Berlingske Business

Nyrup nr. fem på finans-hitliste

Nyrup nr. fem på finans-hitliste - 1
»De tror, jeg er gået på pension og lad dem bare blive i den vildfarelse. Men jeg vil gerne sige til kapitalfondene, at rygterne om min forestående passivitet er stærkt overdrevne,« siger en kampklar Poul Nyrup Rasmussen. Foto:

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens korstog mod kapitalfondene har gjort ham til den femtemest indflydelsesrige europæer i finansverdenen.

»Den unævnelige«. Sådan er Poul Nyrup Rasmussen kendt i kapitalfondenes verden. Den tidligere danske statsminister er med sit årelange korstog mod kapitalfondenes magt i EU blevet en berygtet og foragtet modtander blandt fondene.

Oftest hvisker kapitalfondene i krogene, at den tidligere statsminister er til grin, har udspillet sin rolle og ingen indflydelse har længere. Derfor er smilene med garanti stivnet flere steder, da Financial News offentliggjorde sin årlige liste over de 100 mest indflydelsesrige personer på de europæiske finansielle markeder.

På listen indtager Nyrup en femteplads kun overgået af tre bankfolk samt Alan Howard fra hedgefonden Brevan Howard.

»Det kan godt være, at Nyrup er finansverdenens bømand og skræmmebillede, men han har lige nu et fantastisk politisk momentum i forlængelse af finanskrisen,« påpeger Financial News i beskrivelsen af Nyrup.

Nyrup har fra sin platform som medlem af Europa-Parlamentet og som formand for de europæiske socialdemokrater gjort kampen mod pengemagten til en mærkesag. Lige nu har Nyrup slået sig sammen med amerikanske demokrater, som også arbejder for mere regulering af finansmarkederne – og i særdeleshed mere kontrol og regulering af kapitalfonde og hedgefonde. Sammen med amerikanerne blæser Nyrup endnu engang til offensiv i den kamp, som for alvor blev skudt igang sidste år, da Nyrup fik et lovudspil om kapitalfondene vedtaget i Europa-Parlamentet.

»Et udspil fra Poul Nyrup, som foreslog nye regler, mere gennemsigtighed og større troværdighed i den finansielle verden, blev vedtaget af Europa-Parlamentet i september. Han fortsætter med at kritisere EU-Kommissionens reaktion på den økonomiske krise, og han har opfordret til handling på alt fra hvor hårdt man kan spekulere for lånte penge til skattely,« lyder begrundelsen fra Financial News for femtepladsen på hitlisten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen