Berlingske Business

Oprydningen i Roskilde Bank trækker i langdrag

Oprydningen i Roskilde Bank trækker i langdrag - 1
Foto:

Her ét år efter, at Roskilde Bank kom i vanskeligheder, er der stadig ikke nogen, som er stillet til ansvar. Der kan være grundlag for også at retsforfølge den nye direktør, Søren Kaare-Andersen, men heller ikke det er der taget stilling til. Professor er forundret.

Aktionærerne tabte deres penge. Kunderne søgte nye banker, og Roskilde mistede sit finansielle flagskib. Alligevel har krakket i Roskilde Bank – ud over folkets dom – ikke haft nogen konsekvenser for ledelsen.

»Det er ufatteligt, at man her ét år efter ikke har gjort et ansvar gældende over for en eneste person i banken. Bestyrelsen fik endda lov til at blive siddende til at begynde med,« siger professor ved Handelshøjskolen i København, Finn Østrup. I dag er det præcis et år siden, at bestyrelsen i Roskilde Bank inviterede pressen til byen for at fortælle, at bankens problemer var vokset den over hovedet. Banken kunne ikke fortsætte uden at få en ny ejer.

Siden kom det frem, at Roskilde Bank havde kørt sig selv i sænk på udlån til et spekulativt ejendomsmarked, og at bestyrelsen med manufakturhandler Peter Müller i spidsen samt direktionen med Niels Valentin Hansen som administrerende direktør næppe kan have levet op til deres ansvar.

»Da Landmandsbanken gik ned i 1922, lykkedes det inden for to år at få sigtet og dømt ledelsen i både Landsretten og Højesteret, og der lå tilmed en stor rapport med en nøje gennemgang af, hvad der var foregået. Landsmandsbanken var trods alt en del større end Roskilde Bank. Det er en utrolig langsommelighed, der har præget hele denne affære,« siger Finn Østrup.

Uvildige advokater
Under oprydningen i Roskilde Bank konstaterede den nye bestyrelse, at der sandsynligvis er begået ulovligheder under den gamle ledelse. To uvildige advokater fra Kromann Reumert er derfor sat til at undersøge, hvad der er foregået.

»Jeg kan ikke sætte mig ind i, at der går lang tid. Jeg kan sætte mig ind i, at vi gør arbejdet ordentligt. Vi venter, at advokatundersøgelsen kommer lidt inde i august. Den vil vi nærlæse meget nøje og derefter tage stilling til, om der er sager, der bør køres,« siger bestyrelsesformand i Roskilde Bank, Henning Kruse-Pedersen.

Advokaterne har fået et halvt år til undersøgelsen, og den kommer til at dække perioden fra 2005 frem til september 2009. Dermed dækker den også perioden, hvor Søren Kaare-Andersen, som afløste Niels Valentin Hansen, var direktør for banken.

Menneskelig reaktion
»Efter Søren Kaare-Andersen tiltrådte i sommeren 2007, gav han indtryk af, at banken var vældig solid. Banken udstedte også obligationer under hans ledelse, hvor der stod i papirerne, at den var solid. Det var vel meget menneskeligt, for havde han gjort det modsatte, var banken død. I dag ved vi, at Søren Kaare-Andersen, allerede inden han tiltrådte, var til en samtale i Finanstilsynet, hvor han fik af vide, at der var noget galt,« siger Finn Østrup.

På kant med regler
Dermed har Søren Kaare-Andersen været på kant med de børsretlige regler, for banken har måske fået investorernes penge under falske forudsætninger.

»Det er et velkendt juridisk dilemma. På den ene side er børsretten, hvor ledelsen skal fortælle, hvad den ved, og på den anden side er der hensynet til banken. Hvis ledelsen fortæller, hvad den ved, så risikerer den at skabe panik og run på banken. Det må være op til domstolen at afgøre, hvad der er rigtigt, for der er intet klart svar,« siger Jesper Lau Hansen, der er juraprofessor ved Københavns Universitet.

Han vurderer umiddelbart, at de børsetiske regler vejer tungest, men siger så:

»Der kan være forhold, som gør, at hensynet til banken betyder mere. Det gælder for eksempel, hvis Søren Kaare-Andersen har fået oplyst, at der var problemer, men har været af den opfattelse, at det var problemer, som han kunne klare. Det taler også for hans sag, at Finanstilsynet ikke foretog sig noget over for banken,« siger Jesper Lau Hansen.

Aktionærer i aktion
Det er ikke kun den nye ledelse i banken, som overvejer sagsanlæg mod den tidligere. Aktionærerne i Roskilde Bank er også ved at samle sig i håb om at få placeret et ansvar.

»Jeg ser naturligvis helst, at sagen var afgjort i går, men nu skal vi først have fri proces, og så skal vi i gang med at løfte en tung bevisbyrde i en sag, hvor der er mange folk involverede. Det kommer til at tage tid,« siger Cheri Rasmusson, der er talsmand for de små aktionærer.

Niels Valentin Hansen ønsker ikke at kommentere det retslige efterspil i Roskilde Bank, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Kaare-Andersen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen