Berlingske Business

Pram-afsked sætter gang i generationsskifte i Topdanmark

Michael Pram Rasmussen stopper som bestyrelsesformand for Topdan
Foto:

Efter Michael Pram Rasmussens afgang, tager yngre kræfter over, hvilket samtidig betyder, at den svensk/finske stormagt If-Sampo bevæger sig tættere på den formelle magt i Topdanmark.

Der er i hovedtræk tre årsager til, at Michael Pram Rasmussen ikke genopstiller til formandsposten i Topdanmark, landets næststørste forsikringsselskab – det Topdanmark, der er hans livsværk, og som han har stået i spidsen for i 20 år – først som adm. direktør og siden som formand.

For det første kan Michael Pram Rasmussen videregive tøjlerne med god samvittighed. Resultaterne er gode, hvilket de i øvrigt har været i al Michael Pram Rasmussens tid. På den baggrund har forsikringsselskabet leveret beundringsværdige årlige afkast på over 20 pct. de seneste mange år. Og da alt tyder på, at de gode resultater vil fortsætte, er det et selskab i topform, som han leverer videre.

BM

»Det er enormt vigtigt for mig, at jeg føler, at jeg kan tillade mig at gøre det med god samvittighed. Det spiller meget ind. Hvis jeg følte, at jeg havde hængepartier, tror jeg ikke, at jeg ville have det så godt med det,« siger Michael Pram Rasmussen.

For det andet, siger Michael Pram Rasmussen, der også besidder en række andre formandsposter i bl.a. A.P. Møller - Mærsk og Coloplast, har han ikke længere den samme glæde ved bestyrelsesarbejdet i en finansiel virksomhed som Topdanmark. Finanskrisen har medført, at bestyrelses­arbejdet har skiftet karakter, fortæller han.

billede pram

»Det er blevet enormt formelt. Der er enormt meget compliance og regulatorisk, der vælter ned over hovedet på én, som man bruger rigtig meget tid på. Og det er i orden at bruge tid på det, hvis man føler, at det gør nytte. Men jeg må desværre sige, at det føler jeg ofte, at det ikke gør,« siger han.

Og så er der den tredje årsag; alderen. Michael Pram Rasmussen fyldte 60 år i januar, og dermed skulle der nok være mange gode arbejdsår i ham endnu, men her tænker formanden også på direktionen i Topdanmark, der ligeledes er oppe i årene, og hvor der før eller siden skal nye kræfter til. »Det er ikke særlig klogt, hvis både formanden og en væsentlig del af direktionen skal til at gå samtidig. Og så synes jeg, at det er rigtigt, at det er mig, der går,« siger formanden.

pix

Direktionen består i dag af adm. direktør Christian Sagild, der fylder 56 i år, og de to koncerndirektører Kim Bruhn-Petersen og Lars Thykier, der fylder henholdsvis 60 og 59 år i år. Alle tre har et indgående kendskab til Topdanmark, eftersom Christian Sagild og Kim Bruhn-Petersen har siddet i direktionen siden 2006, mens Lars Thykier kom til i 2009. Det bliver nu op til den nye – og yngre – bestyrelse at foretage generationsskiftet i direktionen.

Reel magt hos svensker

Den nye mand i Topdanmark-bestyrelsen bliver 50-årige Bjarne Graven Larsen, der senest har været adm. direktør i FIH Erhvervsbank, mens den nye formand for bestyrelsen bliver den nuværende næstformand, 49-årige Søren Thorup Sørensen. Som uddannet revisor har han tidligere haft revisionsansvaret for en række af Danmarks største virksomheder såsom A.P. Møller - Mærsk, Carlsberg, ISS og Nordea. Efterfølgende blev Søren Thorup Sørensen finans­direktør i A.P. Møller - Mærsk, inden han i 2009 blev adm. direktør for KIRKBI, der er et holdingselskab ejet af Kirk Kristiansen-familien og har 75 pct. af aktiekapitalen i Lego.

billede

Den reelle magt i Topdanmark er dog hos et andet bestyrelsesmedlem, nemlig den 47-årige svensker Torbjörn Magnusson. Han rykker nu op som næstformand i Topdanmark. Torbjörn Magnusson er til daglig adm. direktør i det svenske forsikringsselskab If. Grunden til denne særprægede situation, hvor en konkurrent er inde i bestyrelsen, er, at If ejer knap 30 pct. af Topdanmark. Da Topdanmark har en meget spredt ejerkreds, hvor kun et fåtal møder op til generalforsamlingerne, kan If, der er ejet af den finske finanskoncern Sampo, alene med egne aktier mønstre flertal på generalforsamlingerne og dermed selv stemme forslag igennem.I forsikringsbranchen spekuleres der flittigt i, at If-Sampo langsomt vil overtage hele Topdanmark, men det har hidtil været forhindret af selskabets lange række af gode resultater, der har medført en høj aktiekurs. For høj til at købe resten, siger Sampos direktør Kari Stadigh, der dog kan glæde sig over, at Sampos investering via If i Topdanmark på omkring 320 mio. euro svarende til knap 2,4 mia. kroner, i dag er omkring 800 mio. euro svarende til knap seks mia. kroner værd.

billede

Problematik nedtones

Ikke desto mindre rykker If-Sampo nu også nærmere den formelle magt i Topdanmark. Topdanmark har et såkaldt nomineringsudvalg, der i dag består af formand Michael Pram Rasmussen og næstformand Søren Thorup Sørensen. Nomineringsudvalget »forestår det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende bestyrelsens og direktionens struktur og sammensætning«, hedder det. Med udskiftningen i formandskabet vil det altså fremover være Søren Thorup Sørensen og så Torbjörn Magnusson, der sidder med denne magt.

Peter Nyholm

Alle i Topdanmark og If-Sampo har konstant nedtonet problematikken omkring If-Sampos indtog i Topdanmark, og Michael Pram Rasmussen understreger igen, at det ikke giver nogen problemer.»Det er fuldstændig legitimt, hvad der foregår, og jeg synes, at det er helt naturligt, at de ønsker at være repræsenteret i bestyrelsen, når de har en ejerandel på 27 pct. Nu har jeg arbejdet sammen med Torbjörn i et år i bestyrelsen, og jeg kan kun sige, at det har været en positiv oplevelse på alle måder,« siger han.

billede

At bedømme på udtalelserne fra parterne – og ikke mindst Topdanmarks leverede resultater – er der da heller ingen grund til at tro andet, end at Topdanmark vil fortsætte den samme strategi, som er helt i Michael Pram Rasmussens ånd; ingen store armbevægelser eller praleri, men i stedet hårdt arbejde i al beskedenhed og ydmyghed, hvor resultaterne taler for sig selv.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen