Berlingske Business

Nykredit går solo med F1-lukning

Villakvarter
Foto:

Landets andet store realkreditselskab RD kan godt fortsætte med at udstede flekslån med negativ rente.

Der er ikke noget til hinder for, at landets næststørste realkreditselskab Realkredit Danmark, RD, udbetaler flekslån med en negativ rente. Dermed er der forskel i lånebetingelserne i de to største og dominerende realkreditselskaber.

Landets største realkreditselskab Nykredit/Totalkredit oplyste tidligt mandag, at selskabet i sine lånebetingelser har en bestemmelse om, at lån ikke bliver udbetalt, hvis renten er negativ - som den i nogle tilfælde er i øjeblikket. Og Nykredit/Totalkredit efterlyser en samlet løsning for hele branchen.

Men for det første støder en samlet brancheløsning ind i konkurrencereglerne, påpeger direktør i Realkreditrådet Ane Arnth Jensen, og for det andet har RD ikke det samme problem, oplyser adm. direktør i RD Carsten Nøddebo.

»Vi kan godt udbetale lånene, men det ændrer ikke på, at det er en god ide med de nuværende lave renter at sikre sin rente i længere tid. Man skal passe på med at stirre sig blind på en rente på kortrenteprodukterne omkring nul. Der er lige nu et historisk vindue til at sikre sig en lav, fast rente,« siger Carsten Nøddebo.

Han mener i øvrigt, at er op til det enkelte realkreditinstitut selv at konstruere sine låneprodukter.

»Men jeg synes, det er en lidt vanskelig situation, og jeg vil ikke udelukke, at vi kan komme i en situation, hvor vi ikke kan gøre det (udbetale lån med negativ rente, red.),« siger han.

De første lån med negativ rente er udbetalt til en lile antal kunder, men det betyder ikke, at låntageren får penge for at låne penge. Den negative rente modregnes i det løbende gebyr på et realkreditlån, den såkaldte bidragssats.

Nykredit/Totalkredit  har kun sendt sin opfordring til en samlet brancheløsning ud som fondsbørs- og pressemeddelelse. Områdedirektør  Sune Worm Mortensen fastholder, at der er brug for en samlet løsning.

»I forhold til en løsning, så er det vigtigt at forstå, at det rækker ud over renten på F1-lån. Der er ikke nogen aktuel problemstilling med de andre lån, men hvad hvis det også rammer de 30-årige fastforrentede lån? Hvad gør man skattemæssigt? Man behøver ikke at fundere ret længe over det, før man ser en række problemer med at have et samfund, hvor man får pegne for at låne penge,« siger Sune Worm Mortensen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen