Berlingske Business

Ny model skal ramme mere præcist

,,
Alm. Brand har hovedsæde på Østerbro i København. Foto:

Alm. Brand opjusterer forventningerne til 2015 med 100 mio. kr. til et koncernresultat på 300-400 mio. kr., og det skyldes primært en ny model for hensættelser på arbejdsskadeforsikringer.

Modellen medfører et reduceret hensættelsesbehov på arbejdsskadesforsikringer, og den ændring tegner sig ifølge Alm. Brands administrerende direktør Søren Boe Mortensen for "godt og vel" halvdelen af opjusteringen.

På arbejdsskade har forsikringsselskaberne ofte lange udbetalingsforløb på 5, 10 eller måske 20 år frem, og i så lange forløb kan der ske ændringer undervejs, hvor folk kan blive raske, eller mere eller mindre uarbejdsdygtige.

gg

Forsikringsselskaberne forsøger ved hjælp af overordnede modeller at skabe sig et så præcist billede som muligt af hvilke forpligtelser, der påhviler selskabet på det område fremadrettet.

- Det, vi har gjort her, er, at vi har inddraget nogle flere faktorer, noget mere viden og prøvet at lave en ny model, hvor vi har flere elementer med. Det håber vi giver et mere retvisende billede af, hvad det er for nogle penge, vi skal betale over de næste 20 år på de her sager, forklarer Søren Boe Mortensen til Ritzau Finans.

Alm. Brand vurderer med andre ord, at de med den nye model kan ramme mere rigtigt i forhold til de forventede forpligtelser, der kan forventes inden for arbejdsskadesforsikringer fremadrettet.

12busalkamand2.jpg

Mens godt og vel halvdelen af opjusteringen kan henføres til modelændringen, så kan resten henføres til almindelige afløbsgevinster på flere andre forsikringshensættelser - til bil, bolig osv.

Der er tale om afløb på hensættelser til skader frem til 31. december 2014, hvor selskabet altså havde reserveret mere, end der siden har vist sig nødvendigt for at udbedre skaderne. Her har inflationen og konjunkturerne en betydning.

- Når vi har et kvartal, hvor inflationen er rigtigt lav og nogle af de sikkerhedstillæg, vi lægger ind, ikke viser sig at være nødvendige, og der ikke er meget pres på håndværkerbranchen osv., så får vi lidt afløbsgevinster, forklarer Søren Boe Mortensen.

Oftest opnår forsikringsselskaberne afløbsgevinster og ikke det modsatte, men hurtige ændringer i konjunkturerne kan nogle gange betyde, at modellerne ikke reagerer hurtigt nok, f.eks. når der pludselig kommer pres på materialepriser eller arbejdsløn, hvilket kan udløse tab udover hensættelsesniveauet.

- I princippet prøver vi at ramme det, som vi kalder plus nul, men det er klart, at alle de her beregninger har jo indbyggede faktorer af forskellig karakter, herunder forventet inflation, forventet arbejdslønudvikling, forventet byggeindeks osv. I sagens natur vil du aldrig ramme det rigtige tal, men forhåbentlig inden for skiven med nogle procenter i afvigelse, siger Søren Boe Mortensen.

Samlet kan Alm. Brand altså her fortælle om afløbsgevinster på 100 mio. kr., hvor hovedparten altså kan henføres til modelændringen på arbejdsskadesområdet, mens resten kaldes en "ekstraordinær" afløbsgevinst i kvartalet.

billede biler

- De 100 mio. kr. er selvfølgelig rigtigt mange penge, men hvis du ser i forhold til de samlede hensættelser, vi har, så er det jo et par procent, siger Søren Boe Mortensen om beløbets størrelse.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen