Berlingske Business

Nykredit: ECB-signal om knap så høgeagtig pengepolitik

-arkiv- ILL TIL RB-PLUS HISTORIE DER UDSENDES TORSDAG MORGEN. Hv
Foto:

Det kommer som lidt af en overraskelse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har valgt at sænke sin styrende rente til 0,25 pct. fra tidligere 0,50 pct. Rentenedsættelsen kan være et signal fra centralbanken om, at den ikke fører en lige så høgeagtig pengepolitik, som den ellers er blevet beskyldt for.

Sådan lyder vurderingen fra cheføkonom hos Nykredit, Ulrik Bie, torsdag over for Ritzau Finans.

Ifølge 70 adspurgte økonomer, som Bloomberg News havde talt med inden torsdagens rentemøde i ECB, ventede hele 67, at renten ville blive fastholdt. Derfor kommer det som en overraskelse for markedet, og samme overraskelse findes hos Ulrik Bie, der først havde regnet med en rentenedsættelse ved udgangen af indeværende år.

Sydbank
- Det kommer lidt som en overraskelse, at renten sænkes på det her møde. Vi må sige, at en af de ting, som der kaldes normal ECB-opførsel, er, at der tales i retning af noget, før der handles. Her har ECB faktisk ikke sagt så meget om, at de var bekymret for inflationen de seneste par uger, og så kommer den her rentenedsættelse, vi ellers først havde ventet ville komme i december, lyder det fra Ulrik Bie.

Nykredit cheføkonom fortæller i forlængelse, at de seneste inflationstal, der har været for euroområdet, har været meget lave, og at ræsonnementet for nedsættelsen derfor er på plads.


ECB
Ulrik Bie fortsætter videre med at sige, at han på baggrund af den overraskende rentenedsættelse ser tendenser, der er lig dem, som tidligere er set fra ECB's amerikanske ditto, Federal Reserve.

- Jeg tror et eller andet sted, at vi har lidt den samme situation som i Federal Reserve, og at der ligger et signal - ikke bare om, hvad der sker i dag, i morgen og i december, men om hvad det er for en centralbank, vi har med at gøre. Federal Reserve viste i september, at de kunne overraske markedet i dueagtig retning ved ikke at begynde en nedtrapning af sin pengepolitik, vurderes det af Ulrik Bie, der fortsætter:

- ECB kan nu vise, at de overrasker i samme retning ved at sætte renten ned tidligere, end alle var blevet enige om. Det viser, hvad deres tilbøjelighed er, og det er lidt den måde, vi tolker ECB på - altså at de er pengepolitiske høge. Og det er måske det, de forsøger at fortælle os nu, at det er de altså ikke. Det betyder også, at det her er et signal om, at renten vil forblive på det her niveau i meget, meget lang tid fremover.

Ud fra Ulrik Bies vurdering kan det nye renteniveau komme til at vare i hvert fald 3 år fremover.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen