Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Nykredit-kunder slipper for stort skattesmæk af omstridt lokkemad

MR
Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit. Foto:

Skatterådet har tirsdag afgjort, at Nykredits KundeKroner-model ikke er skattepligtig indkomst. Kunderne undgår dog ikke at betale skat.

Nykredits kunder slipper med en lempelig beskatning, når Nykredit indfører sin lokkemad til kunderne.

Det står klart, efter at Skatterådet tirsdag har truffet afgørelse om Nykredits omstridte Kundekroner-model efter flere måneders stormvejr. Afgørelsen glæder ikke overraskende Nykredits koncernchef i Nykredit, Michael Rasmussen.

»Vi ser nu frem til at kunne arbejde videre med Kundekroner, der som forventet kan gennemføres på den bedst mulige måde for vores kunder. Kundekroner bliver en stærk fordelsmodel, som kommer vores kunder til gode, fordi de bliver kunder i en unik, foreningskontrolleret børsnoteret virksomhed,« siger han i en pressemeddelelse.

Kunder skal stadig betale skat

Skatterådets afgørelse betyder, at op mod en halv million danskere kan ånde lettet op, fordi de ikke bliver kapitalindkomstbeskattet. Nykredits kunder slipper dog ikke for at betale skat, pointerer Henning Boye, der er skatteekspert hos revisionsfirmaet BDO.

»Nykredit fremhæver, at deres kunderabatter ikke er indkomstskattepligtige for kunderne. De fleste kunder vil forståeligt nok opfatte meddelelsen derhen, at kundekronerne er skattefri, men det er de jo ingenlunde. Nykredit har blot valgt at vinkle den positive side af nyheden til det yderste. Realiteten er, at kundekronerne er skattepligtige som kapitalindkomst, idet de modregnes i de fradragsberettige bidrag,« siger Henning Boye.

Hvis en kunde eksempelvis betaler 1.000 kroner ekstra i bidragssats i 2016, udløser det i runde tal et skattefradrag på 330 kroner, i takt med at fradraget udgør cirka 33 procent. Prisstigningen lyder dermed på 670 kroner efter skat.

Året efter giver Nykredit en rabat på 1.000 kroner til kunden før skat. Rabatten på 1.000 kroner skal herefter beskattes, idet rabatten ifølge Skatterådets afgørelse skal betragtes som kapitalindkomst.

»På den måde opdager kunderne ikke, at de betaler skat,« siger Torben Bagge, partner og skatteekspert hos Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.

11BUSNykredit-direktoer-202.jpg

1.000 kroner pr. lånt million

Nykredits plan om at udbetale Kundekroner har været helt central, siden Nykredit i februar offentliggjorde planen om at søge en børsnotering og samtidig annoncerede en forhøjelse af bidragssatserne på privatlån, der i dag udstedes via Totalkredit.

I forbindelse med børsnoteringen skal kunderne og ejerne i Foreningen Nykredit sælge ud af deres ejerandel og acceptere prisstigninger, hvilket har ført til en storm af vrede kundeprotester. Til gengæld vil de på et senere tidspunkt få pengene tilbage fra Nykredit i form af »Kundekroner«, har løftet lydt fra Nykredit-toppen. Det er det løfte, som Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, nu kan glæde sig over at sætte et stort, fedt hak ved.

Ifølge Nykredit er det planen, at Kundekroner skal komme kunderne til gode i form af rabatter, som teknisk set nedsætter kundens bidrags- eller rentebetalinger til Nykredit-koncernen.

»Skatterådets tilsagn betyder, at kunderabatter i form af Kundekroner under de givne omstændigheder ikke vil udgøre en indkomstskattepligtig indkomst for kunder i Nykredit og Totalkredit. Kundekroner vil teknisk set blive fraregnet bidrags- eller rentebetalinger, som dermed bliver mindre. Dermed mindskes fradraget på disse også. Dette gælder også fase 1 af Kundekroner, hvor privatkunder i Totalkredit får 1.000 kroner pr. lånt mio. kr. begyndende 30. september 2017,« skriver Nykredit.

Nykredit polstring på børsen

Stor tvivl om afgørelse

Forud for dagens afgørelse har der været stor tvivl om, hvorvidt Nykredits Kundekroner-model ville blive skattefri. Flere eksperter tvivlede på, at modellen ville blive godkent, men fremhævede samtidig, at den var meget mudret, da Nykredit havde været meget sparsom med oplysninger.

Tvivlen skyldtes blandt andet, at Skatterådet oprindeligt skulle have afgjort Kundekroner-modellen 23. februar, men af to omgange valgte at udskyde afgørelsen.

Det langtrukne forløb har blandt andre undret Henning Boye fra BDO. Men efter tirsdagens afgørelse fra Skatterådet står det i dag klart, at sagen har handlet om andet og meget mere end rabat på bidragssatserne, forklarer han.

»Den svære del i processen har formentligt været at vurdere den pengevandring, der kommer til at finde sted, når Nykredit bliver børsnoteret og sender udbytte op i Foreningen Nykredit, som sender pengene tilbage igen. Man må næsten gå ud fra, at det har været den mest komplicerede del af sagsforhandlingen, og at det har været forklaringen på, at afgørelsen har trukket ud,« siger Henning Boye.

Nykredit oplyser, at man forventer at kunne sige mere om den endelige model for Kundekroner, når koncernen er nærmere en børsnotering.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen