Berlingske Business

Omsonst at klage over banken

Omsonst at klage over banken - 1
Foto:

Dårlig rådgivning i banken udløser sjældent erstatning til kunden, fordi loven ikke virker efter hensigten. Politikerne overvejer nye regler på området.

Finanskrisen har fordoblet antallet af danskere, der klager over rådgivningen i deres bank, men de får stort set aldrig en krone ud af anstrengelserne.

Kunderne kan udmærket have ret i deres klage. Alligevel slipper bankerne for at udbetale erstatning i ni ud af ti sager i Pengeinstitutankenævnet. Det skyldes, at lovgivningen tilgodeser bankerne, hvilket ifølge to juraprofessorer er yderst problematisk.

»Når banken ikke efterlever reglerne, kan den enkelte kunde kun henholde sig til den almindelige erstatningsret og den almindelige aftaleret, og så kan det være svært at få ret ved Pengeinstitutankenævnet. Det er derfor, der er så mange kunder, som taber deres sager om rådgivning i ankenævnet. Det er et politisk valg,« siger Nina Legind.

Heller ikke i Finanstilsynet, der sørger for, at det danske bankvæsen overholder loven, er der megen hjælp at hente:

»Der står flere gode ting i »god-skik«-reglerne, men kunderne kan ikke bruge det til noget, når det kommer til stykket,« siger Lennart Lynge Andersen.

Kan få påbud

Han henviser til, at Finanstilsynet kan give banken et påbud eller en bøde i henhold til reglerne om god skik, hvis en bank yder dårlig rådgivning, men tilsynet går ikke ind i enkeltsager. Straffen udløser derfor ingen erstatning til kunden.

De to professorer efterlyser en egentlig rådgiverlov og foreslår, at hele området flyttes væk fra Finans-tilsynet og tilbage til Forbrugerombudsmanden, hvor det lå for otte år siden.

På Christiansborg overvejer politikerne gerne nye regler på området: »Hvis vi har forbrugerbeskyttelsesregler, som ikke virker i praksis, så er jeg åben for, at vi kigger på, hvordan det kan blive bedre,« siger Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen.

Hos Socialdemokraterne går erhvervsordfører Orla Hav skridtet videre. Han bakker op om professorernes tanke om at flytte hele området tilbage til Forbrugerombudsmanden og ser også gerne en særlig rådgiverlov.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K).

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen