Berlingske Business
17:42

Nykredit-oprører efter exit: »Jeg kan love dig for, at jeg fortsætter kampen«

Nykredit
Onsdag d. 9 marts 2016 afholdtes det sidste og afgørende repræsentantskabsvalg i Nykredit ved Comwell i Roskilde. Utilfredse kunder er mødt op foran Comwell. Foto:

Tre centrale bestyrelsesmedlemmer har trukket sig fra den Nykredit-kritiske forening Fair Bidragssats. Men kampen for billigere boliglån er langtfra slut, siger medstifter af foreningen.

Selvom flere bestyrelsesmedlemmer er forsvundet fra den Nykredit-kritiske forening Fair Bidragssats, fortsætter kampen mod realkreditkæmpens kommende prisstigninger på boliglån.

Sådan lyder det fra Fair Bidragssats' ene medstifter og kasserer Anders Sandbjerg Larsen, der onsdag morgen har meddelt, at han og foreningens formand Hardy Bjærge samt kommunikationsansvarlig Caroline Freltoft har valgt at trække sig, da de efter intern splittelse ikke længere kan stå inde for foreningens virke.

»Det er selvfølgelig dybt ærgerligt, at vi ikke længere er en del af bestyrelsen. Men jeg kan love dig for, at jeg fortsætter kampen mod Nykredit. Hardy Bjærge vil fortsat tæske land og rige rundt, og han kører lige nu en sag mod Nykredit sammen med sin egen advokat for egen regning. Og jeg skal nok blive ved med at finde de små ting, som jeg kan finde i Nykredits system. Lur mig om vi ikke finder ud af et eller andet nyt. Om det bliver i form af en forening, eller om vi starter et fællesarbejde op, må vi så finde ud af,« siger Anders Sandbjerg Larsen.

nykredit

Han håber desuden på at blive valgt ind i Nykredit 104 mand store repræsentantskab, når der næste gang afholdes valg i 2018.

»Jeg har lovet Jens Vesterbæk og Bo Christensen fra Consum (en forening der kæmper for bedre medlemsdemokrati i Foreningen Nykredit, red.), at jeg stiller op til Nykredits repræsentantskabsvalg, når der skal stemmes i min kreds i Vestjylland. Det bliver forhåbentligt en af vejene til mere indflydelse,« siger Anders Sandbjerg Larsen.

Seriøse samarbejdsproblemer

Til trods for at tre medlemmer onsdag har forladt Fair Bidragssats' bestyrelse, fortsætter foreningen med Flemming Trap som ny formand. Derudover fortsætter Chresten Ibsen i bestyrelsen, som har været med til at stifte foreningen sammen med Anders Sandbjerg Larsen.

Foreningen Fair Bidragssats har på få måneder formået at skaffe 4.500 Facebook-følgere og 2.300 betalende medlemmer. Allerede siden stiftelsen har der dog været »nogle seriøse samarbejdsproblemer« i bestyrelsen, forklarer Anders Sandbjerg Larsen

»Jeg har ikke lagt skjult på, at når der kom et vist antal betalende, fuldgyldige medlemmer, så var det på sin plads at afholde en ekstraordinær generalforsamling. På den måde ville de fuldgyldige medlemmer kunne få lov til at vælge den bestyrelse, som de syntes, var den optimale. Det har vi desværre ikke kunnet finde flertal for, og derfor så jeg ingen anden udvej,« siger han.

nykredit

Hvordan ser du fremtiden for den forening, du selv har været med til at stifte?
»Hvis der ikke kommer en ekstraordinær generalforsamling inden længe, har foreningen ingen fremtid. Det har jeg også tilkendegivet over for foreningens nye formand, Flemming Trap, at hvis ikke vi kunne finde et fælles fodslag, kunne det gå hen og blive foreningens død,« siger Anders Sandbjerg Larsen.

Mener du, at kampen er tabt mod Nykredit?
»Kampen er absolut ikke tabt. Der er mange andre bolde at spille med. Nykredit undervurderer, at vi sådan set har holdt på kundeflugten, og den giver vi mere eller mindre fri nu. Nykredit vil naturligvis ikke kunne mærke det med det samme, men når folk skal refinansiere deres lån om to til tre år, kommer Nykredit virkelig til at mærke det på bundlinjen,« siger han.

Jeg ville gøre det igen - 1

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen