Berlingske Business

Oprør over bonuslån til bankfolk

Oprør over bonuslån til bankfolk - 1
De britiske finansansattes høje lønninger er atter kommet under beskydning. Foto:

Blot et år efter den store finanskrise vækker det harme, at omstridte million-bonusser til bankfolk igen ser ud til at blive normal praksis i den internationale finansverden.

LONDON: Bankfolk fra det internationale finanscentrum i London ser ud til igen at kunne trække den store jackpot med megalønninger og bonusser, når året er omme.

Det på trods af, at den britiske premierminister Gordon Brown har lovet offentligheden, at udbetalinger af kæmpe bonusbeløb er et endegyldigt kapitel, efter at milliarder af skattepund er skudt ind i nødlidende banker.

De britiske skatteydere har blandt andet skudt så mange penge i Royal Bank of Scotland, at de i dag ejer 70 procent af banken. Opstandelsen har derfor været massiv, efter at det er blevet afsløret, at banken har hyret to bankdirektører til eksorbitante millionbeløb.

Den ene er blevet headhuntet fra Merrill Lynch. Han får en årsløn på 60 mio. kroner for at skifte til Royal Bank of Scotland.

Bankernes bonusudbetalinger til deres ansatte kan derudover ved årets slutning runde 35 milliarder kroner, har tænketanken Centre for Economic and Business Research beregnet.

Samtidig er den britiske finansverdens vagthund nummer ét, Financial Services Authority (FSA), kommet under anklage for at slække på kravene til, hvornår banker og andre finansieringsselskaber kan udbetale bonus.

Godt nok vil der blive udformet nye retningslinjer, der gør, at bankerne skal redegøre for sine risici kontra sine lønningers størrelse.

Men samtidig har tilsynsmyndigheden FSA blødt op på, hvordan bonuspakker kan strikkes sammen. Og det vækker harme.

Værdiløse løfter
Finanspolitisk ordfører George Osborne fra den konservative opposition taler om, at FSA har efterladt løfterne fra premierministeren og andre »værdiløse«.

Og Mervyn King, der er chef i Bank of England, har sagt til News of The World:

»Toplederne tjener enorme summer, som er helt uden for almindelige menneskers fatteevne, for at udføre et job og til en løn, som er meget svær at retfærdiggøre.«

Barclays Bank var en af de, der formåede at undgå at få skudt offentlige skattekroner ind i banken. Barclays administrerende direktør John Varley har i år lovet, at bonusordningen i hans bank vil få et hovedeftersyn. Han har luftet muligheden for, at hans direktører i stedet for ét stort årligt bonusbeløb i stedet vil få en større belønning i aktier og mindre bonusbeløb spredt ud over flere år.

De bankansattes fagforening, The British Bankers Association, kæmper ikke overraskende for, at de attraktive lønninger og bonusser opretholdes. Fagforeningens chef Angela Knight frygter, at talenterne i finansverdenen vil forlade London, hvis lønnen ikke er attraktiv nok.

Finansminister Alistair Darling fra Labour ventes at tage spørgsmålet op på G20-topmødet i Pittsburgh i USA i næste måned for at forsøge at få en international aftale om bonusordninger.

I USA har de store bonusser også skabt vrede blandt menigmand og politikere. Til trods for sidste års massive krise udbetalte amerikanske banker som Citigroup Inc, Merrill Lynch & Co og syv andre amerikanske banker 172 mia. kroner i bonus til deres ansatte i 2009.

650 topchefer modtog tilsammen næsten 19 milliarder kroner. For hver chef var der med tale om et gennemsnit på 29 mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen