Berlingske Business

Pensionsselskaber advarer mod dyrt hul i ny opsparingsfidus for seniorer

aaa
Foto:

Seniorer risikerer modregning i boligsikring og andre offentlige ydelser før pensionsalderen, hvis de følger regeringens råd om at sætte pensionspengene i aldersopsparing.

En ny mulighed for at sætte op til 50.000 kr. årligt ind på en såkaldt aldersopsparing i de sidste år på arbejdsmarkedet var tænkt som regerings løsning for tusindvis af lavtlønnede, som i dag reelt taber penge på at fortsætte med at betale ind til pension. Yderligere opsparing fører blot til modregning i folkepension, ældrecheck og andre offentlige pensionistydelser.

Men regeringens gode tilbud risikerer at føre til modregning før pensionsalderen - i stedet for efter, påpeger pensionsbranchen. Det skriver Finans.

»Der sker blot en fremrykning af modregningsproblemet. Mange af dem, som aldersopsparing var tiltænkt som løsningen for, er de samme mennesker, der f.eks. sidder i lejebolig og modtager boligsikring eller andre offentlige ydelser, som man kan få før pensionsalderen,« siger chefkonsulent Karen Leth Jensen i forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring og Pension.

Problemet er, at indbetaling til aldersopsparing ikke er fradragsberettiget. Derfor stiger den skattepligtige indkomst på papiret, og en række offentlige ydelser før pensionsalderen som f.eks. boligsikring er indkomstafhængige.

Nykredit Forenet Kredit

Dertil kommer, at en række offentlige ydelser også påvirkes af en eventuel ægtefælles indtægt, og derfor kan indbetaling til aldersopsparing også betyde, at en ægtefælle, der allerede har nået folkepensionsalderen, får nedsat sin folkepension.

Karen Leth Jensen understreger, at Forsikring og Pension arbejder konstruktivt på at finde en løsning, så aldersopsparing ikke blot fører til nye problemer med modregning.

»Vi har fundet løsninger på andre praktiske problemer sammen med regeringen, men lige her er det svært at se en vej ud,« siger hun til Finans.

Næstformand i LO Arne Grevsen understreger, at pensionspenge er lønkroner, som fagbevægelsen via overenskomsterne tvinger folk til at indbetale. Derfor skal regeringen tænke sig om to gange:

»Det forpligter ad H... til, at det er folks egne penge. Vi har en forpligtelse til at sørge for, at man ikke risikerer at miste penge, hvis man indbetaler til pension,« siger han.

Skatteministeriet oplyser, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) ikke har mulighed for at kommentere sagen, før han har afgivet svar til Folketinget.

BM

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen