Berlingske Business

Professor: Bank­tab kan blive meget større

En finansekspert venter, at tabene i den danske banksektor kun lige er begyndt. Det er erfaringen fra tidligere. Men en anden ekspert er uenig – han tror, tabene snart topper.

Tabene i den danske banksektor er på vej op og kan let blive endnu større end i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne. Dengang nåede de op på et niveau, der var meget tæt på tre procent af det samlede udlån. Det er mere end tre gange så meget, som de 0,8 procent af det samlede udlån, eller 14,5 milliarder kroner, som Danske Bank tabte i første halvår i år.

Det vurderer professor Finn Østrup fra Copenhagen Business School (CBS), der netop har skrevet en omfattende lærebog om finansielle kriser.

»Vi har fået en større nedgang i produktionen nu end dengang, og de store og alvorlige tab kommer typisk et godt stykke tid efter, at en økonomisk krise er brudt ud,« siger Finn Østrup.

Alvorlige signaler
Professoren mener tilmed, at der på flere områder er alvorlige faresignaler.

»Landbruget har de senere år øget deres gældsætning på ganske markant vis, uden at indtjeningen er fuldt med op. Det kan på sigt godt give store tab. Men en bank som Danske Bank har også store udeståender i Irland og de baltiske lande, som kan give alvorlige problemer fremover. Oven i det kommer så hele pinen med de faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed i Danmark,« siger Finn Østrup.

Han tilføjer, at jo mere ledigheden vokser, og jo længere tid krisen trækker ud, jo større bliver risikoen for tab i den finansielle sektor.

Men Finn Østrup understreger, at naturen, styrken og dybden af finansielle og økonomiske kriser er uhyre vanskelig at forudse. Erfaringen fra tidligere nedture er, at de sagtens kan være i deres spæde start, netop mens alle tror, at de er ved at være overstået. Andre gange forsvinder de, når alle tror, at det hele bliver meget værre.

»Men meget tyder på, at det værste ikke er overstået for Danmark endnu. USA har haft en større og hurtigere nedgang i boligpriserne end os. Derfor er USA nu længere fremme i krisen. Alt tyder på, at vi vil se en fortsat opgang i arbejdsløsheden herhjemme i resten af 2009 og også efter det. Det vil give flere tab i bankerne,« siger Finn Østrup, der frygter, at tabene først lige er begyndt at vise sig nu og i værste fald bliver markant større.

»Efter kartoffelkuren og skattereformen i midtfirserne, som blev vedtaget i 1986, kom de helt store tab først efter seks år. Så først kommer lavkonjunkturen, så kommer tabene«, siger Finn Østrup.

Recessionen er langvarig
Danske Banks topchef, Peter Straarup, advarede da også i går mod at tro for meget på, at krisen er overstået. Klodens aktiemarkeder har ellers på det sidste med stigende kurser indikeret, at en af de værste nedture siden 1930erne måske lakker mod enden. Men i Danske Banks direktionslokale er bekymringen stadig udtalt.

»Vi frygter ganske langvarige effekter af krisen,« udtalte Peter Straarup på pressemødet, hvor han præsenterede bankens regnskab for årets første halvår.

»Vi vil begynde at se lyspunkter, men udviklingen er endnu ikke stabiliseret,« sagde han og mindede om, at recessioner, hvor bankerne allerede står usikkert på benene, når krisen rammer verdensøkonomien, har en tendens til at blive både dybe og lange.

Bankeksperten Bjarne Jensen, der driver analysefir­maet Bjarne Jensen Consult, tror dog, at toppen for bankernes tab nærmer sig.

»Vi er ved at være deroppe, hvor vi skal være, når det gælder tab i bankerne. Det gælder i hvert fald sådan som tingene ser ud lige nu. Men ingen kan vide, om det hele bliver meget værre eller bedre,« siger han og tilføjer, at der er gjort meget mere end før for at slå krisen ned. Der er vedtaget flere bank- og kreditpakker, lige som SP-penge er sluppet løs, skatten sat ned, kommunernes investeringer øget lige som renoveringspuljer og lånegarantier er søsat.

»Arbejdsløsheden er fortsat historisk lav, og inflationen og renten slet ikke så høj som i 1980erne. Så vi er i en anden og bedre økonomisk situation. Samtidig gælder det om at være opmærksom på, at det især er på virksomheder og så i udlandet, at Danske Bank har tabt penge. Tabene på private kunder og boligejere er fortsat uhyre små,« siger Bjarne Jensen.

Han er dog enig med Finn Østrup i, at tabene hos bankerne viser sig senere end før. Men det skyldes nye regnskabsregler.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen