Berlingske Business

Problemet ikke alle ønsker at løse

pensionalayse_Business
Hovedparten af de såkaldte hvilende pensioner befinder sig i arbejdsmarkedspensionskasser, der hører under LO. Foto:

Regeringen har sat ræven til vogte gæs i sagen om de 38 milliarder kroner, der er parkeret på klatpensioner.

38 mia. kr. har danskerne stående på pensionskonti, som der ikke længere indbetales på. Hovedparten af dem kunne med fordel flyttes og lægges sammen med en aktiv pension, som der stadig indbetales på. Dermed slipper man nemlig for, at der skal betales administrationsomkostninger begge steder. Desværre sker det i et alt for lille omfang. Problemet er nemlig, at danskerne ikke interesserer sig for pension. Det har politikerne erkendt, og derfor har de under Beskæftigelsesministeriet nedsat en arbejdsgruppe, der skal hjælpe pensionsopsparerne med forslag til, hvordan de 38 mia. kr. bruges mere effektivt.

Resultatet af dette arbejde ser imidlertid ud til at blive noget af en skuffelse, da regeringen har sat ræven til vogte gæs. Ifølge Berlingskes kilder arbejder den magtfulde fagorganisation LO således knap så meget i pensionsopsparernes interesse, som de arbejder i egen interesse. Og hvorfor nu det? Jo, fordi hovedparten af de såkaldte hvilende pensioner befinder sig i arbejdsmarkedspensionskasser, der hører under LO. Altså handler det om, at de hvilende pensioner er med til at finansiere administrationsomkostninger i LO-baglandet.

Pension

Særligt pensionskasserne Industriens Pension og Pensam har en stor andel af hvilende pensioner, og hvis de blev flyttet væk fra pensionskasserne, ville pensionskassernes nøgletal i form af omkostninger per medlem stige betragteligt, et nøgletal, som pensionsbranchen konkurrerer på. I sidste ende kan det true pensionskasserne på deres eksistens.

Dét, der startede med at være en logisk øvelse i, hvordan man kan arbejde hen mod den mest effektive og lønsomme pensionsløsning for pensionsopsparerne, er altså blevet til en udvandet skrabeløsning, for at sikre at pensionskasserne ikke kommer i klemme.

Spørgsmålet er, hvad beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til arbejdsgruppens endelige forslag, der tilsyneladende kun kommer til løse problemet for syv af de 38 mia. kr. En stor andel af klatpensionerne forrentes i øjeblikket negativt, og æder dermed sig selv op, så der er en betydelig samfundsmæssig gevinst i at flytte pensionerne over i ordninger, der forrentes positivt, samt spare flere hundrede millioner kroner om året i omkostninger.

Det bliver ligeledes spændende at se, hvad arbejdsgruppen har af argumenter for, at det kommende register, der skal skabe synlighed om klatpensionerne, kun skal indeholde pensioner i størrelsen 5.000 kr. til 20.000 kr. Hvorfor skal en klatpension på 25.000 kr. ikke fremgå i sådan et register?

Om ikke andet kan man trøste sig med, at den foreslåede ordning skal evalueres om tre år. Måske er de ansvarlige til den tid mere ambitiøse. Indtil da ser det ud til, at det i høj grad fortsat er op til pensionsopsparerne selv at tage affære og sikre sig, at ens opsparede pension ikke blot står og finansierer andres pension.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen