Berlingske Business

Oprør mod salg af Alka ulmer: Dybt beklageligt man vil »sælge ud for ussel mammon«

Alka
PR-logo.

En af Alkas centrale samarbejdspartnere er højst utilfreds med, at forsikringsselskabet angiveligt er til salg.

Forbundet for blikkenslagere og VVS-montører er for alvor begyndt at røre på sig i protest mod et salg af Alka Forsikring.

Formand for Blik- og Rørarbejderforbundet, Max Meyer, kritiserer således i skarpe vendinger fredag, at det traditionsrige forsikringsselskab kan være tæt på at blive solgt i en handel til omkring fire milliarder kroner.

»Det er med stor undren, at vi som aktionær og samarbejdspartner skal informeres via medierne om et salg af fagbevægelsens forsikringsselskab Alka. Det er med mindst lige så stor betænkelighed, at et salg ses gennemført,« udtaler Max Meyer i en pressemeddelelse.

1

Dagbladet Børsen erfarede onsdag, at ejerne bag Alka Forsikring, der bl.a. tæller en række fagforeninger, i øjeblikket arbejder på at sælge selskabet. Ifølge Berlingskes oplysninger er der indkaldt til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde i LO nu på søndag.

Flere selskaber er angiveligt interesserede i at overtage ejerskabet - blandt andre de danske selskaber Topdanmark, Alm. Brand og Tryg, og britiske Codan og norske Gjensidige.

Den store interesse skyldes, at Alka er en sand lækkerbisken at få fingrene i. Sidste år landede forsikringsselskabet et overskud på 235 millioner kroner efter skat, mens overskuddet lød på 344 millioner kroner året før.

Skulle et salg blive en realitet, vil det dog være dybt kritisabelt, mener Blik- og Rørarbejderforbundet.

»Trygheden til arbejderen og de svageste er blevet så stor en succes, at det har udviklet sig til et guldæg for dansk fagbevægelse. Dermed er fristelsen for en kortsigtet gevinst åbenbart blevet for stor for flertallet af aktionærer, som nu er klar til at sælge ud for ussel mammon,« siger Max Meyer.

Fagbevægelsen påpeger, at Alka er stiftet i 1944 for at sikre billige forsikringer til fagbevægelsens medlemmer samt understøtte fagbevægelsens værdier. Hele det værdigrundlag ser ud til at være tilsidesat under processen ved et eventuelt salg, mener fagbevægelsen.

Alka Forsikring præsenteres som ny sponsor for Superligaen

»Det strider også mod den solidaritet med arbejderen og de svageste i samfundet, som i generationer har været kendetegnende for dansk fagbevægelse,« siger Max Meyer og fortsætter:

»Vi finder det dybt beklageligt at sælge et selskab, som fagbevægelsen gennem generationer har opbygget og investeret både økonomiske og menneskelige ressourcer i.«

Kim Simonsen, der er formand for bestyrelsen i Alka Forsikring, afviser at kommentere på kritikken og det mulige salg.

»Jeg har ingen kommentarer, med undtagelse af at det er helt afgørende, at en fagbevægelse kan tilbyde sine medlemmer eksklusive og attraktive forsikringer. Det kan vi i dag, og det er jeg sikker på, at vi kan i morgen,« skriver Kim Simonsen i en mail til Berlingske.

Hvis Alka Forsikring overtages af et børsnoteret forsikringsselskab, vil en række fagforbund ikke længere føle sig i samme værdifællesskab med de nye ejere, påpeger forbundsformand Max Meyer.

Han finder samtidig tidspunktet for at indlede et salg »besynderligt«.

»Det seneste år er der udarbejdet en række nye strategier for selskabet og derfor er forundringen kun endnu større, hvis et eventuelt salg indledes uden nogen form for involvering af alle aktionærer,« siger Max Meyer.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen