Berlingske Business

Ny pakke tvinger britiske banker til udlån

Ny pakke tvinger britiske banker til udlån - 1
Den britiske premierminister Gordon Brown Foto:

Den britiske regering har afsat mange milliarder til endnu en bankpakke, der skal afværge den værste økonomiske nedtur siden Anden Verdenskrig. Kravet til bankerne lyder: Udlån, udlån, udlån.

LONDON: Hvis der var tre ord, den britiske premierminister Gordon Brown kunne sige til de britiske banker, ville det være udlån, udlån og udlån. Og det var præcis, hvad han gjorde, da han i går præsenterede den britiske bankredningsplan del to sammen med sin finansminister Alistair Darling.

Omfanget af pakken beløber sig til et endnu ukendt millardbeløb i pund, men har som et af sine væsentligste kriterier, at de hårdt ramte britiske banker ikke få en klink af regeringen, medmindre de er parate til at låne penge ud igen.

»Pengene kommer med en helt klar forpligtelse til at låne penge ud, og den er juridisk forpligtende,« formanede Gordon Brown, da han lancerede pakken, der bliver fremlagt for EUs finansministre i Bruxelles, når Alistair Darling kolleger samles i dag.

Britiske banker får blandt andet mulighed for at forsikre sig mod såkaldt giftig gæld hos regeringen. Ganske vist med en selvrisiko på ti procent, men det er bedre end ingenting i et klima, hvor den britiske økonomi officielt er på vej mod den værste nedgang siden efterkrigstiden i 1946.

I første omgang har den britiske regering afsat 50 mia. pund (ca. 412 mia. kr.) til gældsforsikring svarende til et beløb på omkring to procent af bankernes samlede udlån.

Katastrofeår på vej
Økonomer spår nu, at husmarkedet vil falde med omkring 22 procent over det kommende halvandet år, og at økonomien i 2009 vil falde med 2,7 procent, og det er i et forsøg på at lægge en dæmper på den dystre udvikling, at premierminister Gordon Brown nu lancerer den anden redningsplan for den britiske økonomi på bare tre måneder.

Redningspakken indebærer også, at den britiske regering bruger sin indflydelse i udlånsinstituttet Northern Rock, som finansministeriet var nødt til at opkøbe og redde sidste år. Selskabet står nu i gæld til den britiske stat for omkring 26 mia. pund (ca. 214 mia. kr.). Northern Rock gik ned økonomisk, fordi selskabet spændte sig for hårdt med boliglån i et forsøg på hurtig ekspandering. Nu har regeringen besluttet, at Northern Rock kan skrue lidt ned for tilbagebetaling af sin gæld til staten mod, at den igen begynder at låne penge ud til huskøbere. Regeringen håber, at det vil være med til at puste liv i et skindødt boligmarked.

Hvor meget denne del af pakken kommer til at koste er endnu ikke fastslået.

En mere kontroversiel del af planen lyder på, at den britiske nationalbank, Bank of England, skal have mulighed for at investere i private selskaber for op mod 50 mia. (ca. 412 mia. kr.).

Intet alternativ
Allerede i går blev den britiske regering kritiseret for at bruge skattepenge til at pumpe i banker, der har opført sig uansvarligt, men Gordon Brown understregede, at han ikke havde andre muligheder.

»Jeg kan ikke bare sidde og lade stå til, mens mennesker og virksomheder kommer i problemer. Denne pakke er for mennesker i problemer på grund af krisen, ikke for bankerne,« sagde han.

Og på Londons børs stod det i går eftermiddag klart, at pakken ikke blev set som gode nyheder for de fleste banker. Royal Bank of Scotlands aktie faldt med 63 procent i løbet af eftermiddagen, mens der blev skåret 34 procent af LloydsBanking Groups aktieværdi på et par få timer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen