Berlingske Business
11:13Siemens Gamesa vinder større kontrakt i Indien

Ny Finansråds-direktør skal tage kampen op med Google og Apple

Tonny
Foto:

Bankernes lobbyorganisation skal have ny topchef. En ny verden, hvor Google og Apple, melder sig som konkurrenter, og bankerne skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser, kræver et nyt ansigt.

Den tid, hvor bankernes branche- og lobbyorganisation, Finansrådet, brugte det meste af sin tid på at forsvare sig mod lovgivningsmæssige indgreb fra politisk hold og beskyldninger om grådighed og uetiske metoder fra mediernes side, lakker mod enden.

I stedet står branchen over for en bred vifte af udfordringer, som kræver et nyt ansigt udad til. Det mener Finansrådets formand, Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen, som mandag meddelte, at Finansrådet siger farvel til sin mangeårige direktør Jørgen A. Horwitz til sommer og har indledt jagten på en ny direktør med en anderledes profil.

»Finanssektoren har i de senere år været i gennem en af de stærkeste transitioner, vi har set. Vi er blevet underlagt ny regulering, nye konkurrenter har meldt sig på banen, digitaliseringen vinder frem og bankerne står over for at skulle indtage en ny rolle i samfundsdebatten. Vi står over for nogle nye rammebetingelser fremadrettet, og det kræver en ny profil som direktør for Finansrådet,« siger Tonny Thierry Andersen.

Han henviser blandt andet til, at bankerne har brug for at markere sig i den politiske dagsorden om vækst og nye arbejdspladser, som kører i øjeblikket. Det sker bl.a., efter at der på det seneste årsmøde i Finansrådet var signaler om en opblødning i regeringens holdning til bankerne, ligesom Tonny Thierry Andersen i sin tale på mødet signalerede, at finanssektoren gerne vil spille en aktiv rolle i vækstdagordenen.

»Både direkte og indirekte spiller bankerne en væsentlig rolle for private og virksomheder, når det handler om at skabe vækst og beskæftigelse. Vi har brug for at skabe klarhed på, hvordan sektoren kan bidrage til den udvikling,« siger Tonny Thierry Andersen.

Men samtidig med at bankerne øjner en mulighed for at bidrage positivt til den politiske dagsorden herhjemme, toner konkurrencepres fra helt nye sider også frem i horisonten.

»Både i USA og i stigende grad også i Europa ser vi nye interessenter vokser frem. Google og Apple er på vej ind i bankernes forretningsområder, f.eks. betalingsområdet. Og især i USA ser vi en tendens til, at konkurrenterne bliver lidt anderledes. Det er vigtigt, at vi i Finansrådet følger med i den udvikling,« siger Tonny Thierry Andersen.

Skal man tro Finansrådets formand skal den profil, som headhunterne nu er sendt på jagt efter, derfor være lidt af en blæksprutte.

Den nye direktør for Finansrådet skal have stor indsigt i finanssektoren, kendskab til de mange interessenter, nye såvel som gamle, i sektoren, være stærkt til at kommunikere i medierne, og have viden og evne til at analysere de nye betingelser, både eksternt og internt, som branchen står over for.

»Det er vigtigt, at vi finder en profil, som rummer flere dimensioner, og som forstår de nye betingelser, vi skal operere under fremadrettet. Vedkommende skal kunne agere både på, hvad der sker direkte og indirekte i sektoren,« siger Tonny Thierry Andersen, der understreger, at Jørgen Horwitz, der er 59 år og har været direktør i Finansrådet siden 2002, har gjort et glimrende arbejde.

»Men for at videreudvikle organisationen har vi brug for at skifte ud på direktørposten,« siger Tonny Thierry Andersen.

Jørgen Horwitz fortsætter som direktør frem til juni i år. Selvom han er ærgerlig over at skulle slippe roret i Finansrådet, understreger han samtidig over for flere medier, at han har fuld forståelse for Finansrådets bestyrelses ønske om at finde en ny profil.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen