Berlingske Business

Nordjyske Bank vil væk fra Jyske Bank - fusionerer med helt anden bank

Bank

Jyske Bank ser ikke ud til at blive den nye ejer af Nordjyske Bank, efter at der er indgået en aftale om fusion til anden side.

Nordjyske Bank har fundet et alternativ til at blive opslugt af Jyske Bank, og det alternativ hedder Ringkjøbing Landbobank. De to banker har netop meddelt fondsbørsen, at bestyrelserne har indgået en aftale om fusion.

»Bestyrelsen i Nordjyske Bank har lagt vægt på, at fusionen i høj grad tager hensyn til alle bankens interessenter, sikrer sine aktionærer andel i den fortsatte værdiskabelse og giver reel indflydelse på den nye bank,« skriver de to banker i den fælles meddelelse.

Ringkjøbing Landbobank vil blive det fortsættende selskab, men den nye bank skal markedsføres under to brands – »Nordjyske Bank« og »Ringkjøbing Landbobank« – med faklen fra Nordjyske Bank som fælles logo. Hovedkontoret vil være placeret i Ringkøbing med et regionshovedkontor i Nordjylland.

Anders Dam

To for en

Bytteforholdet er aftalt, så to Nordjyske Bank-aktier ombyttes til én Ringkjøbing Landbobank-aktie samt 18 kroner kontant. Samtidig har bankerne regnet sig fremt til synergier i størrelsesorden »60 mio. kroner på kort sigt og yderligere 40 mio. kroner på mellemlangt sigt«.

Nordjyske har siden midten af marts skullet forholde sig til et »uinviteret« købstilbud fra Jyske Bank, der i forvejen ejer 38,5 procent af banken. Bestyrelsen i Nordjyske ville ikke anbefale aktionærerne købstilbuddet, som værdisatte banken til 3,12 mia. kroner. I begyndelsen af april forhøjede Jyske Bank-topchef Anders Dam så buddet fra 170 kroner per aktie til 190 kroner per aktie, hvilket gav banken en værdi på 3,5 mia. kroner.

Nykredit

Men heller ikke her bed bestyrelsen hos Nordjyske Bank på. Man tyggede fortsat på, om der var andre alternativer, og der har hele tiden været lagt vægt på, at banken gerne ville beholde sin selvstændighed. Her mener bestyrelsen, at fusionen med Ringkjøbing Landbobank er en bedre vej at gå.

»Baggrunden for fusionen mellem Nordjyske Bank og Ringkjøbing Landbobank er ønsket om at skabe en endnu stærkere jysk bank. En bank der også i fremtiden skal spille en afgørende rolle i Nordjylland og sikre, at beslutningerne fortsat træffes lokalt,« lyder det i meddelelsen.

Ringkjøbing bliver tungest

Ser man på ledelsens og bestyrelsens sammensætning, er det tydeligt, at det er den større bank, Ringkjøbing Landbobank, der kommer til at sidde med den største indflydelse, mens Nordjyske Bank dog også bliver repræsenteret.

Den nye direktion vil ifølge meddelelsen således bestå af fire medlemmer med Ringkjøbing Landbobanks nuværende topchef, John Bull Fisker, som adm. direktør og tre bankdirektører i form af Nordjyske Banks nuværende adm. direktør og viceadm. direktør, Claus Andersen og Carl Pedersen, samt bankdirektør i Ringkjøbing Landbobank, Jørn Nielsen.

Jyske Bank vil købe Nordjyske

Bestyrelsen for den nye bank kommer til at bestå af otte medlemmer, hvoraf tre kommer fra Nordjyske Bank og fem fra Ringkjøbing Landbobank. Formand for bestyrelsen bliver nuværende bestyrelsesformand i Ringkjøbing Landbobank, Martin Krogh Pedersen.

Exit for Anders Dam

Fusionen er selvfølgelig betinget af, at Jyske Bank med dens store aktiepost siger god for fusionen. Her er det vigtigt at forstå, at Jyske Bank umiddelbart faktisk gerne ser andre overtage dens aktiepost i Nordjyske Bank.

Tilbage i sommeren 2017 skete der en ændring hos kreditvurderingsbureauet Standard & Poors, der betød, at ejerskabet af en bid af Nordjyske Bank ikke længere ville have den samme værdi for Jyske Bank. Anders Dam kunne nemlig ikke længere tælle de knap 38,5 procent Nordjyske-aktier med i sit kapitalgrundlag i den nye kreditvurderingsmodel, og det ville tynge bankens kreditvurdering. En vurdering, der er vigtig for en bank som Jyske, der har en stor andel af boliglån i dens portefølje.

aa

Hvis Jyske Bank skulle kunne lykkes med en overtagelse eller et salg af aktieposten, så vil det lette byrden på kapitalgrundlaget, og det vil dels give en forbedret kreditvurdering, og dels kan man eventuelt frigøre kapital, som man kan give videre til aktionærerne på sigt i form af udlodninger.

Derfor vil Anders Dam umiddelbart kun sige god for en fusion, hvis man kan komme af med sine aktier og ikke blot overtage aktier i en anden bank. Her åbner bankerne for et exit for Anders Dam. For i forbindelse med fusionen vil Jyske Bank umiddelbart blive ejer af 11 procent i Ringkjøbing Landbobank.

»Såfremt Jyske Bank ønsker at afhænde deres vederlag i Ringkjøbing Landbobank-aktier vil dette være muligt, idet Nykredit har tilbudt at afkøbe aktierne,« skriver bankerne.

Nu er bolden altså på Anders Dams banehalvdel.

Bank

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen