Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

PFA Pension går til angreb på bankernes pleje af frie formuer

08BUSpfa-135734.jpg
CCO i PFA Pension Mads Kaagaard.

Landets største pensionsselskab, PFA Pension, er træt af at se pensionskunder med fuldmodne opsparinger blive kapret af bankernes private banking-enheder.

Når en dansker går på pension, er den opsparede formue typisk på sit højeste. Dermed kommer pensionisten i bankernes øjne til at ligne en fed guldfisk, der er klar til at blive fanget, mens pensionsselskabet ofte må se de fri­givne pensionsformuer blive flyttet væk og over i bankernes private banking-enheder.

Men det ryk vil pensionsgiganten PFA have stoppet. PFA har derfor oprettet en bank for at beholde kunderne og deres investerbare opsparing i PFA-koncernen - og det sker med de priser og fordele, der følger af at være en medlemsejet virksomhed, der ikke skal generere et overskud til eksterne ejere.

PFA

Det betyder, at PFA Bank midt i en skærpet konkurrence om de rigeste danskeres formuer tilbyder kapitalforvaltning under nogle af de samme vilkår og priser, som PFA med succes tilbyder pensionskunderne under opsparingsperioden.

»Konkurrencen stiger, og vi kan da også mærke, at der er mere og mere fokus på at flytte kunderne. Der er en del trafik, og det spiller også ind, at mange har flere pensioner – det er et mere fragmenteret billede end tidligere,« siger Mads Kaagaard, koncerndirektør for privat­kunder i PFA.

En million individer

PFAs bank har været under opbygning i et par år, og der vil fortsat være en del byggeaktivitet i det kommende år, oplyser koncerndirektøren. Banken er åben for alle, men retter sig i første omgang mod de nuværende PFA-kunder.

»Der er en million individer i PFA, som vi gerne vil gøre noget mere for. Det er lidt svært at tale om pension uden at tale om, hvad man skal gøre for at få råd til den tredje alder,« fortæller Mads Kaagaard.

Han er samtidig meget bevidst om, at de fleste af kunderne ikke selv har valgt PFA, men er placeret i selskabet via en firmaaftale. Dermed er PFA Bank også nødt til at komme med attraktive tilbud for at holde på kunderne og eventuelt trække nye til.

PFA

Bankens våben er den kapitalforvaltning, der har gjort pensionsselskabet til en af vinderne på pensionsmarkedet i de seneste mange år med et af de højeste afkast ifølge Fakta om Pension, der er branchens egen portal.

»Det centrale produkt i banken er PFA Invest. Banken kan ride på ryggen af pensionsforretningen – bare som investeringsforeninger. Det er ikke en direkte kopi, men det er samme filosofi og de samme forvaltere i fondene. Det primære er balancefondene, hvor man som i pension kan vælge en profil; A, B, C og så videre,« siger Mads Kaagaard.

Ingen kurtage

Udvalget er dog begrænset i forhold til pensionsforretningen, og det indeholder kun fonde med fire eller fem stjerner i analysesystemet Morningstar.

Men et andet argument er, at PFA Bank ikke opkræver kurtage ved køb af andele i PFA Invest. Kurtage er et gebyr beregnet som en skive af kursen, der normalt opkræves ved køb af værdipapirer. Modsat tilbyder banken en rabatordning i form af et kursfradrag efter kundernes første køb for mindst 500.000 kroner af PFA Invest balance- og aktieafdelinger.

Rabatten er afhængig af den samlede opsparing, som kunden samlet har investeret i PFA Invest både som frie midler og pensionsmidler i PFA Bank.

Allan

Dertil kommer, at bankens kunder med mindst en halv million kroner kan vælge en højrentekonto med en procent i rente samt et Eurocard. Med mindst to millioner kroner bliver det et platiniumkort uden beregning, rådgiveren bliver personlig, og der bliver indbudt til en række arrangementer.

Koncerndirektør Mads Kaagaard vil ikke sammenligne banken med private banking i de traditionelle banker. Blandt andet har PFA ingen planer om at håndtere konti og kort til den daglige økonomi.

»Vi har ikke planer om at gøre det til en egentlig retailbank. Vi holder fokus på opsparing og nedsparing – mange har jo også efterhånden to banker med hver sine specialer. Vi vil holde fokus på og være gode til det, vi laver – at være den langsigtede opsparingspartner for kunderne. Og vi skal jo ikke levere et afkast til eksterne ejere, så det går kun ud på at skabe en merværdi til kunderne,« siger Mads Kaagaard.

PFA

Indtil videre går han da heller ikke på jagt uden for pensionsselskabets kundekreds.

»Meget aktivt handlende investorer kommer vi ikke til at rådgive. Vi tilbyder langsigtet, aktiv forvaltning, så vi vil ikke være for alle, og vi vil ikke gå ud og lave kundeakkvisition. Med en million pensionskunder er der nok til at få nye kunder gennem firmapensionsordninger. Der er et stort potentiale – se bare på de mange milliarder på bankernes konti og i investeringsforeninger,« siger han.

Solid vækst

Banken blev etableret for godt to år siden og formuen i PFA Invest er siden da vokset fra 1,1 milliarder kroner ved udgangen af 2013 til nu 5,4 milliarder kroner.

Målet frem til 2020 er at komme op på en vækst på over ti milliarder kroner i årligt indskud af midler til privat opsparing.

Allan

Midlet til at holde omkostningerne nede er at koncentrere rådgiverne i København, Aarhus og Vejle. De overordnede formuerådgivere er fælles for pensionsforretningen og banken, mens banken har sine egne investeringsrådgivere.

Desuden arbejder banken hårdt på sine digitale løsninger, som kunderne selv kan benytte. Det skal holde rådgivningen gratis uanset størrelsen på formuen, der placerer kunderne i én af fire kundepakker.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen