vil være hensigtsmæssig,« lød den noget diffuse konklusion.

Altså både ja og nej, men i hvert fald ikke et ja lige nu. Det er uvist præcist, hvad regeringen helt konkret venter på, og derfor tyder denne vent og se-holdning på, at det bare er mest bekvemt at sparke det besværlige problem til hjørne.

Usikkerheden er blandt andet frygten for sammenbrud i de sydeuropæiske banker. Fordelen ved en bankunion skulle dog være, at den særlige afviklingsmodel for syge banker betyder, at banksektoren skal løse sine problemer selv. Uden skatte- borgerpenge. Argumentet med frygten for de syge banker i syd synes således at basere sig på uvidenhed om bankunionen.

Foreløbig står Danmark altså på sidelinjen og kigger ind på bankunionen og dens tilblivelse, og dermed er Danmark også tilskuer til etableringen af de fremtidige rammer for vores højt elskede realkreditsystem.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen