Berlingske Business
17:07Genmab blev den store taber i dag igen

Nykredits milliardindtjening sætter rekord

Nykredit
Nykredit kan tirsdag præsentere regnskab for årets første tre måneder. Foto:

Den tidligere så udskældte realkreditkæmpe Nykredit kom gennem årets første tre måneder med en enorm fremgang i resultatet. Fremgangen skyder Nykredit op i rekordhøjder med en milliardstor indtjening i første kvartal.

Nykredit kan tirsdag præsentere et kvartalsregnskab, der viser en stærk fremgang i årets første tre måneder og lander realkreditkæmpens bedste resultat nogensinde.

Bundlinjen før skat skyder således op på tre mia. kroner mod 895 mio. kroner i samme periode sidste år.

»Med regnskabet for 1. kvartal 2017 fortsætter Nykredit den fremgang i kerneforretningen, der i 2016 gav koncernen sit hidtil bedste resultat. Det er tilfredsstillende og afspejler en sund forretning i en sund dansk økonomi,« lyder det fra topchef Michael Rasmussen i regnskabet.

08BUSrasmussen1-160302.jpg

Banken leverer også

Indtægterne fra kerneforretningen stiger med 619 mio. kroner til 3,34 mia. kroner, mens driftsomkostninger kun stiger med 21 mio. kroner til 1,18 mia. kroner og nedskrivninger på udlån er nærmest ikke-eksisterende. Det betyder, at resultatet fra kerneforretningen stiger med 610 mio. kroner til 2,19 mia. kroner. Før skat lyder bundlinjen på 2,35 mia. kroner.

Fremgangen i Nykredits resultater betyder, at koncernen i de første tre måneder af 2017 har forrentet sin egenkapital med 13,5 pct., hvilket er markant bedre end det mål, som Michael Rasmussen har sat for koncernen.

Det er især regnskabsposten »forretningsmæssigt udgåede derivattyper«, der har gjort en forskel i forhold til sidste år. Her lød den på minus 741 mio. kroner mod et plus på 337 mio. kroner i dette års første kvartal.

Forretningsmæssigt er det både bankforretningen i Nykredit Bank og Totalkredit-forretningen, der bidrager til væksten.

»Både i Nykredit Bank og Totalkredit fortsætter kundetilgangen og den organiske vækst. I Nykredit Bank vokser antallet af boligejere, erhvervskunder og Private Banking-kunder, der samler hele deres økonomi i banken. På et år er indlånet i banken steget 14 procent, udlånet 15 procent og formuen under forvaltning 17 procent. Det vidner om bankens store potentiale. I Totalkredit låner vi fortsat ud til flere og flere danske boligejere. Siden regnskabets afslutning har udlånet rundet en historisk milepæl på 600 mia. kroner,« siger Michael Rasmussen.

Resultatet af kerneforretningen i Nykredit Bank er således steget fra 286 mio. kroner i første kvartal af 2016 til 833 mio. kroner i første kvartal af 2017. I Totalkredit steg resultatet i kerneforretningen med 32 procent i årets første tre måneder, fra 505 mio. kroner til 665 mio. kroner. For Totalkredits vedkommende steg bidragsindtægterne med 272 mio. kroner til 1,43 mia. kroner, hvilket ifølge Nykredit skal ses i lyset af »bidragsjusteringen pr. 1. juli 2016 og en stigende udlånsbestand«.

Hæver forventningerne

Fremgangen betyder også, at Nykredit hæver forventningerne til 2017. I forbindelse med februar måneds offentliggørelse af 2016-årsregnskabet meddelte Nykredit, at selskabet i 2017 ventede at levere et resultat af kerneforretningen på niveau med 2016. Den forventning hæves nu.

Nykredit

»På baggrund af udviklingen i forretningsindtægter i 1. kvartal 2017 og som følge af, at nedskrivninger nu ventes at ligge på et lavere niveau end forventet, er det ledelsens opfattelse, at resultat af kerneforretningen for 2017 vil vise en fremgang i forhold til 2016,« skriver selskabet.

Nykredit Realkredit-koncernens egenkapital udgjorde 73,3 mia. kroner ved udgangen af marts måned og er dermed steget med 2,3 mia. kroner siden årsskiftet. Selskabet fastholder i regnskabet planerne om en børsnotering.

Selv samme børsnotering var ifølge ledelsen nødvendig for at kunne modstå de kommende og strengere Basel IV-reguleringskrav til kapital, ligesom man fandt det nødvendigt at hæve bidragssatserne for Totalkredit-kunderne. Sidstnævnte medførte et ramaskrig og førte selskabet ud i en veritabel krise. Men markedsandelen har ifølge regnskabet været konstant de seneste tre måneder.

Aaa

»Koncernens markedsandel af bestanden af realkreditudlån til ejerboliger udgjorde 42,3 procent, uændret i forhold til ultimo 2016, eksklusive lån formidlet af pengeinstitutter, der ikke længere er en del af Totalkredit-samarbejdet,« skriver koncernen.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen