Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Nykredit orienterede ministerium om børsplaner på forhånd

29BUSNykredit-direktoer-m#2.jpg
Nykredits offentliggørelse af planerne om børs­notering samt forhøjelse af boligejernes bidragssatser fik i februar og marts utilfredse Nykredit-kunder på barrikaderne. Her bliver Nykredits topchef Michael Rasmussen på et kundemøde konfronteret med utilfredsheden. Foto: Henning Bagger

Allerede i midten af januar blev Erhvervs- og Vækstministeriet orienteret om realkreditkæmpen Nykredits omstridte børsplaner. Et hidtil fortroligt dokument afslører nye detaljer om processen.

Det kom ikke som den store overraskelse for erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), da Nykredit 4. februar annoncerede den kommende børsnotering, der siden skabte en regulær kundestorm mod realkreditkæmpen.

Erhvervs- og Vækstministeriet blev nemlig allerede orienteret om børsplanerne »medio januar«, fremgår det af en aktindsigt, som Berlingske har fået i korrespondance mellem ministeriet og Nykredit.

Orienteringen skete i form af et fortroligt notat til bestyrelsen i Nykredit Holding dateret 30. december 2015, som blev sendt til ministeriet i midten af januar.

Store dele af notatet er overstreget efter krav fra Nykredit, inden det er blevet udleveret til Berlingske, men en række nye oplysninger bringer lys over forløbet frem til 4. februar, hvor Nykredit på et hasteindkaldt pressemøde orienterede offentligheden om planerne om at gå på børsen.

Nykredit frygtede et læk

Det var ved samme lejlighed, at Nykredit oplyste, at bidragssatserne, som er løbende gebyrer på boliglån, kommer til at stige markant, hvilket i løbet af februar og marts fik tusindvis af vrede Nykredit-kunder på barrikaderne. Det fremgår ikke af aktindsigten, hvem der blev orienteret om børsplanerne i ministeriet, men ifølge Berlingskes oplysninger skyldtes orienteringen, at Nykredit på dette tidspunkt i midten af januar var bekymret for et læk af børsplanerne.

Nykredits topchef Michael Rasmussen har da heller ikke lagt skjul på, at børsplanerne blev fremskyndet, når han har forsvaret Nykredits problemer med at forklare nødvendigheden af børsnoteringen og de markante prisforhøjelser:

»Det var en nødvendig beslutning, og jeg ville gøre det igen. Men jeg ville have ønsket, at vi kunne have gjort det lidt bedre med at forklare, hvorfor det her var nødvendigt. Det er ingen hemmelighed, at vi gerne ville have haft mere tid til at forberede planerne, men rygterne begyndte at svirre i det finansielle miljø i London og blandt danske journalis­ter. Derfor så vi ingen anden udvej end at offentliggøre planerne 4. februar,« sagde han således til Berlingske 20. marts.

Nordeas topledelse er lodret uenige om bidragssatser

Forberedelse til børsnotering

Det fremgår netop af orienteringen fra 30. december, at den oprindelige plan først skulle munde i en offentliggørelse af børsplanerne halvanden måned senere, nemlig den 17. marts.

»En fortsat opbakning fra repræsentantskabet efter møderne i januar og februar 2016 kan således bane vej for en formel beslutning på det ordinære repræsentantskabsmøde 16. marts. Udmelding om børsnotering af Nykredit vil skulle ske umiddelbart herefter, forventligt den 17. marts 2016,« står der i notatet, som er stilet til bestyrelsen i Nykredit Holding fra koncerndirektionen.

Notatet er udarbejdet som et såkaldt statusnotat til brug for et bestyrelsesmøde i Nykredit 6. januar 2016 under overskriften »Strategisk og kapitalmæssig fleksibilitet« og skal give bestyrelsesmedlemmerne en status på det »børsforberende arbejde«.

MR

I notatet gennemgår Nykredit den kommende regulering, som ifølge realkreditselskabet har gjort børsnotering og prisforhøjelser uundgåelige. Samtidigt skitseres i notatet det opgør med strukturen i Nykredit, som betyder et farvel til Danmarks sidste medlemsejede realkreditselskab, når børs­noteringen er en realitet. Det sker under overskriften »Status for Foreningen Nykredit«:

»Som tidligere drøftet i bestyrelsen står Nykredit over for strukturelle ændringer i den eksisterende governance-struktur som følge af en eventuel børsnotering. Der vil i perioden frem mod offentliggørelse være behov for, at bestyrelsen tager stilling til de grundlæggende governance-forhold og planlægger overgangen hertil,« står der blandt andet i offentlige passager af notatet.

michael

Nykredit mener, at det var helt naturligt at orientere ministeriet om den forestående børsnotering med henvisning til, at Nykredit som Danmarks største boligudlåner er et såkaldt systemisk institut. Altså en finansiel virksomhed som er så stor, at den er afgørende for den finansielle stabilitet i Danmark:

»Nykredit er et systemisk vigtigt institut. Derfor orienterede man naturligvis ministeriet om overvejelserne om at børsnotere Nykredit forud for, at man annoncerede planerne i offentligheden 4. februar. Alt andet ville have været usædvanligt,« siger pressechef i Nykredit, Jens Theil, i en skriftlig kommentar.

Erhvervs- og Vækstministeriet oplyser ligeledes i en skriftlig kommentar:

»Nykredit er et vigtigt finansielt systemisk institut, der er af stor betydning for den finansielle stabilitet i Danmark, og systemiske institutter er derfor omfattet af særlige regler. Derfor er det naturligt, at Nykredit orienterede om sine planer om en mulig børsnotering, sådan som andre systemiske institutter også tidligere har orienteret forud for væsentlige ændringer i deres forretning.«

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen