Berlingske Business

Nykredit sætter en milliard kroner af til renteswaps

billede michael ras
Overskrift
Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit Foto:
 

Indtjeningen er steget i første kvartal 2015 i finanskoncernen Nykredit, men en milliardstor hensættelse på renteswaps betyder, at bundlinjen ender på niveau med samme periode sidste år.

Der er stor fremgang i kerneforretningen i finanskoncernen Nykredit, der blandt andet omfatter landets største realkreditforening. Det viser koncernens regnskab for første kvartal 2015, der dog også afslører, at Nykredit stadig kæmper voldsomt med renteswaps.

Basisindtægterne i første kvartal i år er steget med 20 pct. til 3.290 mio. kr. i forhold til første kvartal 2014, og omkostningsprocenten er i samme periode reduceret til 37,2 fra 46,4 i første kvartal 2014. Derudover er nedskrivningerne på udlån faldet med 36 pct. til 329 mio. kr.

Samlet betyder det, at resultatet før skat og eksklusiv værdireguleringer af renteswaps og beholdningsindtjening stiger med 740 mio. kr. fra 759 mio. kr. i første kvartal 2014 til 1.499 mio. kr. i første kvartal 2015.

20BUSAndelsforeningen-AB-Du.jpg

»Vi har øget indtægterne, sænket omkostningerne og dermed forbedret resultatet af kerneforretningen med 740 mio. kr. sammenlignet med samme periode sidste år. Jeg konstaterer derfor med tilfredshed, at vi fortsætter bevægelsen mod et mere kundeorienteret, effektivt og rentabelt Nykredit,« siger Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit.

06BUSNykredit.jpg

Det er dog værd at bemærke, at det er eksklusiv værdireguleringer af renteswaps, for dette punkt er en betydelig post i Nykredits regnskab. Nykredit har lavet mange renteswap-aftaler med kunderne - særligt andelsboligforeninger og landmænd - og eftersom renten er faldet, er gælden på disse renteswap-aftaler steget.

Pix-nykreditbygning

Det giver en øget risiko for tab i Nykredit, og derfor har koncernen hensat 1.061 mio. kr. på renteswaps mod 230 mio. kr. i første kvartal 2014.

Det medfører, at Nykredits resultat før skat ender på 883 mio. kr. mod 878 mio. kr. i første kvartal 2014.

»Trods forbedringer i kerneforretningen lander det samlede resultat før skat på niveau med samme periode sidste år. Det skyldes negative regnskabsmæssige værdireguleringer på renteswaps, der er et resultat af det faldende renteniveau, som vi så over hele Europa i første kvartal,« siger Michael Rasmussen.

Pics-Nykredit

Også bundlinjen ligger dermed på niveau med sidste år. Bundlinjen viser et overskud på 686 mio. kr. i første kvartal 2015 mod 678 mio. kr. i samme periode sidste år.

Nykredits ledelse fastholder forventningen til en basisindtjening efter nedskrivninger, men eksklusiv værdireguleringer af renteswaps i hele 2015 i niveauet 3,8 mia. kr. til 4,3 mia. kr. I den forbindelse bemærker ledelsen, at udviklingen på rentemarkedet og nedskrivninger på udlån fortsat må vurderes med nogen usikkerhed.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen