Berlingske Business

Nyvalgt formand er inhabil i central opgave

19INDTryghedsgruppens-repra.jpg
Peter Gæmelke er både formand for Foreningen NLP og medlem af bestyrelsen i TryghedsGruppen, og det gør ham inhabil i en række sager. Foto: Martin Sylvest

Den nystiftede Foreningen NLP skal købe administration af søsterselskabet TryghedsGruppen, men to personer, herunder NLP-formand Peter Gæmelke, sidder med i begge bestyrelser og er derfor inhabil i sagen.

En af de første beslutninger, der skal træffes i bestyrelsen i den nystiftede forening Foreningen NLP, kommer til at ske med formanden og et andet bestyrelsesmedlem uden for døren. Det skyldes, at de er inhabile i sagen.

Foreningen NLP er for ganske nylig blevet stiftet, efter at den rige Tryg-ejer, selskabet TryghedsGruppen, blev opsplittet. 32 mia. kr. blev stående i TryghedsGruppen, hvor alle Tryg-kunder i Danmark er medlemmer, mens otte mia. kr. blev overført til den nye forening, hvor Nordea Liv & Pensions omkring 300.000 kunder nu er medlemmer.

q

Da Foreningen NLP endnu ikke har sit eget sekretariat, skal foreningen i det første år købe administration hos TryghedsGruppen. Og det er ved indgåelse af den administrationsaftale, at NLP-formanden Peter Gæmelke og et andet bestyrelsesmedlem, advokat Anders Hjulmand, er inhabile. Det skyldes, at de to også sidder i bestyrelsen i TryghedsGruppen.

»De er inhabile, og det er potentielt en krudttønde. Man løser det ved, at når de ydelser skal prissættes og i øvrigt drøftes på bestyrelsesmøder, så går de uden for døren. Og det skal de sørge for at få skrevet i referatet,« siger Anders Drejer, professor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.

Jørgen Huno Rasmussen, formand for Tryghedsgruppen

Formand Peter Gæmelke erkender inhabiliteten i spørgsmålet om administrationsaftalen.

»Der kan være et habilitetsproblem, når den aftale skal indgås, men det klarer vi ved, at vi går uden for døren, og så kan de fire andre bestemme det. Vi vil ikke risikere, at nogen klandrer os for, at vi ikke er habile,« siger han.

Udover at indgå administrationsaftalen bliver det bestyrelsens opgave at gøre klar til valget til februar, hvor de 300.000 Nordea Liv & Pension-kunder skal vælge 50 personer fra medlemskredsen ind som nyt repræsentantskab i Foreningen NLP. Dette repræsentantskab udgør herefter den øverste myndighed i foreningen og skal beslutte, hvordan milliardformuen forvaltes.

Se mere om opdelingen af Tryg-milliarderne her:

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen