Berlingske Business

Ny PFA-chef lægger afstand til garantier om afkast

15BUSPix-Allan-Polack.jpg
Allan Pollack, ny topchef i PFA, er betydeligt mere lavmælt end sin forgænger på spørgsmålet om vækstambitionerne i PFA. »Jeg kan ikke sætte tal på, hvor store vi gerne vil være. Det afgørende er, at vi fortsat er konkurrencedygtige,« siger han til Berlingske Business. Foto: Thomas Lekfeldt

Allan Polack lægger op til ny kurs hos PFA Pension. Fremadrettet vil kunderne ikke blive lovet et afkast på 20 pct. på deres individuelle kundekapital. Han mener samtidig, at PFA ikke har været gode nok til at fortælle om fordelene ved kundekapitalen.

Ordene falder velovervejet, roligt og sikkert. Allan Polack har nu siddet i stolen som øverste PFA-chef i seks dage. Og han er klar til at tage fat på kampen om at få nye kunder lokket inden for i folden hos landets største pensionsselskab.

Men bestyrelsen for PFA har tydeligvis gået efter at få en helt anden type som adm. direktør end den tidligere karismatiske koncernchef Henrik Heideby. Allan Polack har en enorm og meget tung viden om pensionsbranchen, men han er samtidig ikke en person, som slår om sig med store armbevægelser. Han er derfor heller ikke særlig begejstret for nogle af de løfter og garantier til nye kunder, som Henrik Heideby var med til at sætte i søen.

Som flere gange beskrevet i Berlingske Business har PFA været ude at love kunderne et afkast på 20 pct. flere år frem i tiden på den del af deres pensionsopsparing, der er den individuelle kundekapital.

Pensionskasser investerer i bosættelser på Vestbredden

Blandt andet er medarbejderne i DONG blevet lovet det høje afkast frem til 2018. Den individuelle kundekapital er på fem pct. af kundernes opsparing, og den svarer nogen- lunde til at have en aktie eller et garantbevis i den bank eller sparekasse, hvor man er kunde.

Her er jeg nok af en anden natur. Vi skal være mere forsigtige med de garantier, som vi giver til kunderne.

Allan Polack, topchef i PFA
DEL CITAT

»Det er en speciel ting at gøre, at give et løfte om en forrentning af den individuelle kundekapital på 20 pct. Vi lader virksomhedens udbytte gå ud til kunderne, og nu hvor vi har været stærke nok rent økonomisk, er der konkret ikke noget problem,« siger Allan Polack.

»Men man kan godt diskutere, om det er noget, som vi skal gøre i fremtiden. Her er jeg nok af en anden natur. Vi skal være mere forsigtige med de garantier, som vi giver til kunderne,« siger Allan Polack, der understreger, at PFA naturligt nok vil leve op til de løfter, som der er givet til kunderne.

Han fortæller samtidig, at PFA for første gang i forbindelse med regnskabet for 2014 har oplyst eventuelle forpligtigelser, hvis PFA via den kollektive kundekapital ikke kan give den lovede forretning på den individuelle kundekapital.

»I den absolut værste situation vil det komme til at koste os 21 mio. kr., og det er det beløb, som vi har sat af, og som vil fremgå af årsregnskabet for 2014. Det er sket ud fra et forsigtighedsprincip, hvor vi har tolket de lovede afkast til kunderne som garantier,« siger Allan Polack, der fortæller, at PFAs årsrapport er lige på trapperne.

Han lægger endnu skarpere afstand til en aftale, som PFA har indgået med Danfoss. Som tidligere beskrevet udstedte PFA et løfte om at give medarbejderne hos Danfoss halvanden procent mere i afkast end hovedkonkurrenten Danica. Løftet løber i tre år i den konkrete aftale.

»Det ligger måske ikke i den måde, jeg kunne tænke mig at drive konkurrence på ved at lave så specifikke garantier. Det er ikke vejen frem for os,« siger Allan Polack.

Han understreger, at han fortsat mener, at PFA har en meget stærk forretningsmodel med den kollektive kundekapital som hjørnestenen. Den kollektive kundekapital blev skabt tilbage i 2001, hvor der blev overført fem mia. kr. fra egenkapitalen. Sidenhen er den vokset til små 16 mia. kr.

Udover garantier om en vis forrentning af den individuelle kundekapital er den store pengetank med den kollektive kundekapital blevet brugt til at give rabatter på forsikringer mod tab af erhvervsevne, som også følger med, når der indgåes firmaordninger med pension.

Det må PFA ikke, og selskabet har fået en kendelse mod sig i Erhvervsankenævnet med krav om tilbageførsel af 850 mio. kr. til den kollektive kundekapital. Det er allerede sket.

Derudover har PFA fået kritik for den kollektive kundekapital. Blandt andet fordi det er en model, der er meget svær at forstå for kunderne, og fordi der via de nævnte garantier er gået penge fra de gamle til de nye kunder. Allan Polack mener ikke, at kritikken er berettiget.

»Alle kunder har fået det samme afkast fra den kollektive kundekapital til den individuelle. I kollektive kundekapital kan du ikke sige, hvad der er dit og mit. Men vi skal være bedre til at formulere, hvad der er fordelene for kunderne ved den kollektive kundekapital. Vi skal være transparente, og der skal være gennemsigtighed for kunderne. Det er en specifik PFA-ting, så det er en opgave, vi skal løfte,« siger Allan Polack, der vil sætte gang i at få udarbejdet en plan for, hvordan PFA skal kommunikere til kunderne om kundekapitalen.

»Den største fordel for de gamle kunder ved at vi får nye ind, er på investeringssiden. Det er en stor fordel med nye kunder for vi får flere ressourcer. Den anden fordel er, at vi med flere kunder, får lavere omkostninger. Hvis vi for eksempel vil udarbejde en ny prisportal, kan vi gøre det billigere. Desuden har alle, der har en pension som et garanteret produkt, haft en fordel af den kollektive kundekapital, også selv om de ikke har individuel kundekapital. For den kollektive kundekapital har været med til at øge vores solvens og derved vores investeringsmuligheder,« siger Allan Polack.

PFA

En af landets førende pensionseksperter i form af selvstændig aktuar Jørgen Svendsen har udtalt, at hele konstruktionen med den kollektive kundekapital er »dum«. Han mener, at PFA kunne have gjort det samme ved blot at kalde det hele for egenkapital.

Det er Allan Polack ikke enig i.

»Vi er tilbage ved spørgsmålet om kommunikation. Det havde været lettere, hvis vi kaldte den kollektive kundekapital for aktiekapital, men det er ikke aktiekapital,« siger Allan Polack. Flere kritikere har sagt, at kunderne hos PFA selv betaler for garantierne. Det gør de ved det såkaldte driftsherretillæg, som i dag hedder risikoforrentning. Det er et gebyr, som alle kunder med de gamle pensioner med rentegarantier betaler, og det er en betaling til basiskapitalen for den risiko, som selskabet løber ved at give en garanti til kunden.

Driftsherrretillæget hos PFA er større end det andet kundejede selskab i form af AP Pension. Allan Polack indrømmer, at PFA godt kunne sætte gebyret ned, og det vil lægge fint i forlængelsen af at være kundeejet.

»Men det er ikke nogen god idé. Det koster noget at have garantierne, og det er Finanstilsynet enige i. Gebyret er med til at betale til den kollektive kundekapital for, at vi kan øge solvensen. Den er en »buffer« for de garantier, der er på gennemsnitsrenterne,« siger Allan Polack.

PFA bygningen Marina Park

Han er samtidig betydelig mere lavmælt, når det gælder vækstambitionerne for PFA. Henrik Heideby har tidligere udtalt til Berlingske Business, at han vil have PFA til at vokse, så selskabet ville få 600 mia. kr. under forvaltning. PFA har i øjeblikket omkring 400 mia. kr.

»Jeg kan ikke sætte tal på, hvor store vi gerne vil være. Det afgørende er, at vi fortsat er kunkurrencedygtige. Hvis væksten giver en fordel for kunderne rent skalamæssigt, vil vi gerne vokse – ellers giver det ikke mening,« siger Allan Polack.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen