Berlingske Business

Nykredit: Låntager kommer til at betale for sikkerhedsnet

Nykredit_søren holm
Foto:

Med regeringens nye lovforslag fjernes danske boligejeres risiko for voldsomme rentestigninger på kort sigt, og det skal der betales for. Men det bliver billigt, forudser Nykredit.

Danske boligejere med rentetilpasningslån kommer til at betale for regeringens planlagte sikkerhedsnet, men det bliver billigt. Det vurderer Nykredit, landets største realkreditudbyder.

Sikkerhedsnettet skal fjerne den refinansieringsrisiko, som har skræmt især de internationale kreditvurderingsbureauer som Moody's og S&P, der har presset på for at mindske udbredelsen af især de populære F1-lån.

sass

"Vi synes, at forslaget er rigtig godt. Det er en god løsning, og vi er enige i, at det her er en måde at sikre realkredit på fremadrettet. Man får jo fjernet refinansieringsrisikoen, og vi vurderer, at prisen for det vil være under fem basispunkter (0,05 pct., red.). Så det er en relativ billig måde at fjerne den store, men selvfølgelig meget lidt sandsynlige refinansieringsrisiko, der var," siger Søren Holm, koncerndirektør i Nykredit.

Investorer vil kræve betaling for øget risiko

Regeringens lovforslag om at sætte et loft over, hvor meget rentetilpasningslånene kan stige i rente, vil betyde, at obligationsinvestorerne får en øget risiko, og det vil de kræve en merbetaling for.

Sikkerhedsnettet er nemlig strikket sådan sammen, at stiger renten med mere end fem procentpoint, vil obligationerne blive omdannet til lange, konverterbare obligationer til en rente på den eksisterende kupon plus de fem procentpoint.

Lars Rohde

Eksempel: Hvis du har et F1-lån i dag med en rente på 0,5 pct., og renten er steget til 7 pct. ved din refinansiering af lånet, får du i stedet et fastforrentet lån på 5,5 pct. (den eksisterende rente plus loftet på de fem procentpoint).

Det er en god løsning, mener Nykredit, da det kun vil gælde fremover, og at investorerne derfor på forhånd kender til sin risiko og dermed kan prisfastsætte den.

"Det er lavet på en måde, så det ikke påvirker eksisterende obligationsejere, men kun nye obligationskøbere, så der er ikke nogen, der kan sige, at de er blevet snydt for noget. Og alle - både låntager, realkreditten og samfundet - får en bedre løsning," siger Søren Holm.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen