Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Pensionsgigant sagsøger kreditbureauer

Pensionsgigant sagsøger kreditbureauer - 1
Investorer i hele verden har tabt milliarder på at investere i værdipapirer som kreditbureauerne sagde var stensikre, men som reelt blandt andet var baseret på stærkt risikable realkreditlån. Foto:

Den største amerikanske pensionskasse, Calpers, er gået til frontalangreb på kreditvurderingsbureauerne, som anklages for at have udstedt "vildt misvisende" kreditvurderinger, der har givet Calpers og andre storinvestorer gigantiske milliardtab.

Calpers, der er forbillede for en lang række andre pensionskasser, herunder danske ATP, har anlagt sag mod kreditvurderingsbureauerne Standard & Poor's, Moody's og Fitch for at have vildledt pensionskassen, skriver erhvervsavisen Financial Times.

Sagen handler om et af de mest giftige områder under finanskrisen, nemlig kreditvurderingen af obligationer udstedt af særlige investeringsselskaber kendt som "strukturerede investeringsenheder", eller "SIV'er", som en lang række investorer, herunder blandt andre også danske Topdanmark, i flere år investerede massivt i, i tillid til at kreditbureauerne fortalte, at det var en af de mest stensikre investeringer, man kunne foretage.

Kreditvurderinger "vildt misledende"
Ifølge kreditbureauerne var mange af SIV'erne lige så sikre at investere i som danske, tyske eller amerikanske statsobligationer. Obligationer udstedt af SIV'erne fik nemlig med rund hånd topvurderingen "AAA" fra de tre store kreditbureauer.

I virkeligheden var endog rigtigt mange SIV'er imidlertid totalt uigennemskuelige selskaber, som investerede i stærkt risikable realkreditobligationer. Det har siden subprime-krisen eksploderede i sommeren 2007 givet banker, pensionskasser og andre investorer gigantiske tab.

I sagsanlæget skriver Calpers, som forvalter pensionsopsparingen for de offentligt ansatte i delstaten Californien, at SIV'erne som udgangspunkt var umulige at gennemskue, og at pensionskassen derfor investerede i tillid til de tårnhøje kreditvurderinger fra de tre kreditbureauer. Vurderinger, som bureauerne burde have indset var alvorligt misvisende.

Milliardtab på sikker investering
Calpers risikerer ifølge egne tal at miste mere end 1 milliard dollar, eller 5,3 milliarder kr., på sine SIV-investeringer.

Sagen handler om tre specifikke SIV'er, som Calpers investerede i tilbage i 2006, og som senere kollapsede, på trods af at kreditbureauerne påstod, at de var blandt de mest sikre investeringer, man overhovedet kunne foretage.

I hundredevis af obligationer fra de uigennemsigtige SIV'er fik AAA-kreditvurderingen, som ellers på det tidspunkt kun var tildelt syv amerikanske virksomheder og en selektiv skare af verdens økonomisk mest solide lande. Eksempelvis er Japan og Italien ikke engang kvalificeret til en AAA-vurdering.

Kreditbureauer i alvorlig interessekonflikt
Ifølge Calpers, og flere andre investorer, har kreditbureauerne et alvorligt og helt grundlæggende problem: Officielt er deres opgave upartisk at fortælle investorerne hvor stor risiko der er for at en udsteder af obligationer går konkurs, men det er en opgave som bliver kraftigt kompromitteret af kreditbureauernes forretningsmodel.

Det er nemlig ikke investorerne der betaler for kreditvurderingerne, men obligationsudstederne. Og specifikt i forhold til SIV'erne, der ikke er traditionelle virksomheder med ansatte og kontorer, men skuffeselskaber oprettet af banker og andre finansselskaber, var der en yderligere interessekonflikt.

Kreditbureauerne tog sig nemlig rigtigt godt betalt for at fortælle SIV'erne hvordan de kunne organiseres, så de fik den højst mulige kreditvurdering. Så Standard & Poor's og de andre kreditbureauer fik penge for at kreditvurdere SIV'ernes obligationer, men fik samtidig også penge for at rådgive SIV'erne om, hvordan de kunne få den højest mulige kreditvurdering af netop Standard & Poor's.

En gigantisk pengemaskine
Ifølge Calpers-sagsanlæget kunne et kreditbureau modtage op til 1 mio. dollar for at kreditvurdere en SIV. Hertil kom rådgiviningshonorar og prisen for at kreditvurdere de enkelte udstedte obligationer. Det betød alt i alt, at det kunne være langt mere profitabelt at hjælpe med at gøre investorer interesserede i de uigennemsigtige SIV'er end at investere i f.eks. traditionelle virksomheds- eller statsobligationer.

"Kreditbureauerne spillede ikke længere en passiv rolle, men hjalp arrangørerne med at strukturere deres forretninger så de kunne få den højst mulige kreditvurdering," skriver Calpers i sagsanlæget, ifølge Financial Times.

Calpers har endnu ikke oplyst, hvor stor erstatning, man kræver af kreditbureauerne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen