Berlingske Business
17:57Tak for i dag

Nykredits børs-argumentation skydes i sænk af Standard & Poor’s

Et af verdens største ratingbureauer og Danmarks erhvervsminister gennemhuller nu Nykredits argumentation for, at det er nødvendigt at gå på børsen.

Et af verdens største ratingbureauer og Danmarks erhvervsminister gennemhuller nu Nykredits argumentation for, at det er nødvendigt at gå på børsen. Det skriver Finans.

Kommende kapitalkrav fra den såkaldte Basel-komité betyder, at Nykredit forventer at komme til at mangle ca. 15 mia. kr. på kistebunden. Det beløb fastslår Nykredit, at koncernen ikke kan nå at tjene selv, fordi den skal leve op til reglerne i løbet af kort tid, selv om de indføres løbende over flere år. Derfor er en børsnotering ifølge Nykredits koncernledelse nødvendig.

»Markedets forventninger bevæger sig allerede, når nye krav er vedtaget, så overgangsperioder de facto ikke har den store betydning. Nye regler indarbejdes også ofte hurtigt i myndighedernes stresstests og i ratingbureauernes analyser og bliver derfor de facto bindende, før indfasningen er færdig,« argumenterede Nykredit i et notat den 20. december sidste år.

Men argumentet holder ikke vand, hvis man spørger et af verdens største ratingbureauer, Standard & Poors.

»Lad os sige, at nye regler træder i kraft i 2021, men at der er en indfasningsperiode. Hvis en bank ikke i øjeblikket opfylder 2021-kravene, men arbejder på at indfase dem efter retningslinjerne, så får det ikke nogen negativ indflydelse på ratings,« skriver Olivia Fleischmann, kreditanalytiker i Standard & Poors i en e-mail til Finans.
Erhvervsministeriet afviser også Nykredits udlægning.

»Danske myndigheder anvender ikke standarder fra Basel-Komitéen over for kreditinstitutter, der ikke er gennemført i dansk lovgivning. Regeringen har ingen planer om at indarbejde de nye krav hurtigere, end EU-regulering måtte tilsige,« skriver Brian Mikkelsen i svar til Folketingets Erhvervsudvalg.

I sit seneste udspil skrev Basel-komitéen, at de nye krav skal indfases løbende fra 2021 til 2025. Det giver Nykredit rigeligt tid til at tjene pengene selv, hvis koncernen også har indfasningsperioden at løbe på.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen