Berlingske Business

PFA-topchef søsætter ny strategi og oprydning

24BUSAllan-Pollack.jpg
Allan Polack har brugt de første tre måneder af sit virke som topchef i PFA til at udstikke en ny retning og gøre organisationen mindre topstyret. Foto: Thomas Lekfeldt

Den nytiltrådte PFA-topchef Allan Polack er ved at være klar med en 2020-strategi. En mindre topstyret organisation står højt på dagsordenen.

Der sker store ting i landets største pensionsselskab PFA. En ny strategi er på vej, omstruktureringer i direktionen og så justeringer i måden, man hidtil har drevet forretningen på. Sådan ser verden ud fra direktionslokalerne i PFA, hvor den nytiltrådte topchef Allan Polack har brugt de seneste tre måneder på at sætte sig grundigt ind i organisationen.

Det var ellers lidt som at gå ind i løvens hule, da Allan Polack tiltrådte 1. april i år. Det havde været en tid med uro og mange negative skriverier om landets største pensionsselskab efter den tidligere topchef Henrik Heidebys afgang. Han fik kritik for ikke at have sikret sin habilitet godt nok, da det kom frem, at hans to sønner i forskellige sammenhænge havde været tæt på PFA. Den ene som medejer af pensionsselskabets foretrukne reklamebureau, Umwelt, og den anden arbejdede i et britisk ejendomsinvesteringsfirma, som også arbejdede for PFA.

24BUSPFA-droem.jpg

PFAs særlige garantier, som blev brugt til at kapre nye kunder, blev også kritiseret. Stormen fik PFA til at styrtdykke fra plads nr. 26 til plads nr. 66 i Berlingske Business Magasins store imageanalyse fra april i år.

Men det overordnede billede af PFA fra Allan Polack er ikke overraskende positivt, selv om der også er en del at tage fat på:

»Nu har jeg været i PFA i tre måneder, og jeg har endnu ikke løftet en sten, som der lugtede ilde under. Jeg har mødt rigtig mange kunder, og jeg har endnu ikke oplevet nogen utilfredse, ligesom der hos medarbejderne er et grundlæggende godt kundefokus. Det er vigtigt, for et sådant kundefokus kan tage år at bygge op.«

Farvel til topstyring

Men alligevel har tidligere topchef Henrik Heideby, der var kendt for en noget topstyret ledelse, sat sig nogle spor, som Allan Polack nu vil arbejde for at ændre:

»Det er en meget topstyret organisation. Det sker der vist ikke noget ved at sige. De har truffet mange gode beslutninger, men beslutningsprocessen har været meget oppe fra og ned. Også mere end jeg har været vant til. Vi skal ændre vores ledelseskultur til at inddrage flere og opbygge mere intern transparens.«

Tirsdag meddelte Allan Polack organisationen, at man indfører en ændret ledelsesstruktur. Den indebærer, at koncernledelsen fremover består af tre koncerndirektører. Anders Damgaard står for investeringsdelen, Jon Johnsen står for at udvikle pensionsprodukterne til kunderne, mens Lars Ellehave Andersen står for salget til kunderne. Aktuariatet flyttes fra salg til investeringsafdelingen:

»Du får en mere ren værdikæde. Hos Anders Damgaard investerer vi, vi paketterer det hos Jon Johnsen, og så sælger vi det hos Lars Ellehave.«

Ikke vækst for vækstens skyld

Hos forgænger Henrik Heideby kørte PFA populært sagt en »jo større, jo bedre-strategi«. Det betød, at PFA gik langt for at kapre nye kunder og købte mindre pensionsselskaber op. Her vil Allan Polack også justere pensionsselskabets strategi.

»Jeg deler opfattelsen af, at det handler om størrelse. Ikke kun fordi man kan tjene flere penge, men også fordi investeringsopgaven har udviklet sig til at blive mere kompleks, fordi det ikke kun handler om at købe nogle stats- og realkreditobligationer længere. Det er blevet dyrere at investere, og det er en fordel, at de omkostninger kan fordeles på flere. Omvendt skal vi i PFA også have fokus på lønsomheden fremover. Det betyder, at det, vi får ind, skal ligne det, vi allerede har i forvejen. Så vi ikke behøver at opfinde helt nye systemer til at håndtere dem.«

En del af den tidligere ledelses vækststrategi var også, at man brugte PFAs penge via den såkaldte Kundekapital til at lokke nye kunder i butikken. Det gjorde man f.eks. ved at love et afkast på 20 pct. i en årrække på den del af kundernes opsparing, som stod som ansvarlig kapital, Kundekapital, som kunderne i princippet kan tabe, hvis PFA får økonomiske problemer. Afkastet blev altså lovet, selv om PFA måtte få dårlige resultater i en periode. Det er også slut med den slags garantier fremover, konstaterer Allan Polack:

»Vi kan altid diskutere, hvad der var blevet lovet, og hvad der var forventninger om. Men det korte af det lange er, at det gør vi ikke mere fremover. Det skal være sådan, at forrentningen af Kundekapital er noget, vi beslutter os for, når året er gået. Så fordeler man afkast derefter.«

PFAs 2020-plan

En anden udfordring ved Kundekapital kan opstå, hvis kunderne i en årrække får et højt afkast på den del af deres pensionsformue, som står i Kundekapital. Normalt indbetales kun fem pct. af pensionspengene til Kundekapital, men pga. renters rente kan der opstå en situation, at en kunde får en relativt høj andel af sit depot stående som penge, der i princippet kan tabes:

»Ja, det er rigtigt, at selv om Kundekapital er en sikker investering, så er det ikke så sikkert som en statsobligation. Vi skal nok overveje at rette op på kommunikationen. Det bliver noget af det, vi overvejer i vores 2020-plan.«

I det hele taget er en ny strategi under navnet 2020-planen også noget af det, som Allan Polack ser nærmere på – inden planen til efteråret skal forelægges bestyrelsen.

»Der er behov for, at PFA har en mere tydelig retning. Selvfølgelig er der blevet lavet en masse udviklingsprojekter, men det er måske ikke sat ind i en strategi, som er blevet holdt op mod tidens megatrends.«

Som vigtige temaer for PFA beskriver Allan Polack, at der er demografiske ændringer med flere ældre, hyppigere jobstift og flere danskere, som arbejder i udlandet og så forlader pensionssystemet for en tid:

»Hen over sommeren skal vi forholde os til de her skift i adfærdsmønstre for at afdække, hvad de betyder for fremtidens firmapensionsmarked.«

Allan Polack vil også se nærmere på, om der er behov for at ændre pensionssystemet, så det bliver lettere at skabe en overgang fra arbejdsmarkedet til nedsat tid i pensions­alderen.

»I dag har vi et system, hvor man enten arbejder på fuld speed eller er helt ude af arbejdsmarkedet. Det skal vi ændre, så vi understøtter en delvis pension. Vi ser det meget tydeligt i den finansielle sektor. Rigtig mange har jo deres sociale netværk på jobbet og ønsker at bevare det efter pensionsalderen.«

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen