Berlingske Business

PKA tjener flere penge på renteforsikringer og infrastruktur

Billede
Pensionskassen kommer ud af årets første seks måneder med et afkast på 11,1 mia. kr., hvilket svarer til et afkast på 5,6 pct.(Foto: Jonas Skovbjerg Fogh/Scanpix 2014) Foto:

De i øjeblikket historisk lave renter har sikret et pænt afkast for pensionskassen PKA, der har haft store indtægter på renteafdækning i 2016.

Pensionskassen kommer således ud af årets første seks måneder med et afkast på 11,1 mia. kr., hvilket svarer til et afkast på 5,6 pct.

Det fremgår af en pressemeddelelse for PKA, der blandt andet investerer pensioner for sygeplejersker og lægesekretærer og har omkring 275.000 medlemmer.

»Renteafdækningen har haft en positiv effekt på afkastet, og når vi så kombinerer det med gode afkast på flere aktivklasser, går det op i en højere enhed.«

»Vi er derfor særligt tilfredse med, at vi har skabt et meget højt afkast til vores medlemmers pensioner og sikret, at PKA fortsat er meget robust,« siger administrerende direktør Peter Damgaard Jensen i en skriftlig kommentar.

Renterne har været faldende særligt i tiden omkring den britiske afstemning om EU i slutningen af juni, og det har givet flere penge i kassen hos PKA.

cc

Ud over renteafdækning, der er et investeringsværktøj, som blandt andet benyttes af pensionskasser, fremhæver PKA en god udvikling inden for selskabets investeringer i infrastruktur, kreditinvesteringer og unoterede aktier.

Af unoterede aktier PKA har tidligere brændt fingrene på sin investering i det problemramte dækfirma Genan, som Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, har afdækket.

Det udgør dog en relativt lille del af den samlede portefølje og har ikke haft nogen nævneværdig betydning for afkastet i første halvdel af året, oplyser pensionskassen.

DSB RB PLUS Minister sår tvivl om timemodellen

Derimod har udviklingen i de børsnoterede aktier været mere afdæmpet med en fremgang på 2-3 pct., hvilket dog er bedre end markedet, hvis man måler på udviklingen i MSCI World-indekset, der faldt i første halvdel af året.

Det kan ifølge PKA blandt andet forklares med, at selskabets aktieportefølje primært består af defensive aktier.

PKA, der har en samlet formue på omkring 250 mia. kr., havde sidste år et afkast på 1,7 pct., hvilket svarede til omkring 3 mia. kr., og dermed kan der umiddelbart være lagt op til en forbedring i år.

31BUSKulminearbejder-151350.jpg

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen